Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geologiske selskaber ... - Ordbøgerne: L - Ladnerin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lage—laggard
907
Georg
908
dragen blev symbol pa a det onde. Han blev skytshelgen
for flere riger og særlig riddernes beskytter. Hans navn
(akerdyrkeren) gjorde ham til vaarhelgen og bekjæmper
af kulden. St. G. fremstilles gjerne som en skjøn yngling,
der sidder tilhest og gjennemborer dragen med sit spyd.
Georg el. Jørgen (1653—1708), dansk-norsk prins,
søn af Fredrik III. Reiste i udlandet 1668—70 og
1672—73. En plan om at faa ham valgt til konge af
Polen, hvad moderen og Griffenfeld arbeidede for,
strandede paa kravet om hans overgang til katolicismen.
1683 egtede han Anna af England, Jakob Il’s datter,
dronning 1702. Egteskabet var lykkeligt, men de talrige
børn døde alle som smaa, og den lidet begavede G. fik
ingen indflydelse paa regjeringen.
Georg, konger af Storbritannien og Irland og
kurfyrster, siden 1814 konger af Hannover. 1. G. I (1660
— 1727), konge 1714—27, søn af kurfyrsten af Hannover
Ernst August og Sofia af Pfalz, en datterdatter af Jakob
I af England. G. egtede 1682 Sofia Dorothea af
Braunschweig-Lüneburg, men egteskabet blev meget ulykkeligt
og opløstes, da begge gjensidig var hinanden utro. 1698
overtog G. regjeringen af Hannover og fik 1701 ved «Act
of settlement» arveret til England. G. nærede liden
interesse for sit nye rige, lærte aldrig engelsk og vilde
helst styre enevældig; men han følte sig dog nødsaget
til at rette sig efter det begyndende parlamentariske
system, og da han ikke mødte i kabinettet (privy
council), blev premierministeren, whiggernes fører Walpole,
næsten eneraadende. G. manglede alle høiere interesser,
var jevnt begavet, men plump og lidet kongelig i sin
optræden. — 2. G. II (1683—1760), konge 1727—60, søn
af G. I, gift med Caroline af Ansbach (1705), en
intelligent og politisk interesseret dame, hvem han var
oprigtig hengiven, og som indtil sin død 1737 beherskede
ham fuldstændig. G. kjæmpede tappert i den spanske
arvefølgekrig (1701—13) og vandt senere ved sin
koldblodighed seieren ved Dettingen (1743) i den østerrigske
arvefølgekrig. G. var som regent ikke dygtigere end
faderen, til hvem han stod i et ligefrem hadefuldt
forhold; men ligesom denne lod han Walpole styre, indtil
folkestemningen i overensstemmelse med ham selv
krævede en mere krigersk politik, som ogsaa gjennemførtes
af Lord Carteret, G.s yndling. Parlamentarismens magt
under G. viser sig ogsaa ved, at han 1757 maatte tage
William Pitt den ældre til premierminister, skjønt denne
var hans personlige uven. G.s ældste søn Fredrik døde
1751; en datter, Louise, var gift med Fredrik V af
Danmark. — 3. G. III (1738—1820), konge 1760—1820, søn
af G. Il s søn Fredrik og Augusta af Sachsen-Gotha,
egtede 1761 Charlotte-Sofie af Mecklenburg-Strelitz. G.
var meget ringe begavet og tidlig tungsindig. Meget
konservativ opdraget blev det hans maal at gjennemføre et
personligt regimente med frit valg af ministre. Det
lykkedes ham ogsaa hurtig ved at slutte sig til toryerne
at bryde whigslegternes magt og faa sin yndling Lord
Bute til premierminister (1762—63), men dennes
kongelige politik ophidsede folkestemningen, og de følgende
aar maatte G. trods sin forbitrelse finde sig i forskjellige
whigministerier. 1770—82 formaaede dog toryen Lord
North at bevare magten ved hjælp af whiggernes
uenighed, bestikkelser og den krigerske stemning mod det
nordamerikanske oprør. Nederlaget styrtede toryerne,
og G. maatte atter trods alle intriger finde sig i at have
whigger til ministre, endogsaa den forhadte Ch. Fox
(1783). Efter dennes fald styrede toryen Pitt med stor
kraft, uden at G. fik synderlig indflydelse; men han var
dog tilfreds med Pitts energiske angreb paa den franske
revolution og Napoleon. 1765 og 1788 havde G. anfald
af sindss3^ge, 1805 blev han blind og 1811 fuldstændig
sindssyg, saa at hans søn, G. IV, maatte overtage
regentskabet. Sønner: G. IV, Vilhelm (konge 1830—37),
Edvard, hertug af Kent (s. d.), Ernst August (s. d.) o. a. —
4. G. IV (1762—1830), konge 1820—30, søn af G. III.
G. kom tidlig ind i et ødselt og udsvævende levnet og
stod i et yderst slet forhold til faderen. 1785 egtede
han hemmelig en af sine elskerinder, Mrs. Fitzherbert
(s. d.), og hans ødselhed bragte ham snart i en
svimlende gjæld. 1795 egtede han prinsesse Karoline af
Braunschweig uden dog helt at bryde med Mrs.
Fitzherbert. 1811 overtog han regentskabet, men lod
toryerne beholde magten; heller ikke som konge blandede
han sig synderlig i regjeringen. Dronningen lod han
anklage for utroskab og forlangte skilsmissedom af
parlamentet; den uhørte skandale endte med, at regjeringen
tog anklagen tilbage, og aaret efter døde Karoline (1821).
[Litt.: Thackeray, «The 4 Georges» (1861); Whrigt,
«Caricature history of the Georges» (1867); Walpole,
«Memoirs of G. II> (3 bd., 1848—51) og «Memoirs of
G. III» (4 bd., 1851); Anderson, «History of G. Ill’s
reign» (1891).]
Georg V (1819—78), konge af Hannover, søn af Ernst
August; blev tidlig blind paa det ene øie, 1833 paa begge.
Ved hans tronbestigelse 1851 bestemtes derfor, at hans
underskrift skulde bekræftes af 2 blandt 12 udvalgte
vidner. G. var strengt ortodoks og absolutist, nærede
overdrevne forestillinger om sit hus’s og riges storhed.
Den frie forfatning fra 1848 ophævede han 1855. Han
var uvillig stemt mod Preussen og holdt sig til
Østerrige i de indre tyske stridigheder. 1866 var han i
grunden tilbøielig til neutralitet, men hans preusserhad
og utidige overmod drev ham til at afslaa alle preussiske
forslag; efter kampen ved Langensalza flygtede han til
Østerrige, siden til Frankrige, medens Hannover
indlemmedes i Preussen. 1867 tilsagde dette G.
tilbagebetalingen af hans beslaglagte formue, omkr. 16 mill. Thaler,
men da han stadig arbeidede paa at blive gjenindsat
og i udlandet lod danne et korps af hannoveranske
soldater, negtede Preussen at efterkomme forliget (se
Wel-f e r f o n d e t).
Georg Fredrik Ernst Albert (1865—), prins af
Wales, søn af Edvard VII og Alexandra af Danmark;
indtraadte i marinen 1877, 1891 hertug af York, 1892
ved broderen Albert Victors død tronarving. 1893 gift
med Victoria Mary, prinsesse af Teck (1867—). G. blev
1901 prins af Wales ved faderens tronbestigelse; reiste
1905—06 i Indien med sin gemalinde og 1908 til Canada.
Georg I, nygræ. Geo r gi o s (1845—), hellenernes
konge. Anden søn af Kristian IX og Louise af Hessen, hed
som dansk prins Vilhelm. 30 mars 1863 valgtes G. til
konge af den græske nationalforsamling og drog til Athen
(okt.). Juni 1864 overtog G. de Joniske øer, som
England havde lovet at afstaa, og aflagde ed paa den nye
bryder; ligge efter, tilbage;
deportere, forvise.
lage vb - ® zubereiten, machen,
bilden; (1. sig til) sich anschicken
— (e) make, prepare; shape, dress
(victuals), cook; coin (words); mix
(a glass); (I. sig til) make ready,
prepare — (f) faire ; arranger ;
préparer; apprêter, dresser (la table),
lage sb se lake.
Lage(t)f, beliggenhed; stilling;
tilstand; (legemets) holdning;
garde-(stilling, i fegtn.); leie, lag; læg;
hefte; lagdeling; fløtslag, -leie.
die L.der Dinge konjunkturerne.
Lägel (t) n, kagge; (sjøudtr.)
løiert.
lagen — (t) Bettuch, Laken n
— (e) sheet — (f) drap m (de lit).
lager — (t) Lagern, Niederlage
f - ©stock, store( room(s),-laouse);
(paa 1.) in stock, on tiand — ®
fonds, magasin, dépôt, entrepôt m.
Lager (t) n, leie; natteleie,-ly ;
(dyrs) hule; (mil.) leir; lager,
oplag; bøsning; bundfald;
garde-(stilling, i fegtn.); (geol.) lag;
underlag. ein L. voll kuld. L.brief
m, poste-restante-brev. L.buch
n, jordebog; lagerbog. L.diener
m, pakhus forval ter. L.gebühr f,
•geld n, pakhusleie = L.miethe f.
lagern ® være leiret; ligge,
hvile; lægge ned, lagre. sich 1.
leire sig.
Lagerung ® f, lagring,
lagg se logg.
laggard @ efterliggende,
langsom = lagging; efterligger,
efternøler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
