Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartlepool ... - Ordbøgerne: M - miche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1537
Hartlepool—Hartmann
1538
miche—middagssel skab
Erziehung zur Ehe» (1893), «Em Ehrenwort» (1894),
«Die sittliche Forderung» (1897).
Hartlepool [hadtlpui], East H. og West H.,
havnebyer i England, grevsk. Durham, betragtes officielt
som én havneby, ligger paa en halvø nord. f. Tees
udløb i Nordsjøen, adskilt fra hinanden ved en 141 ha.
stor havn. En 1200 m. lang bølgebryder beskytter
indløbet til havnen. East H. har 22 737 indb. (1900) og
West H. 62 614 indb. Begge driver en stor udførsel af
kul, maskiner, malm og bomuldsvarer og indførsel af
trævarer, sukker og eg. De har skibsbyggerier, støberier,
mekaniske verksteder og havde 1901 279 skibe paa
tilsammen 419 000 tons. Norsk vicekonsulat.
Hartley [hä’dtlij. Sir Charles Augustus (1825—),
eng. vandbygningsingeniør, blev 1848 ansat ved
havne-arbeiderne i Plymouth og Devonport, men gik senere i
tyrkisk tjeneste. Siden 1856 chef-ingeniør for den
europæiske Donaukommission. 1875 udnævnt til medlem
af kommissionen til regulering af Mississippi. For sine
fortjenester paa ingeniørvæsenets omraade er han
tildelt Telford-, Watt- og Stephensonmedaljerne. Han
har endvidere bistaaet Østerrige, Rusland og Rumænien
ved forskjellige havne- og elvereguleringsarbeider. 1884
udnævntes han til Englands delegerede i den
internationale tekniske kommission for Suezkanalen.
Hartman, Ellen, f. Hedlund, se Hedlund, H. E. F.
Hartman, Karl Johan (1790—1849), sv. læge og
botaniker. Udgav en bekjendt haandbog over
Skandinaviens flora, som senere er udkommet i en række
udgaver, hvoraf de senere er besørget udgivet af hans søn
Karl (1824—84), som var lærer i naturfag i Gäfle og
Orebro og offentliggjorde flere zoologiske og botaniske
arbeider. En anden søn Robert (1827—91), som ogsaa
var botaniker, udgav en fortrinlig ekssikatsamling over
de skandinaviske moser.
Hartmann, Alfred (1814—97), t.-schw. forfatter, bosat
i Solothurn. Har skrevet novellesamlingen
«Kiltabend-geschichten»(1853—55), «Meister Putsch und seine Gesellen»
(1858) og flere samlinger schweizernoveller.
Hartmann, Egil Olaf (1859—1906), n. arkivar og
publicist. Jur. embedseksamen 1887, ansat i Rigsarkivet
1888, hvor han 1894 blev bestyrer for
stiftsarkivafde-lingen, 1898 arkivar. Allerede fra studenterdagene flittig
pressemand var han 1890—1904 fast knyttet til
«Morgenbladet», hvor han foruden politik skrev en mængde
føljetoner. 1894—1903 redaktør af «Korsaren». Førte
en let flydende, vittig, ofte skarpt polemisk pen. [Litt.:
E. H., «Blink; fra dagliglivets psykologi». Udg. ved
hans søster Sfinx (d. e. fru Edle Schjødt) (Kra. 1908).]
Hartmann, Johan Ernst (1726—93), t.-d.
konpo-nist, f. i Glogau i Schlesien; opr. ansat i kapellet i Plön;
derfra blev han omkring 1768 indkaldt til Kbh., hvor
han snart blev koncertmester i kapellet. Skrev 12
symfonier, dirigerede forskjellige musikselskaber og vandt
ry som komponist af Ewalds «Balders død» og «Fiskerne»,
der opførtes 1779—80. [Litt.: G. Thrane, «Fra
hofviolinernes tid» (1908).]
Hartmann, Johan Peter Emilius (1805—1900),
d. komponist; blev 1824 faderens efterfølger som organist,
1827 lærer ved Kbh.s musikkonservatorium, 1840 dets
direktør. H. komponerede gjennem 70 aars produktion
henved 200 verker, smaasange fraregnet, og var virksom
paa alle kunstens omraader. Blandt hans hovedverker
er de dramatiske arbeider «Ravnen» (1832), «Olaf den
hellige» (1838), «Liden Kirsten» (1846), «Ambrosius» (1878),
balletterne «Et folkesagn» (1854), «Valkyrien» (1861) og
«Trymskviden» (1868), to symfonier, ouverturen «Haakon
jarl» (1844), «Sørgemarsch over Thorvaldsen» (1844), kor
og koncertverkerne «Guldhornene» (1832), «En
sommerdag» (1856), «Dryadens bryllup» (1859), «I Provence»
(1869), «Foran sydens kloster» (1872), en række kantater,
en mængde klaververker,
samlet i 4 bd., kvartetter,
romancer og sange. H.
hører blandt dem, der
satte sit stempel paa
dansk kunst og aandsliv
i det 19 aarh. Danmarks
natur, oldtidsminder,
folkesagn og historie er den
kilde, af hvilken
ver-ker som «Guldhornene»,
«Liden Kirsten»,«Vølven)
og de mange sterkt
særprægede kantater og sange
er rundet. I hans musik
er tonen dansk som hos
maaske ingen anden. Og
den forstaaes ikke helt
udenfor Danmark. Sine
mest fuldendte verker
skrev han paa sine gamle
dage. Hans overlegne
mesterskab udfoldede sig rigest i den polyfone kunst og
særlig i de store korverker. [Litt.: W. Behrend, « J. P. E. H.»
(Kbh. 1895), A. Hammerich i «Nordisk tidsskrift» (1900)
og H. Ploug i «Dansk tidsskrift» (1900).]
Hartmann, Karl Robert Eduard von (1842—
1906), t. filosof. Han begyndte paa den militære
løbebane som artilleriofficer, men blev utjenstdygtig
for livstid ved en knæskade, og efter en periode
af sorg og modløshed kastede han sig over filosofiske
studier som sit egentlige livskald og udgav «Die
Philosophie des Unbewussten» (1869), der har oplevet en
mængde oplag og fremdeles staar som hans hovedverk.
H. hævder, at den mekaniske naturforklaring og Darwins
teoriei er utilstrækkelige til at forklare den tilværelsen
iboende fornuft, som han for ikke at blive
antropomor-fistisk kalder «det ubevidste». Han skrev og udgav selv
en fra modstandernes synspunkt forfattet og af disse
med bifald hilset kritik af sin bog, først anonymt 1872,
senere under eget navn og med forsøg paa at gjendrive
de af ham selv fremsatte indvendinger mod sin filosofi.
Af hans talrige verker er de merkeligste
«Phänomenologie des sittlichen Bewusstseins» (1879), der fremstiller
hans pessimistiske livsopfatning af de menneskelige
illusioners udviklingsgang, og «Phänomenologie des religiösen
Bewusstseins». Om H.s filosofi findes en meget
omfattende litteratur. I de sidste aar af sit liv udgav han to
store arbeider, som vidner om usvækkede kræfter: «Das
Ghristenthum des Neuen Testaments» (2 opl. 1905) og
«Das problem des Lebens» (1906).
J. p. E. Harlmann.
miche ® f, (stykke) brød.
miche ® m, tosse, tosk.
mickle @ (skotsk) stor, megen ;
(adv) stort, meget.
micmac, micquemac (g) m,
rænkespind, intrige.
mico (e) sydamerikansk abe.
microcosm (g liden verden,
mikrokosmos.
micrography (e) beskrivelse af
mikroskopiske gjenstande.
microlite (e) (mineral) pyroklor.
microlithic (g smaastenet.
microscope & © m,
forstørrelsesglas, mikroskop.
microscopic (e) mikroskopisk,
micturition (e) minering,
mid (§ mid(t)-, mellem-.
m.-channel midtsunds,- fjords,- strøms.
middag — (t) MiUag m - ©
noon(-day), midday; (maaltid)
dinner; (spise til m.) dine; (sove m.)
take a nap after dinner - (f) midi ;
(maaltid) diner m; (sove m.) faire
la sieste.
middagsbord — (t)
Mittagstisch m — (e) dinner(-table); (ved
m.et) at dinner — (?) dîner m ; (ved
m.et) à table.
middagsgjest - ®
Mittagskostgänger, -gast m - g) guest at
dinner - ® pensionnaire (pour le
diner); invité (â un diner),
convive m.
middagslur — ®
Mittagsschläfchen n — @ nap after
dinner — ® sieste f.
middagsmad se middag,
middagsselskab — ® Mittags-
49 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
