- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
239-240

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horisontal ... - Ordbøgerne: N - nedkomst ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

nedsable—nedsætte

geografiske lærebøger. Medlem af
undervisningsinspek-tionen 1884—93, af undervisniiigsraadet 1905—08, af
kommissionen vedkommende det høiere skolevæsen 1890
— 94. Har været og er (1909) formand i
arbeiderakade-miernes forbund. Har en lang aarrække været
repræsentant og ordfører paa Hamar.

Horn, Erik Fredrik Barth (1829—99), n. prest.
Han søgte først at opnaa en stilling ved universitetet,
men da dette ikke lykkedes, blev han lærer og var i
1858—67 ansat ved Asker seminar. I 1867 blev han
resid. kap. til Nes (Romerike) og s. a. dr. philos, paa
grundlag af en afhandling om «begrebet ære». I 1875
blev han garnisonsprest paa Horten, 1882 i Kra. Som
saadan samlede han en talrig tilhørerskare om sin
prækestol. Den spekulativt anlagte mand eiede samtidig et
barnligt enfold og en praktisk fremstillingsevne, og hans
prækensamling med de korte originale og hjertelige
prækener har fundet mange læsere. H. var ogsaa en
flittig forfatter, der øvede en ikke ringe indflydelse paa
vor kirkelige udvikling, idet han utrættelig bekjæmpede
de gamle dogmatikere. I sit teol. hovedarbeide «Forsoning
og retfærdiggjørelse» (1874) lærer han, at forsoningen
beror paa «gudsbilledets» gjenopreisning i Kristus, ikke
paa en «stedfortrædende fyldestgjørelse». Af hans øvrige
skrifter kan merkes «Guds styrelse og menneskets
frihed», «I dagens strid», «Tidstanker» og «Tolv
forelæsninger over tro og tænkning».

Horn, Erhardt Frederik Winkel (1845—98), d.
forfatter. Tog doktorgraden 1878 med en afhandling om
Peder Syv. Han udførte et stort og flittigt
populariserings- og oversættelsesarbeide: «Mennesket i forhistorisk
tid» (1874), «Billeder af livet paa Island> (1871—76),
«Nordiske heltesagaer» (1876), «Den danske litteraturs
historie» (2. bd., 1881) o. s. v.

Horn, H an s Thomas (1873—), n.veiingeniør og
idrætsmand; for tiden (1909) avdelingsingeniør ved
veidirektørkontoret. Har 1903 og 1907 bereist Færøerne til
planlæggelse af veinet og telefonnet for øerne. Resultatet
af befaringen er nedlagt i en brochure «Plan for
telefon-og veinet paa Færøerne». Telefonnettet er senere bj^gget
efter H.s forslag. H. er ihærdig idræts- og friluftsmand,
særlig paa ski- og lawn-tennis-omraaderne; han har i
flere aar staaet som formand i Kra. lawn-tennisklub og
Foreningen til skiidrættens fremme, hvilket tillidshverv
han endnu indehar.

Horn, Hassa (1837 —), n. embedsmand; cand. jur.
1860, ansat 1864 i kirkedepartementet, hvor han 1879
udnævntes til ekspeditionssekretær. 1886 blev han anden
raadmand og s. a. borgermester i Kra. I denne stilling
(som han fratraadte 1909) har han øvet betydelig
ind-tlydelse paa de under ham sorterende kommunale
institutioner (skoler, biblioteker etc.).

Horn, Kap, se Kap Horn.

Horn. Dc mest typiske h. er de saakaldte hul-h.,
som findes hos de fleste drøvtyggere (cavicorniæ, okse,
faar, gjet o. s. v.), og som bestaar af tykke h.-skeder over
bentappe paa pandebenet (se nærmere D r øvtyggere).
Flere dinosaurier (s. d.) havde paa næsen og pandebenet
lignende bentappe, som sandsynligvis paa spidsen var
beklædt med k.-skeder. Næsehornenes h. bestaar kun
af en solid masse forhornede overhudceller, som udvikles

Horn—Hornblendegruppen

240

paa ekscessivt hole læderhudspapiller, i alm. over de
sammenvoksede næseben.

Horn. Ved h. forstaar man den af h.-substans
(keratin) bestaaende skede, der sidder over mange
drøvtyggeres pandebenstappe. Ogsaa kloverne benyttes
som h. Mest anvendes de graa og hvide okse-h., mindre
gode er ko-h. Særlig fint kan man polere de mørke
bøffel-h. Faare- og gjete-h. er l3se og
gjennem-skinnelige. H. er elastisk og lader sig bøie; ved behandling
med varmt vand eller damp bliver det blødt, saa det
kan formes ved presning og bøining, ligesom man ogsaa
i varm tilstand kan forene to h.-stykker til ét («sveisning»).
Benyttes til kamme, haarnaale, knapper, pibespidser
o. s. V. Til knapper anvendes desuden de saakaldte
hjorte-h., der imidlertid ikke er h., men geviret hos
hjort og raadyr. Skildpaddepanser og fiskeben ligesom
badesvampe bestaar af en h.-agtig substans.

Horn (ital. corno), et ældgammelt blæseinstrument af
metal, cirkelformet, med mundstykke og lydtragt.
Toneforandring, som før skede ved at stoppe haanden i
tragten, besørges nu helt kromatist af ventiler med
klapper. Mange variationer. Baset-h., eng. h.

Hornavan, sjø i Sverige, Pite-Lappmark, Norrbottens
län. Den ligger 424 m. o. h., er 60 km. lang, 2.5—6 km.
bred og ca. 200 km.^ Dens fornemste tilløb er
Rebnis-elven. Ved sund hænger H. sammen med andre sjøer;
dens afløb er Skellefteälf.

Hornblendegruppen el. am fi bolgruppen kaldes
en gruppe silikatraineraler, hvis kemiske grundformel
er et bisilikat RSiOg, hvor R hovedsagelig betegner Ca,
Mg og Fe, men ved siden heraf indgaar der i gruppen
lerjord og alkalier, ligesom ogsaa hos enkelte
mineralarter en liden gehalt af fluor.
Hornblendeminera-1erne krystalliserer rombisk, eller især monoklint, dog
haves ogsaa nogle trikline. Et godt fælles kjendemerke
paa mineralerne af denne gruppe er, at de har en god
spaltbarhed efter prismeflader, som med hinanden danner
en vinkel paa 124^. — Til de rombiske
hornblendemine-raler hører antofyllit, som væsentlig bestaar af
MgSiO^ med endel FeSiOg sammen med en liden
ler-jordgehalt. Antofyllit er et brunt, metalglinsende mineral,
som bl. a. steder findes paa de sølvførende gange ved
Kongsberg. Et andet rombisk hornblendemineral er
ged r it, som hos os er fundet paa Modum. — Blandt
de monokline hornblendemineraler skjelnes der mellem
de lerjordfrie og de lerjordholdige. Til de førstnævnte
hører tremol it (grammatit), hvis kemiske formel er
MggCaSi^^O^g? ofte med en større eller mindre jerngehalt.
Det er som regel et lyst, sprødt mineral, der forekommer
i flere forskjellige varieteter. Nærstaaende er a k t i n o 1 i t
el. straalsten, der indeholder noget mere jern og er
et buteljegrønt, sterkt dikroitisk mineral, som
forekommer flere steder, særlig i Alperne, samt nefrit
(s. d.), et vakkert, grønt mineral, hvis væsentlige
findesteder er i det indre Central-Asien og paa Ny Seeland.
Til de monokline, lerjordholdige hornblendemineraler
hører den egentlige hornblende. Denne er meget
udbredt i naturen, dels som en væsentlig bestanddel i
bergarter som amfibolit, diorit, syenit m. v., dels findes
den paa mineralgange, saaledes f. eks. hyppig paa
jernmalmforekomster sammen med granat, epidot o. a. mine-

herabreissen ; (hus) abbrechen,
abtragen — (e) pull down, demolish
- (f) arracher; (mur o. 1.) démolir,
abattre, renverser.

nedsable — (t) niederhauen,
-machen — @ sabre, eut down,
put to the sword, massacre — ®
sabrer, massacrer.

nedsabling - ® Niederhauen,
Gemetzel n - @ sabring, cutting

down, massacre — ® massacre,
carnage m.

nedslaa — ® nieder ,
herabschlagen; (ens mod) eim. den Mut
benehmen; (n.ende) entmutigend;
(n.et) mutlos — (e) damp, chill;
(haab) destrov; (n.ende)
disheartening, discouraginjj ; (n.et) dejected,
downcast — (f) (r)i.battre, baisser;
(bedrøve) affliger, désoler; (ens

mod) décourager (q); (n.et) ogs.
triste.

nedslaaethed — ®
Niedergeschlagenheit, Mutlosigkeit f —
@ dejection, low spirits - ®
découragement, abattement m;
affliction f.

nedstamme — ® (ab)stammen
— {ej (be) descend(ed) - ®
descendre; tirer son origine (de).

nedstemme - ® nieder-, her
abstimmen — @ abate, moderate
lower (one’s pretensions) - ® ra
battre de, rabaisser; modérer,
nedstemt se nedslaaet.
nedsætte — ® niedersetzen
(pris) herabsetzen ; (sig) sich nieder
lassen — set (put) down; (prii
o. I.) abate, reduce, lower; (for
ringe) disparage; depreciate; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free