Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem ... - Ordbøgerne: P - Pechnelke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pedagogue-pedicel
771
Jesjavrre—Jesuiterordenen
772
synligvis ogsaa fra den arabiske filosofi. J. nød snart
høi anseelse. Saadja (død 942) var den første, som
kommenterede bogen. Den udførligste og mest
for-staaelsesfulde kommentar skriver sig fra Jehuda bar
Barsilai fra Barcelona (12 aarh.).
Jesjavrre, ca. 50 km.^ stort fiskerigt vand paa grænsen
mellem Alten, Karasjok og Kautokeino herreder i
Finmarken. J., der ligger i en høide af 406 m., har gjennem
den vandrige J e s j o k k a afløb til Karasjokka.
, eso (Hokkaido), se J e s s o.
Jespersen, Jens Otto Harry (1860—),d. sprogmand,
tog 1891 doktorgraden paa afhandlingen «Studier over
engelske kasus» og blev 1893 professor i engelsk sprog
og litteratur ved Kbh.s universitet. Hans hovedverk er
den store «Fonetik, læren om sproglyd» (1897—99).
Hertil slutter sig artikler i tidsskriftet «Dania», hvis
redaktør han sammen med Kr. Nyrop var i en aarrække,
samt «Modersmaalets fonetik». Indenfor engelsk filologi
har han udgivet: «Progress in language», «Chancers liv
og digtning», «Growth and structure of the English
language», «Historical English grammar I» (1909). For
moderne principer i sprogundervisningen har han taget
tilorde først i tidsskriftet «Quousque tandem», senere i
en bog: «Sprogundervisning» (1901, overs, paa engelsk
1904), ligesom han har skrevet en hel del skolebøger,
især engelske. J. har ogsaa udarbeidet en «ABC efter
lydskriftmetoden» (1907). Har været i de Forenede stater
for at holde forelæsninger, 1904 i St. Louis og 1909—10
ved Kalifornia universitet og Columbia universitet.
Jespersen, Jesper (1833—), n. skolemand. Han
begyndte som lærer 16 aar gl., blev seminarist 1853,
student 1859 og teologisk kandidat 1866. Fra 1867—81
var J. inspektør for Kra. folkeskolevæsen og var som
saadan meget virksom baade i retning af at hæve
undervisningen og at forbedre skolebygninger og skolemateriel
og lærernes økonomiske stilling. Fra 1881—1908 var
han bestyrer og senere rektor ved Kra. borger- og
realskole. J. har været medlem af flere kgl. kommissioner
vedrørende folkeskolen og foretaget flere studiereiser
til udlandet.
Jessen, Carl Arnold Edvin (1833—d.
sprogmand. Hans mange polemiske og kritiske afhandlinger
er ofte skarpe og etsende, og eftertiden har ingenlunde
altid givet ham ret. Men han har i tider, da kun faa
arbeidede med rent sproglige spørsmaal, været en af de
flittigste granskere i Nordens sprog, og hans kritiske
undervsøgelser om eddakvad og sagaer har givet adskillige
nye synsmaader. Den første danske etymologiske
ordbog (1892—93) skyldes ogsaa ham.
Jessen, Franz Christopher von (1870—), d.
journalist. Var ansat i en bank i Kjøbenhavn, da han
begyndte med journalistik, til hvilken han snart helt
gik over. Siden 1897 medarbeider ved dansk
«Nationaltidende» og en af Danmarks mest fremragende
bladmænd, navnlig paa udenrigspolitikens omraade og som
reiseskildrer og «flyvende» korrespondent. Har besøgt
de fleste lande, 1904—05 Øst-Asien under den
russiskjapanske krig. 1905 to gange i Norge. Udgav 1901 den
værdifulde «Haandbog i det nordslesvigske spørgsmaals
historie» (1906 ogsaa paa fransk). Fra sine reiser har
han hentet stoffet til de livlig skrevne bøger «Egne, jeg
saa» (1906), «Begivenheder, jeg oplevede» (1907), og
«Mennesker, jeg mødte» (1908). Siden 1906 formand i
Dansk journalistforening.
Jessen, Jens (1854—1906), sønderjydsk redaktør,
overtog efter nogen tids lærervirksomhed i Haderslev
1882 redaktionen af «Flensborgs avis», som han med
sine sjeldne evner som redaktør gjorde til
Sønderjyllands ledende blad, under stadig forfølgelse fra de
tyske myndigheders side. Fra 1898 virkede J. tillige
som politisk taler; valgtes 1902 til medlem af den tyske
rigsdag og viste sig ogsaa i denne stilling som en
frygtløs og dygtig talsmand for sine landsmænds sag.
Jesso, den nordligste af de fire store japanske øer,
se Japan.
Jessore, distrikt og by i Indien, i Bengalen i Ganges’
delta mellem Ganges og Hugli, 5900 km.^ med omtrent
1900 000 indb. Et fladt land, som giver rige avlinger af
ris, mais, jute, tobak etc. Byen J. har 8300 indb.
Jesuiterordenen (Jesu selskab, Societas Jesu,
forkortet S. J.), rom.-kat. orden, stiftet af Ignatius Loyola
(s. d.), stadfæstet af paven 27 sep. 1540. Dens formaal er
at støtte kirken overfor ydre og indre fiender og navnlig
at styrke pavens magt. Medlemmerne falder i 4 klasser :
novicer, «skolastikerne», koadjutorer og professi. Dens
overhoved er generalen, som bor i Rom. Han vælges
paa livstid, styrer ordenen næsten enevældig, fortolker
forfatningen og forvalter formuen. Nærmest under ham
staar assistenter af forskjellige nationer, som udgjør
hans hemmelige raad. Novicerne antages i regelen i
14-aars alderen. De gjennemgaar en omhyggelig uddannelse,
som navnlig tilsigter at bibringe dem ubetinget lydighed
mod de foresatte. Efter to aars forløb aflægger de
munkeløftet, men «kun for Gud, ikke for et menneske».
Hermed bliver de «skolastikere» og studerer først filosofi og
de øvrige videnskaber, senere teologi, ved et af ordenens
kollegier. Ved studiernes afslutning bliver de koadjutorer
og aflægger paany de tre løfter, men denne gang for
generalen eller en af de overordnede. Som oftest bliver de
ogsaa presteviet. Derefter tager de en praktisk gjerning
op, sjælesorg, undervisning eller missionsvirksomhed.
Kun forholdsvis faa, som paa en eller anden maade har
udmerket sig ved fromhed, lærdom eller særlige
gjerninger, bliver professi. De aflægger endnu et fjerde løfte
om ubetinget at adlyde paven, hvor han vil anvende
dem (deraf navnet Professi quatuor votorum, d. e. professi
af fire løfter). Kun professi kan naa de høiere stillinger i
ordenen. I spidsen for de forskjellige provinser staar en
provinsial, som i regelen for kortere tid udnævnes af
generalen. Naar en general dør, træder
generalkongrega-tionen sammen for at vælge den nye general, hans
skriftefader, samt en admonitor, som nøie skal vogte paa
generalens embedshandlinger. Den sammensættes af
assistenterne, provinsialerne (eller deres repræsentanter) og
deputerede fra hver provins. — J. bredte sig hurtig over alle
rom.-kat. lande. I teologien har de udført et stort arbeide.
Berømte jesuitiske dogmatikere er Bellarmin (s. d.), Perrone
(s. d.) og Franzelin. Specielt har de kjæmpet for læren
om pavens ufeilbarhed og Maria andagterne. Deres lære
om synd og naade har fra tid til anden fremkaldt protest,
sterkest fra jansenismen (s. d.). En yndlingsdisciplin er
etiken. J. har udviklet læren om probabilismen (s. d.),
pedagogue pédagogue (f)
m, lærer, pædagog.
pedal - (t) Pedal n - ©
pe-dal(s) (pi) - ® pédale f.
pedal(ian) (ê) fod .
pédaler ® cykle, hjule,
pedant — ® Pedant m - (e)
pedant ® pédant m.
pedanteri - ® Pedanterie f
— (e) pedantry — g pédanterie f,
pédantisme m.
pedantisk - ® pedantisch
-@ pedantic(al) - (îp pédant(esque).
pédantiser (D være pedantisk;
optræde som skolemester.
pédard (?) m, daarlig cyklist,
peddle (ê) reise (om) som
kramkarl; høkre,drive smaahandel; pusle,
tusle ; reise om og sælge, udhøkre.
pedel — ® Pedell m — (e)
beadle — (f) appariteur; (skole-)
cuistre m.
pédé(raste) (?) m, pederast
(e’ pæderast, sodomit.
pédérastie (?) f, pederasty
(e) pæderasti.
pederero ^ svingbasse,
pedestal (e) piedestal,
fodstykke.
pédestre pedestrian @
fod, til tc s; @ ogs. fodreisende;
kapgjænger
pedestrianism (g) (kap)gang;
fodture.
pedestrianize (g gjøre
fodture, bruge fødderne.
pedicel, pedicle (é’,
pédi-celle, pédicule (D f.
blomsterstilk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
