Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holtekilen ... - Ordbøgerne: N - Natter(n)gezücht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
naturalist—naturhistorisk
metode» til operation af «grøn stær» (glaiikom) tiltrukket
sig almindelig opmerksomhed.
Holtskrue (af t. Holz), ikke en skrue af træ, men
en skrue med aabne, skarpe gjænger, som egner sig til
forbindelse af trædele eller fastgjørelse af beslag paa
træ. Gjængerne dannes ved dreining med staal eller ved
valsning af en massiv stang. Hovedet er halvrundt eller
konisk og oventil fladt, saa det kan forsænkes, og er
forsynet med spor for skruetrækker. De største h., saakaldte
franske skruer, har sekskantet hoved uden spor. H. kan
i blødt træ bankes halvt i og derefter træ^kkes til med en
skruetrækker, men holder dog bedst, naar der bores fore.
Holtsmark, Bernt (1857—), n. agronom og
landbrugslærer. Studerede 1883—84 ved Aas høiere
landbrugsskole, 1885—86 i Berlin. Oprettede i 1887 paa
gaarden Sem i Asker sammen med sin broder Vilhelm
H. en privat landbrugsskole hvortil ogsaa knyttedes
Akershus amts landbrugsskole, hvilke skoler fremdeles
(1909) drives af de to brødre. H. har udfoldet en meget
rig landbrugslitterær virksomhed, særlig gjennem artikler
i dagspressen. Hans «Husdyrlære» (4 oplag 1908) bruges
som lærebog ved alle norske, tildels danske
landbrugsskoler. 1903—09 stortingsmand med tilslutning til høires
liberale fraktion. En aarrække medlem af Selskabet for
Norges vels direktion.
Holtsmark, Gabriel Gabrielsen (1867—), n.fysiker,
tog matematisk-naturvidensk. lærereksamen 1892,
studerede en tid gjæringsfysiologi i Kbh., virkede derefter som
lærer ved forskjellige skoler, bl. a. ved Otto Anderssens
skole i Kra. Efter en med offentligt stipendium foretagen
reise til Tyskland, hvorunder han ved Weiszburg
universitet tog doktorgraden for en afhandling om
røntgen-straalerne, ansattes han i 1902 som overlærer i
matematik og fysik ved Norges landbrugshøiskole. H. har
udgivet flere lærebøger i fysik og har i de senere aar
især arbeidet med matematikens og meteorologiens
anvendelse i jordbruget.
Holtzendorlf, Franz v. (1829—89), t. retslærd, d,
som professor i München. Bekjendt forfatter paa
strafferettens, fængselsvæsenets og folkerettens felt, ivrig
for-kjæmper for dødsstraffens afskaffelse. En i 1891 grundet
Holtzendorff-Stiftung i Berlin virker for udviklingen
af strafferetten og fængselsvæsenet. Af hans bekjendte
verk «Encyklopædie der Rechtswissenschaft» (udkommet
i flere udgaver, ogsaa efter forfatterens død) har Hagerup
paa norsk oversat en del, «Den europæiske folkeret»
(Kra. 1885).
Holtzmann, Adolf (1810—1870), t. filolog. Foruden
arbeider paa den indiske filologis omraade (særlig
«Indische Sagen») har H. leveret en række undersøgelser
og udgaver vedrørende den germanske oldtidsvidenskab
(bl. a. «Deutsche Mythologie», «Die ältere Edda,
übersetzt und erklärt»).
Holub, Emil (1847—1902), bekjendt østerr.
afrikareisende. Lægepraksis i Kimberleys diamantdistrikt
gav ham midler til vidtstrakte opdagelsesreiser gjennem
Boerrepublikerne (1873) og til Zambesis midtre løb (1875).
Sin plan om en reise tvers gjennem Afrika fra syd til nord
iverksatte han 1883 og naaede som første europæer
gjennem det østlige Barotseland frem til Zambesis bielv
Kafuë, hvor overfald af Maschukulumbestammen tvang
Holtskrue—Holyrood
216
ham til at vende om. Han medbragte overordentlig
rige samlinger til Wien. H. hører ikke til de store
afrikareisende, men er vistnok det største samlergeni
blandt dem. Skrev bl. a. «Sieben Jahre in Südafrika»
(1—II, Wien 1880—81) og «Von Kapstadt ins Land der
Maschukulumbe» (I—II, Wien 1888—90).
Holyhead [hå’lihedj, ø i St. Georgs kanal, v. f. Anglesey.
Paa øen ligger byen H. med 10 079 indb.(1901); har
jernbane til fastlandet, er badested og er vigtigt overfartssted
til Irland. Den befæstede havn har storartede moloer.
Holy Island [holi ai’ldnd], liden ø ved Englands
nordøstkyst i Nordsjøen, har ruiner af slot og kloster
og har en kirke, der er bygget paa det sted, hvor
benediktinerabbediet Lindisfarne laa.
Holyoake [holjok], George Jacob (1817—1906),
eng. socialpolitiker og fritænker. Begyndte 1841
socialreformatorisk agitationsvirksomhed. Grundlagde herfor
1846 tidsskriftet «The reasoner», hvor han tillige
for-fegtede, hvad han kaldte «secularism», læren om et liv
grundlagt paa sedelig og videnskabelig dannelse uden
dogmetro. Udviklede denne lære videre i særorganet
«Secular review» (fra 1874) og i verket «Secularism,
its origin and nature» (1897). Var den sidste englænder,
der sad i fængsel for ateisme. Skrev meget. Store
fortjenester af kooperationen, hvis historie han skrev («The
history of cooperation in Bochdale», 1858, senere
folkebog, omarbeidet i hovedverket «History of co-operation
in England», 2 bd., 1875—79). Interessant selvbiografi
i «Sixty years of an agitator’s life» (2 bd., 1890). [Litt.:
Gooz, «Descriptive bibliography of G. J. H.» (Lond. 1908\]
Holyoke [holjok], by i de Forenede stater,
Massachusetts, ved elven Connecticut, der her danner
strømhvirvler; 45 712 indb. (1900). H. har stor vandkraft,
der driver papir- og maskinfabriker.
Holyrood [hå’lirnd] («helligkors»), historisk bekjendt
slot ved Eidinburgh, opført af kong Jakob V i 1528 i
tilknytning til det gamle H.-abbedi fra 12 aarh., som
hidtil ofte havde været de skotske kongers residens;
klosteret brændte kort tid efter slottets opførelse, og
slottet selv herjedes og næsten ødelagdes af Gromwells
Holvrood Palace.
mus m — (e) naturalism — (f)
naturalisme m.
naturalist naturaliste (f)
m, naturforsker,-historiker;
naturalist; ® ogs. naturfilosof;
dyreudstopper; naturalistisk =
naturalistic ©
naturalness (e) naturlighed,
naturbarn — ® Naturkind n
— © child of nature — (f) enfant
(m) de la nature.
naturbeskaffenhed — ®
natürliche Beschaffenheit (f) - ©
nature, natural quality — (?)
nature; qualité (f) naturelle.
naturdrift — (t) Naturtrieb m
- © natural instinet, impulse
-® instinct (m) naturel.
nature ©&(f) natur, beyond
n. ©, plus grand que n. (f) (i)
overnaturlig (størrelse), n. morte
® stilleben.
nature-mortier ®
stillebens-maler.
naturforsker — ®
Naturforscher m — © naturalist,
natural philosopher - (f) natm-aliste m.
naturforskning — (t) Natur
forschung f - © study of nature
— ® étude(s) (n de (sur) la nature,
naturgemäss ® overensstem
mende med naturen, naturlig.
naturhistorie — ®
Naturgeschichte f — © natural history
— (f) histoire (f) naturelle,
naturhistorisk — (t) natur-
geschichtlich, -historisch - ©
belonging, pertaining to natural
history — (^ d’histoire naturelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
