Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glatsnog ... - Ordbøgerne: L - Lerche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Glatsnog—Gleditsch
1026
Lerche-Le
vaaben, skjønt der allerede ca. 1600 blev forsøgt riflede
geværer. Indførelsen af riflede kanoner skriver sig først
fra ca. 1860. Nutildags bruges glat løb kun ved
hagl-geværer, hvor der ikke er tale om præcisionsskydning.
Glatsnog, se Snog.
Glatz (tsjek. Kladsko). 1. Grevskab i Preussen,
regje-ringsdistrikt Breslau (Schlesien); 1636 km.^ med 107173
indb. (1905). G. er et prægtigt fjeldlandskab, med 33 pet.
skog, er rigt paa mineralkilder og nyttige mineraler og
har glas-, tekstil- og porcellænsindustri. — 2. By og
fæstning i ovennævnte grevskab, i en trang dal ved Nessie;
16 052 indb. (1905).
Glauber, Johann Rudolph (1604—68), t. kemiker.
G., der førte et omflakkende liv, var en af de sidste
betydelige iatrokemikere; som et minde om hans virken
for kemikaliers anvendelse i lægekunsten staar navnet
«glaubersalt» (for svovlsurt natron, natriumsulfat). Større
bet3^dning havde hans virksomhed paa den tekniske
kemis omraade, og i sammenhæng med denne staar
hans klare syn i nationaløkonomiske spørsmaal, der
især viser sig ’^i «Des Teutschlands Wolfarth» (1656—60),
et verk paa 6 bind, hvori han hævder, at et land selv
skal forarbeide og forædle sine naturprodukter.
Glaubersalt, se Natriumsulfat.
Glauchau, by i Sachsen, kredsen Chemnitz, ved Mulde;
24 596 indb. (1905). G. er Sachsens næst største industriby
med store fabriker for uld- og bomuldsvarer, farverier og
jernstøberier. G. har tre kirker, to slotte, realskole,
væveskole og skole for bogbinderi
og bygningskunst.
Glaucïdium passerïnum, se
Ugler.
Glau^cium, planteslegt af
valmuefamilien. G. luteum, en ca. 50
cm. høi, graagrøn urt med
lyre-formig finnede blade ved stængelens
grund og store gule, enlige
blomster; er vildtvoksende hos os paa
strandkanter i sydøstlige egne.
Saa-vel denne art som g. corniculatum
dyrkes som prydplanter.
Glaukofän, et blaat, stængligt
eller traadigt, vakkert
hornblende-mineral, hvis kemiske
sammensætning er NAlSigOg. Findes i visse
omvandlede diabaser og gabbroer
samt i flere gneise og
glimmerskifere.
Glauköm, en øiensygdom, hvis mest fremtrædende
symptom er trykstigning, saa at øiet bliver mere eller
mindre haardt at føle paa. Herved lider funktionen;
idet synsnervens indtrædelsessted i øiet giver efter for
trykket, atrofierer nervetraadene, og heraf følger
indsnævring af synsfeltet og aftagen af synsevnen indtil
fuldstændig blindhed. G. begynder sedvanlig med
for-løbersymptomer, der skyldes forbigaaende trykstigning
og ytrer sig som anfald, under hvilke bl. a. lys sees
omgivet af regnbuefarvede ringe, og der kan være smerter
i og omkring øiet; anfaldene svinder under søvnen eller
ved inddrypning af midler, som forsnævrer pupillen
(omvendt kan pupiludvidende midler, f. eks. belladonna,
Glauciuni luteum.
fremkalde et anfald). Senere kan optræde et voldsomt
anfald (akut g.) med sterke smerter og blindhed, eller
der indtræder en ringere, men vedvarende trykforøgelse
(kronisk g.), hvorunder synet efterhaanden tabes. I
nogle tilfælde er trykforøgelsen ringe og næsten
umerkelig, medens dog synet jevnt gaar tabt. Behandlingen
bestaar dels i anvendelse af pupilforsnævrende midler,
dels i operative indgreb, som har til formaal at
nedsætte det forøgede tryk. Ved siden af det her beskrevne
primære g. eksisterer sekundære g.-former, som opstaar
i tilslutning til andre øienlidelser, særlig
regnbuehindebetændelse, læsioner af iris (regnbuehinden) og linsen
samt svulster i øiets indre. Ved hele denne gruppe af
øiensygdomme anvendes til trykkets maaling et saakaldt
tonometer (s. d.).
Glaukoni^t, et grønt silikatmineral, nær besiegtet med
glimmer. Mineralet optræder i adskillige sedimentære
bergarter, især i form af smaa runde korn («grønsand»). Har
f. eks. betydelig udbredelse i Danmarks kridt- og tertiærlag.
Glaukopis (græ.), tilnavn, som af grækerne hyppig
tillagdes Athene; betydning usikker; maaske «klarøiet»
eller «ugleøiet».
Glau^kos (græ.), havguddom, der nærmest sluttede
sig til Nereus. Det hed, at han oprindelig var en
bø-otisk fisker, som blev guddom efter nydelsen af nogle
urter med vidunderkraft. Han havde spaadomsevne og
nød, skjønt han tilhørte de underordnede guddomme,
megen folkelig dyrkelse rundt i landet.
Glaux (hot.), se Strandkryb..
Glavendrup-stenen, Fyn, n. f. Odense, har
Danmarks længste runeindskrift (211 runer) og er ligesom
et par andre fynske runestene reist over en gode,
formodentlig af samme kvinde, Ragnhildr, som ogsaa har
reist den sjællandske Tryggevælde-sten.
Glavind, forældet poetisk og bibelsk betegnelse for
sverd, tidligere ogsaa en lanse, gjenn.em nedertysk fra
fr. glaive, som er lat. gladius.
Glazünov, Aleksander Konstantinovitsj (1865—),
rus. komponist, prof. ved konservatoriet i St. Petersburg,
næst sin lærer Rimsky-Korsakov den betydeligste
repræsentant for den ungrussiske skole, debuterede 17 aar gl.
med en symfoni og har siden stadig øget sit ry ved en
række verker : symfonier, symfoniske digtninge, ouverturer,
suiter, balletter, kantater, kammermusik m. v.
Gleb og Boris var sønner af den russiske storfyrste
Vladimir den store. De myrdedes af sin broder
Svjato-polk aar 1015 og blev 1071 erklæret for helgener af den
russiske kirke. Byen Borisoglebsk (s. d.) er opkaldt efter
dem, og mange kirker og klostre i Rusland er viet til
dem og bærer deres navn, ligesaa kapellet Boris Gleb
(s. d.) i Finmarken. Anden mai feires deres minde.
, Glebo, se T r eb o.
Glébæ_ adscri^pti, se Adscriptus glebæ.
Glechöma (bot.), se Korsknap.
Gleditsch, Ellen (1879—), n. kemiker,
apotekereksamen 1902, fra 1903 assistent ved Kra. universitets
kemiske laboratorium, studerer fra 1907 radiokemi i Paris
ved Madame Curies laboratorium. Har udgivet et arbeide
om litiums forekomst i radioaktive mineraler og sammen
med M.me Curie et arbeide vedrørende den af Ramsay
paastaaede transformation af kobber til litium.
Lerche (t) f, lerke, eine L.
schiessen, schlagen tumle.
lerhytte — ® Lehmhütte t —
@ mud cabin - ® cabane (f) en
bousillage, en torchis.
lerjord - (t) Thon-, Töpfererde
f, Lehmboden m — (e) clayey soil ;
(kern.) alumina, aluminic oxide —
® terre (f) grasse, argileuse.
lerkar, lervarer — ® irdenes
Gefäss n, irdene Schüssel f; irdenes
Geschirr n — @ earthenware,
fictile ware — (f) vase m (vaisselle f)
de terre; poterie f.
lerke — (t) Lerche f; (lomme-)
kleine Flasche f - © lark ; (lomme-)
pocket-flask, -pistol - ©alouette;
(lomme ) gourde, fiole f.
lerketræ - (î) Làrche(nbaum) f
(m) — © larch(-tree) - (f) mélèze m.
lernen (t) lære (selv), sich 1.
lade sig lære, læres.
lerneans (e) pl, gjelleorme.
lérot (D m, (zool.) (art)
syvsover.
lerred se lærred,
lerry @ skuring, høvling,
irettesættelse.
Lesart ® f, læsemaade, version.
Lese ® f, (vin)høst.
Lesebuch ® n, læsebog.
Leseholz ® n, kvas, sankeved.
lèse-majesté crime (m)
de 1. majestætsforbrydelse.
lesen (t) sanke, samle; pille,
plukke; læse.
Lesen (t) n, læsning,
lesenswert, -würdig (t)
læseværdig.
Leser (t) m, læser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
