Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Institut ... - Ordbøgerne: O - oseraie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539 Fnteger vitæ sceleri^sque purus—Interce’ssio 540
ostensoir(e)—ostréiculture
Tnteger vitæ sceleri^sque pürus (lat., «jevn i sin
vandel og fri for brøde»), indledningsord i en ode af
Horats (I, 22) i sapphisk versemaal.
Integralregningen handler om, hvorledes man skal
bestemme en funktion, naar man har givet dens
deriverede funktion ; i. behandler saaledes de omvendte
operationer af differentialregningen (s. d.). Den søgte funktion
kaldes integralet af den givne deriverede. Da f. eks. den
deriverede af x–\~C, hvor Cer en hvilkensomhelst konstant,
er 2x, er integralet af 2x lig x"^ + C. Integralet indeholder
saaledes en vilkaarlig konstant og kaldes derfor det
ubestemte integral. Er f(x) den givne deriverede, betegnes
det ubestemte integral \ed Jf(x]dx. Ved et bestemt
integral forstaar man differensen mellem de to værdier,
det ubestemte integral antager, naar man i integralet
indsætter to værdier for den variable; denne differens
betegnes ved, at man skriver de to værdier for den
variable (integralets «øvre og nedre grænse») oventil og ne-
b
dentil ved integraltegnet, altsaa saaledes Jf(x)dx. Eks.:
P a
[2xdx — a’^ (se ovenfor). Istedetfor at have givet
funktionernes første deriverede kan man have givet
ligninger mellem funktionerne selv, deres forskjellige deriverede
og de uafhængig variable (differentialligninger). Ikke
alene geometriske, men ogsaa en række vigtige fysiske
problemer fører til saadanne differentialligninger; deres
integration (d. v. s. bestemmelse af integralet) er derfor
af den høieste vigtighed for naturvidenskaberne. — Ved
hjælp af i. kan man i mange tilfælde udføre en
summation af uendelig mange uendelig smaa størrelser. Lad
nemlig f(x) være en given funktion, og lad x^, x^ .... xn -1
være en række stigende værdier af x mellem x^J og xn,
og lad os betegne differensen x^ — med AXj^^ x^ — x’i
med Ax^ . . . . og xn — xn i med Axn. Man kan da
bevise, at den grænse, hvortil summen f(x^J . Ax^ +
f(x^) . Ax^ . . . . + f(xn . Aocn nærmer sig, naar n
vokser mod uendelig, saaledes at alle Ax nærmer sig
mod nul, netop er det bestemte integral ^f(x)dx.
(Kurven paa figuren fremstiller f(x)
grafisk; OA^ = o-o, OA, x^ . . .,
= f(xj, A^P, = fCxJ • . V == Ao-,,
A^A^ — Ax^ . . . Den ovennævnte sum
er da summen af de skraverede
rektangler, og summens grænseværdi er
arealet mellem .a^aksen, ordinaterne A^P^^ og AnPn samt
kurvestykket P^^Pn.) En saadan summation kan altsaa
foretages, naar dette integral kan bestemmes.
Her-igjennem har i. givet os midler til at beregne mange
størrelser, der kan defineres som summer af uendelig
smaa addender: buelængder, overflade og volum af runde
legemer, træghedsmomenter o. s.v. — Det er netop denne
sætning, som har givet anledning til betegnelsen af
integralet. Integraltegnet er egentlig en langstrakt S,
be-gyndelsesbogstaven i ordet summa.
Integrerende (lat.), væsentlig, nødvendig, medhørende.
Integritet (lat.), helhed, uskadthed, uberørthed.
ostensoir(e) (f) m, (rel )
monstrans.
O sten täte u r (f), ostentatious
@ brammende, pralende.
ostentation © & ® f, pral(eri),
brask og bram.
ostéocolle ® f, benlim.
ostéocope douleurs (f pi)
o.s bonsmerter.
ostéogénie (?) f, bendannelse.
ostéographie (?) f,
benbeskrivelse.
ostéolithe (?) m, fossilt ben.
ostéologie ® f^ osteology (e)
benlære.
ostéotomie (?) f, bendissektion.
Osterabend (Î) m, paaskeaften.
Ostermontag (J) m, anden
paaskedog.
Ostern ® f (n, m), paaske.
Integrîtëtstraktaten kaldes en traktat af 2 nov. 1907
mellem Norge,Tyskland,Frankrige, Storbritannien,Rusland.
Den norske regjering har herved forpligtet sig til ikke at
afstaa til nogen magt nogen del af det norske territorium.
Hvis Norges integritet trues eller krænkes af en anden
magt, forpligter de nævnte fire landes regjeringer sig til
efter meddelelse fra den norske regjering at yde den
sin støtte til beskyttelse af Norges integritet. Traktaten
er sluttet for 10 aar og vedbliver, hvis den ikke opsiges
to aar før, at gjælde for nye 10 aar. Se Garantitraktat.
Integume^nt (lat.), beklædning, dække; hud; eghinde.
Se ogsaa Frøemne.
Intellektuali^sme kaldes en betragtning, der gjør
erkjendelsen, forstanden, inteUigensen til det væsentlige,
f. eks. den opfatning, at alt virkeligt er legemliggjort
fornuft eller tanke, i modsætning til voluntarismen, der
i viljeslivet ser en dybereliggende kraft, der ikke
udelukkende er bestemt af, men ogsaa selv gaar forud for
og virker bestemmende paa forestillingslivet.
Intellektuell (lat.), hvad der beror paa erkjendelse.
Intellige^ns (lat.), forstand, aandsdannelse ; i n t e 11
i-ge’nt, forstandig, aandsdannet.
Intelligenssedlerne, se Norske intelligens sedler.
Intelligïbel (lat.), forstaaelig, begribelig; den
intelligible verden, den oversanselige verden.
Intenda^nt, opsynsmand, bestyrer, især ved et slot
eller teater; regnskabsfører, se Intendantur.
Intendantur er den arméinstitution, der ordner hærens
forpleining (kaldes i Danmark forpleiningskorpset),
tilveiebringer udrustning og beklædning, besørger
regnskabs-førsel o. 1. Som chef for i. er der en generalintendant,
der for tiden (1910) har generalmajors, men efter den
nye hærordning skal have obersts rang. Han leder direkte
arbeidet ved den centrale i., generalintendanturen,
kontrollerer virksomheden ved proviantmagasinet i Kra. m. v.;
han er chef for i.-korpset, der i felt opsætter
feltbageri-og slagtekvægkolonner samt afgiver personel til
forraads-og etapemagasiner m. v.; under ham sorterer endelig
artilleriintendanten og seks brigadeintendanter (majorer).
Ved arméens afdelinger forestaaes efter den gamle
hærordning i.-virksomheden ved hver bataljon af en stridende
kaptein, kvartermester, der har til assistance en
fanejunker (eller kommandersergent), underkvartermester,
samt (fælles for linje og landvern) to haandverkersergenter.
Med hærordningen af 1909 indføres
regimentsadministra-tion; der bliver da ved hvert regiment en
regiments-intendant, kaptein eller ritmester af vedkommende vaaben,
som hovedsagelig skal besørge regnskabsførselen, hvorhos
der ved hver bataljon bliver en fanejunker som
kvartermester, der besørger materiellets administration.
Intendere (lat.), have til hensigt; intention, hensigt.
Intensitet (lat.), (indre) styrke; styrken af en
virkning, f. eks. af elektrisk strøm, tone, lys o. s.v.;
intensiv, sammentrængt, kraftig.
Intercellulärbroer, se C e 11 e b r o e r.
Intercellulärrum, se Gellemellemrum.
Intercellularsubsta^ns (bot.), en især tidligere hyppig
brugt benævnelse paa midtlamellen, skrivende sig fra
den urigtige antagelse, at cellerne fra først af var helt
adskilt. Se Midtlamel.
Interce^ssio (lat.), indskriden, anvendtes i den rom„
Ö3t(er)reich ® n, østerrige,
ostestof — ® Käsestoff m —
(e) easeine - (?) caséine f.
Ostindien - (t) Ostindien n
- @ the East indies - (f) les
Indes (orientales) f pl.
ostindisk — (t) ostindisch
-(e) East Indian - (f) des Indes
(orientales).
ostler (e) staldgut.
östlich ® østlig,
ostracé ©(m), toskallet;
musling.
ostracean (e) ostracé, østersdyr.
ostracite (e) & ® f, fossilt
østersskal, østersforstening.
ostraceous (e) østersagtig,
ostréiculteur (?) m,
østersavler.
ostréiculture ® f, østersavL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
