Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irlandsk mos ... - Ordbøgerne: O - overenskomst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
Irlandsk mos—Ironi
570
tiden inde til at give efter og gjennemdrev 1829 loven
om katolikernes emancipation, som gav I.s katoliker
adgang til parlamentet og statens embeder. Derimod
førte O’Gonnell’s vældige, gjennem aarrækker drevne
agitation for ophævelse (repeal) af unionen af 1800
ikke til noget praktisk resultat. Mere og mere blev det
nu de uheldige landboforhold i I., som fængslede
op-merksomheden. De irske forpagteres fra før saa usle
stilling var efterhvert blevet forværret ved folkemængdens
sterke vekst (fra 5 356 594 i 1803 til 8 295 061 i 1845).
Bønderne var henvist til at leve næsten udelukkende af
poteter, og da potethøsten i 1845 slog fuldstændig feil,
mistede I. paa et aar dels ved hungersdød, dels ved
udvandring henved fjerdedelen af sit indbyggerantal.
Begivenheden overbeviste Peel om nødvendigheden af at
ophæve kornindførselsforbudet, hvilket skede 1846. Da
emigrationen senere fortsatte, sank folkemængden ned
til 5159 839 mennesker i 1881. Blandt udvandrerne
stiftedes hemmelige partier (se Fen i er ne) med det maal
at gjøre I. til en republik, uafhængig av England. I
1860-aarene foranstaltede fenierne en række attentater
mod de engelske myndigheder; attentaterne vakte paany
opmerksomheden for det irske spørsmaal, og den nye
engelske førsteminister Gladstone søgte at bringe ro i
landet ved at gjennemføre afskaffelsen af den anglikanske
statskirke i I. (1869) og en ny landbolov (land aet,
1870), som tilsigtede at gjennemføre i hele I. de mildere
forpagtningsregler, som gjaldt i Ulster. Den sidste lov
naaede dog ikke sin hensigt, og urolighederne vedblev,
særlig de saakaldte agrarforbrydelser (ildspaasættelse,
mord, mishandling af kvæg) vokste i tal. Politisk reistes
med stor styrke kravet paa I.s selvstyre (home-rule).
Bevægelsen fandt en fremragende leder i Charles Parnell,
en stor organisator, som forstod at istandbringe
samvirke mellem det irske parti i parlamentet, de irske
forpagtere og irerne i Amerika. De irske forpagtere
organiseredes i en landliga, som optog kampen mod
godseierne og forfulgte de ildeseede ved at hindre dem
i at faa tjenere, arbeidere og varer (jfr. Boycotting).
Penge til kampen skaffedes tilveie af irerne i
Amerika. Da Gladstone i 1880 paany kom til styret, søgte
han at kue bevægelsen med magt. En tvangslov blev
vedtaget, og 1. holdtes i beleiringstilstand ; men dette
førte kun til, at hele I. udenfor Ulster sluttede sig des
fastere om Parnell; 1885 mødte 86 av hans tilhængere
(irske nationalister) i parlamentet, hvor de, paa grund
af de engelske partiers ligevegt, var istand til at styrte
en hvilkensomhelst regjering. Gladstone ændrede derefter
kurs. I 1886 fremlagde han sin første home-rule-bill i
parlamentet; men forslaget blev nedstemt, idet en mængde
liberale unionister gik sammen med de konservative.
Ved de nye valg seirede unionisterne. Under Salisburys
ministerium kuede A. J. Balfour som minister for I. med
haard haand urolighederne, men tog samtidig arbeidet
op for at skabe en selveiende irsk bondestand. Ved
valgene 1892 seirede de liberale paany, og Gladstone
fremlagde for anden gang sit forslag om home-rule og
fik det vedtaget i underhuset med knapt flertal; men
dets gjennemførelse strandede paa overhusets modstand.
Under det konservative partis nye magtperiode (1895—
1905) vedblev regjeringen at vie de irske forhold megen
overenskomst—overflade
opmerksomhed. l.s kommuneforvaltning blev organiseret
efter selvstyrets principer ved oprettelse af
grevskabs-og distriktsraad (1898). Vigtigst var dog den nye
landbolov (Irish land aet) af 1903, som paa flere maader
begunstigede de irske forpagteres overgang til selveiere,
bl. a. ved at skaffe dem adgang til billige laan. Disse
bestræbelser er fortsat af det liberale ministerium under
Asquith (Msh land aet af dec. 1909). Man har haabet,
at den stigende materielle velstand skulde forsone irerne
med unionen; men de irske nationalister, som indtager
en indflydelsesrig stilling i parlamentet, kræver
stadig home-rule og faar heri medhold af det liberale
parti, men har den konservative engelske folkemening
og den protestantiske befolkning i 1. (særlig i Ulster)
mod sig og har hidtil ikke kunnet gjennemføres. [Litt. :
A. Bugge, «Vesterlandenes indflydelse paa nordboernes,
særlig nordmændenes ydre kultur etc. i vikingetiden» (Kra.
1905); W. O’Connor Morris, «Ireland 1494—1868» (1898);
Lecky, «Ireland in the eighteenth century» (5 bd. 1892);
T.W. Russell, «Ireland and the empire 1800—1900» (1901).]
Irlandsk mos, d. s. s. carragen (s. d.).
Irmensøile, se Ir min sul.
Irminger, Valdemar Heinrich Nicolaus
(1850—), d. maler, begyndte som dyremaler, fortsatte
med soldaterbilleder og har især vundet popularitet ved
sine senere, lidt sentimentale genrebilleder («Børnene
siger godnat til deres stjerne». Kunstmuseet, Kbh.). I.
blev 1908 medlem af akademiet.
Irminsul el. Irmensøile («mægtig søile» el. «søile
for Irmin»?), et symbol, vistnok helliget guden Er;
dyrket i de tyske sachsers nationalhelligdom ved
Eres-burg i Westfalen; ødelagt af Karl den store 772.
Irokesere, samlingsnavn paa flere krigerske,
aker-dyrkende indianerstammer, af hvilke fem, nemlig
cayu-gaer, mohawker, oneidaer, onondagaer og senecaer,
ca. 1570 sluttede sig sammen, hovedsagelig paa grund af
krige med algonkiner og med de til irokeserne hørende
huroner. Som sjette stamme knyttedes 1722 tuscaroaerne
til dette forbund. 1 spidsen for det stod et raad paa
50 mand, valgt af stammerne; dette styrede alle
fælles-anliggender, medens stammernes særanliggender varetoges
af stammeraadene; kun høvdingevalg skulde bekræftes
af fællesraadet. Gjennem dette forbund blev i.s navn
vidt om kjendt og frygtet, særlig efterat de gjennem
hollænderne havde faaet skydevaaben. Det opr.
territorium, der omtrent falder sammen med staten New
York, udvidedes ved stadige krige; omkring midten af
17 aarh. stod forbundet paa sin magts høidepunkt og
var da herrer i egnene fra Ottavaelven i n. til
Tennesee-elven i s., fra Kennebec og havet i ø. til Michigansjøen
og Illinois i v.; deres tal angaves da til ca. 16 000. I
Canada stod i. paa englændernes side mod
franskmændene; i uafhængighedskrigen tog forbundet ikke del som
saadant, men de fleste stammer sluttede sig atter her til
englænderne og bosattes efter krigen i bestemte
landstrækninger (reservationer) i Canada, hvor der nu lever
ca. 10000, medens ca. 5 000 bor paa reservationer i
staten New York. [Litt.: U. Sverdrup, «Irokeserne. Et
indianerfolks historie» (1897).]
Ironï (græ.), betyder opr. forstillelse, f. eks. den
forstilte uvidenhed, hvorved Sokrates søgte at bringe sine
o. om) ogs. sich über etw.
vereinbaren — @ (stemme o.) agree,
accord, harmonize; (komme o. om)
ogs. come to terms (to an
agreement upon) — (f) (komme o.)
tomber d’accord (sur); convenir;
s’accorder; (stemme o.) ogs. concorder
(avec q); correspondre, répondre
îà qc).
overenskomst — (t) Überein-
kommen n, Übereinkunft f — (g
agreement, accord, compromise,
concert, (med kreditorer)
composition ; (by mutual) consent - ®
convention f, accord; arrangement m
(à l’amiable); (efter o.) de gré à gré.
overensstemmelse - (t) Über-
einsUmmung f — © accordance,
conformity, agreement, harmony,
congruity, correspondence, keeping
— (f) accord m, conformité,
harmonie, concordance ;
correspondance f.
overensstemmende : o. med
— (g (seinem Wunsche) gemäss
-(e) conformably (agreeably, in
conformity) to — (f) conformément à,
en conséquence de, selon.
overexcited @ overspændt,
overfald — (t) Überfall m —
© assault - (f) attaque imprévue,
surprise f; coui^ (m) de main.
overfalde - (t) überfallen —
© fall upon, assault, assail, aUack
- ® assaillir; fondre, tomber (sur);
(overraske) surprendre.
overfart — (t) Überfahrt f
-© passage, run ; crossing — (f)
passage, trajet m, traversée f.
overflade — (t) Oberfläche f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
