- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
917-918

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerd ... - Ordbøgerne: L - lambin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

917

Gerd—Géricault

918

temberg, udgav efter omfattende studiereiser flere store
verker, deriblandt det høit anseede, senere af
Gousse-maker fortsatte kildeskrift for studiet af middelalderens
musikhistorie: «Scriptores ecclesiastici de musica sacra
potissimum».

Gerd, i oldn. mytologi en jettekvinde, som Frøy
fattede kjærlighed til. Ogsaa alm. kvindenavn (i nutiden
oftest i formen Gerda).
. Gere, den graadige, en af Odins ulve.

Gerëre sig, opføre sig, klare sig.

Gerhard den stridbare (omkr. 1430 — 1500), greve
af Oldenburg og Delmenhorst, broder af Kristian I. Fik
broderens del af Oldenburg og gav 1460 afkald paa sin
ret til Holsten mod en sum penge. Var 1466—70
statholder i hertugdømmerne, hvor han forgjæves stræbte
efter at vinde et varigt herredømme. 1482 nedlagde han
regjeringen i Oldenburg.

Gerhard III, den store (omkr. 1292–1340), greve
af Schauenburg, i Danmark kaldt grev Gert eller den
kullede greve. Skabte sig et sterkt herredømme i
Midtholsten om Rendsburg og Segeberg og udnyttede sine
store evner som feltherre og diplomat mod det
splidagtige Danmark. 1326 forjog han Kristoffer II, blev
rigsforstander under den nye konge Valdemars mindreaarighed
og fik Sønderjylland som len. 1326—28 var han rigets
egentlige herre, og ved Kristoffers gjenindsættelse 1330
fik han Fyn som arvelen og Nørrejylland i stedet for
Sønderjylland; han besad saaledes det halve rige og stræbte
ivrig at befæste sin magt. 1340 maatte han dog, truet
fra forskjellige sider, ombytte Nørre- med Sønderjylland,
og s. a. blev han paa et plyndringstog i Jylland dræbt
af Nils Ebbesen i Randers 1 april. Holstenernes magt
faldt derefter sammen.

Gerhard, Friedrich Wilhelm Eduard (1795—
1867), t. arkæolog, d. som prof. ved universitetet i Rerlin.
Fra 1822—37 levede han i Rom, siden i Rerlin; begge
steder udfoldede han en omfattende virksomhed. Saaledes
skyldtes det ham, at der 1829 oprettedes i Rom Instituto
di corrispondenza archeologica, der gjennem en lang
aar-række blev et centrum for videnskaben og gjennem sine
publikationer, «Annali», «Rulletini» og de imponerende
«Monumenti» udøvede en rig virksomhed, hvortil G. ydede
betydelige bidrag. Fremdeles stiftede G. 1843
«Archäologische Zeitung». Hans forfattervirksomhed var
overordentlig omfattende, navnlig i arkæologi, men ogsaa i
filologien. Fremdeles var han knyttet til museerne i
Rerlin. Af hans verker nævnes: «Antike Rildwerke»
(1827—39), med talrige folioplancher; «Rerlins antike
Rildwerke» (1836); «Auserlesene griechische Vasenbilder»
(4 bd., 330 plancher, 1839—58); «Etruskische Spiegel»
(4 bd., 360 plancher, 1839—65).

Gerhard, Johann (1582—1637), t. luthersk teolog,
blev 1606 superintendent i Heldburg, 1615
generalsuperintendent i Koburg og 1616 professor i teologi i Jena.
Som saadan øvede han en overordentlig indflydelse, som
strakte sig vidt ud over hans hjemlands grænser. Ved siden
af sin akademiske gjerning greb han virksomt ind i de
kirkelige forhold og stridigheder og var de evangeliske
fyrsters betroede raadgiver i mangfoldige spørsmaal. I
teologisk henseende var han den ædleste repræsentant
for ortodoksien. Rlandt hans verker maa først og fremst

lambin—lamie

nævnes hans voluminøse dogmatik «Loci theologici» (9
bd., 1610—22), desuden det lærde polemiske arbeide
«Gonfessio catholica» (4 bd., 1634—37) samt hans
navnkundigste skrift «Meditationes sacræ», 51 opbyggelige
betragtninger (dansk oversættelse, ved Stilling, Kbh. 1853).

Gerhard, Nikolaj Nikolaj evltsj, se Gerard.

Gerhardt [zerä’r], Charles Frederic (1816—56),
berømt fr. kemiker, f. og d. i Strassburg, studerede ved
tyske høiskoler, bl. a. under Liebig. 1844—48 professor
i kemi i Montpellier, 1855—56 i Strassburg. G.s arbeider
har navnlig havt betydning for udviklingen af
anskuelserne om de kemiske forbindelsers bygning og gav ved
sin fremkomst anledning til frugtbare diskussioner om
dette spørsmaal, som siden er blevet en af grundpillerne
især for den organiske kemi.

Gerhardt, Dagobert von (1831—), bekjendt under
pseudonym Gerhard von Amyntor, t. forfatter i konservativ
og kristelig aand. Hans heldigste digtninge er: «Peter
Quidams Rheinfahrt» (1877), «Lieder eines deutschen
Nachtvs^ächters» (1878) og «Der neue Romanzero» (1881).
Rlandt bans utallige fortællinger kan nævnes: «Der Zug
des Todes» (1878).

Gerhardt, Paulus (1607—76), t. salmedigter,
studerede i Wittenberg, blev 1642 huslærer i Rerlin, 1651
provst i Mittenwalde ved Rerlin, 1657 diakonus ved
Nikolai kirke i Rerlin, 1666 afsat, fordi han som streng
lutheraner ikke vilde bøie sig for den store kurfyrstes
fordring om, at der skulde være stilhed paa
prækestolene angaaende striden mellem lutheranere og
calvinister. 1668 archidiakonus i Lübben. Hans rige digtning
overskyggedes i samtiden af Joh. Rists, men er siden
blevet paaskjønnet saaledes, at han regnes for Tysklands
ypperste salmedigter. Eks.: «Nu hviler mark og enge»,
«Vælt alle dine veie», «Skulde jeg min Gud ei prise»,
«Op alle, som paa jorden bor!» [Litt.: Petrich, «P. G.».]

Géricault [zerikå’J, Jean Louis André
Théodore (1791 — 1824), fr. maler. Elev af hestemaleren C.
Vernet og akademikeren Guérin. Hans lidenskabelige
temperament lod sig ikke tøile af de klassicistiske
traditioner. Hans rytterbillede «Chasseur-officier», malet paa
14 dage, vakte paa Salonen i 1812 megen opsigt ved sin
djervhed og friskhed. Han beundrede Rubens, fik under
et ophold i Florens og Rom 1817 syn for komposition
og malte sit hovedverk «Medusas skibbrud», som
udstilledes 1819 (nu i Louvre). Dette realistiske og
dramatiske billede skildrer en virkelig begivenhed, der foregik
1816. De skibbrudne sees paa en flaade paa det aabne
hav i det øieblik, de faar øie paa et seil i det fjerne og
de svæver mellem haab og tvil. Rortseet fra dette
billede og staffelibilledet «Veddeløbet i Epsom» (Louvre)
har G. aldrig givet sig tid til at male større
kompositioner eller helt fuldførte billeder. Men i sine udkast
fra veddeløbspladsene af heste og jockeyer og i sine
litografier var han i sin gjengivelse af momentan bevægelse
en forløber for Dau mier og Degas, G. var lige voldsom
i sin lidenskab for malerkunsten, kvinder og heste.
Medens han medtaget af et vildt liv laa syg, stod han
en dag op og red ud paa en fyrig og farlig hest. Han
styrtede af hesten og døde 33 aar gl. G. og Prud’hon
er de betydeligste oprørere mod klassicismen før
Delacroix.

lambin ® (m), somlekop,
lad-hans; somlet, tuslet.

lambiner (f) somle.
^ lamb-like @ from som et lam.

lambourde ® f, gulv-,
under-lagsbjelke; (slags) kalksten.

lambrequin (f) m, hjelmklæde ;
tunger (sirat om telt, vindu, osv.).

lambris (?) m, panel;
gips(be-klædning); puds, stuk; bjelkeloft.

lambrissage ® m, paneling,
lambrisser (f) panele,
lambruche ® f, vild vin.
lame @ lam, vanfør; daarlig,
klein; halt(ende); gjøre lam,
vanfør; ride halt.

lame (g) f, (tynd) plade, skal;
(per-sienne)spile ; klinge, blad; bølge, sjø.

lamé (T) (d’or, d’argent) guld-,
sølvvirket.

lamellar, lamellated (g
bladet, skivet.

lamelle (?) f, tynd plade, blad;
lamelle.

lamellé, lamelleux ® bladet,
skivet.

lament se lamenter (f)

klage, jamre (sig); klynke; sørge;
© ogs. begræde; beklage.

lamentable (e) & (f) beklagelig.

sørgelig; ynkelig, jammerlig;
klagende.

lamentation (e) & (g f,
klage-(raab, skrig), veklage; @ pi,
begrædelsernes bog.
lamentin (e) sjøko.
lamette (?) f, liden plade,
lamhed - (t) Lähmung f
-(ê) palsy; lameness - ® paralysie f.
lamie ® f, lamia; (zool.)sildehai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 15 03:52:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/3/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free