Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina ... - Ordbøgerne: P - poverty ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1117
Kina
Ord, som ikke findes under K, rna
1111 1117
Kinesisk porcellæn kan være rent hvidt, med eller uden
relieffer. Naar det er helt farvet, indeholdes gjerne farven
i selve glassuren, der kan være flammet, paastænket (soufflé)
eller gjennemtrukket af net med kunstig frembragte fine
sprækker (craquelure). Meget yndet er det saakaldte
celadonporcellæn, hvis glassur er af en bleg sjøgrøn farve.
Den vanligste dekoration udføres ved farver, der males
paa porcellænet, dels under glassuren, dels over denne.
Af underglassurfarver er koboltblaat den vanligste («blaat
og hvidt» porcellæn). Overglassurdekoration sker ved
emaljefarver (s. d.). Kinesisk porcellæn er i store masser
blevet indført til Europa, væsentlig i 17 og 18 aarh.
gjen-nem hollænderne. Herved fik paa den ene side kinesisk
ornamentik stor indflydelse paa europæisk og bidrog til
at forme rokokostilen, paa den anden side skylder den
berømte Delfter-fayance det kinesiske porcellæn sin
tilblivelse, idet den er en direkte efterligning af dette; ogsaa
den europæiske porcellænsindustri er fremstaaet som en
lignende og heldigere efterligning. Det «blaa og hvide»
saakaldte «ostindiske» porcellæn er ogsaa kinesisk fabrikat,
fremstillet med eksport til Europa for øie. Navnet skyldes,
at det eksporteredes med det Ostindiske kompanis skibe.
[Litt.: S.W. Bushell, «Chinese art», I—III (1904—06); O.
Münsterberg, «Chinesische Kunstgeschichte», I—II
(Esslingen a. N. 1910).] — Historie. Den ældre tid. K.
er sikkert det land, som har den ældste skrevne historie.
De gamle kinesiske annaler fører os tilbage til aar 3000
f. Kr., men hvad de fortæller, er sikkert i høi grad
uhistorisk og sagnagtigt. Denne ældste mystiske historie
begynder med fem store herskere, der skal have
grundlagt staten og samfundet. Den første Fuhi levede omkr.
2800 f. Kr. Ligeledes tilhører de to ældste dynastier
Hia og Schang sagnenes verden, den historiske tid
begynder først med keiserhuset Tchou (1122—255 f. Kr.).
Dettes stifter Wuwang lagde grunden til K.s lovgivning
og knyttede forbindelse med Korea. Under hans mere
tyranniske efterfølgere udviklede K. sig til en lensstat
ligesom Japan langt senere. Allerede paa denne tid
opstaar den lærde stand, og K. kan allerede da opvise
sine store kulturbærende filosofer Laotse, Konfutse og
Mengtse (s. d.). Det næste dynasti Tsin (255—06) bæres
af en dygtig kriger, tyrannen Schihoangti, der knækker
lensvæsenets magt, grundlægger enevældet og deler K. i
36 provinser; tillige udvider han riget indtil
Jangtse-kiang og paabegynder opførelsen af den store mur mod
mongolernes indfald. — I Han-dynastiet (206 f. Kr.—
220 e. Kr.) findes flere dygtige regenter som Wuti og
Kvang Wuti, under hvem rigets politiske enhed fæstnes.
Videnskab og litteratur opnaar en rig blomstringsperiode,
Konfutses lære vinder stor udbredelse, og samtidig
begynder buddhismen at trænge frem fra omkr. 65 e. Kr.
I dette tidsrum erobres Mongoliet og syd for Jangtsekiang
Jynnan, Kvantung og Tonkin. Efter 220 opløses K. i tre
riger, og den følgende tid præges af opløsning og
tatarernes angreb. I Nord-K. dannes et tatarrige omkr. 420,
medens et egte kinesisk rige holder sig i syden. 589
samles atter hele K. under Kaotsu og ligeledes 626—48
under Taitsong, en dygtig hersker, der erobrede Tibet
og Kasjgar, og under hvem fred og orden skaffede
kulturen en ny opblomstring. De næste aarh. er atter
fyldte af uroligheder og stadige angreb fra tatarerne,
poverty—practicability
indtil nogle stammer besiegtet med de senere mandsjuer
omkr. 1050 erobrer Nord-K. og fortrænger de kinesiske
keisere til Nanking i syd. Kineserne kalder mongolerne
til hjælp, hvorpaa disse erobrer Peking 1215 og omstyrter
Mandsju-riget 1234. 1251 underlægger de sig ogsaa det
sydlige kinesiske rige, og Kublai kan (s. d.) grunder
Mongoler-dynastiet Juen (1260—1368), der i over 100
aar beherskede hele K. Deres herredømme var dog ilde
seet af kineserne, 1342 reiste Tschujuentschang sig til
oprør, fordrev undertrykkerne og grundede huset Ming
(1368—1644); som keiser tog han navnet Hongwu (1368
—98). Denne regnes for K.s ypperste hersker, under
hvem den nuværende regjeringsform i det væsentligste
uddannedes; dog herskede Ming-dynastiet kun over det
egentlige K., medens Mongoliet var uafhængigt. 1517 kom
portugiserne til K. og grundede kolonien Macao, senere
ogsaa hollænderne 1604; fri handelsforbindelse opnaaede
de dog ikke, kun enkelte steder fik de handle, men
alligevel begyndte nu en livlig udførsel af kinesiske varer
især te og porcellæn. I 17 aarh. begyndte atter de gamle
barbarindfald paa nordgrænsen, mandsjuerne besatte
Liaotunghalvøen, hvor deres høvding Taitsung erklærede
sig for keiser 1635. Under et alvorligt oprør, hvor Peking
blev indtaget, kaldtes mandsjuerne tilhjælp, men denne
tog de sig betalt for ved at bemægtige sige hele K. og
indsætte et nyt keiserhus. T s i n g-d3^nastiet (fra 1644).
Som det i regelen gaar i erobrede kulturstater, lod
mandsjukeiseren Schuntschi (1644—61) de kinesiske
embedsmænd, mandarinerne, fortsætte de%t gamle af
Ming-dynastiet skabte foivaltningsystem og forbeholdt blot
mandsjuerne en herskende stilling, delvis isoleret fra de
eg. kinesere. Mandsjuerne er dog aldrig gaaet helt op i
kineserne, de har tilegnet sig deres kultur fuldt ud, men
den gamle racemodsætning eksisterer endnu baade socialt
og politisk. Efterfølgeren Kang-Hsi (1661—1722), en af
K.s største regenter, fæstnede yderligere
mandsjuherredømmet baade i nord og syd. Mongoliet knyttedes
fastere til K. ligesom Tibet og Korea, og 1683 erobredes
Formosa. Med Rusland sluttedes en grænsetraktat 1689
og Kang-Hsi stillede sig i det hele venskabelig overfor
europæerne, medens den næste keiser Jung-Tschih (1722
35) var mere tilbøielig til at følge afsperringssystemet.
Det samme gjaldt Kien-Lung (1735—96), under hvem
den specifikt kinesiske kultur naaede sit høidepunkt
og sin bedste glansperiode. Mod tatarerne, Tibet og
Birma førtes heldige krige, i det indre herskede fred og
ro under et strengt, men retfærdig regimente. I denne
periode fæstnedes den haardnakkede væren-sig-selv-nok,
der siden da har præget hele den kinesiske kultur og
lukket enhver ydre indflydelse ude, saaledes at
udvikling næsten synes stanset"! Kiaking (1796—1820) fortsatte
afsperringspolitiken ved at optræde yderst afvisende
overfor englænderne, men styrede iøvrigt grusomt og
ødselt under idelige oprørsforsøg og forstyrrende
sjørøverier. Urolighederne fortsattes stadig under
Tao-kuang (1820—50), der personlig var maadeholden og
velvillig. Under ham kom den første kamp med
europæerne, det første led i den lange række ydmygelser,
der maatte til for at lære kineserne isoleringsprincipets
forkastelighed. Paa grund af K.s voksende forbrug af
opium, var denne blevet en vigtig handelsvare for engelske
poverty @ fattigdom,
poverty-stricken (e) forarmet,
udarmet.
powder © pulver ; støv; krudt;
pudder ; pulverisere(s); pudre ;
sprænge (med salt).
powderboy, -man (e)
krudt-langer.
powder-chest © springkiste;
krudtkiste.
powder-dabber, -pufF©
pudderdusk.
powdering tub © saltholk.
powder-mill © krudtverk.
powdery © let smuldrelig;
pudderfin, -hvid.
power © magt; kraft; evne,
gave; (mat.) potens; (kikkerts)
styrke; (of attorney) fuldmagt; (i
sammensætn.) maskin .
powerful [ © kraftig, sterk,
mægtig.
powerless © kraftløs,
magtesløs,
power-loom © maskinvæv,
dampvæv.
pox © syfilis; gjøre syfilitisk,
poyou © sydamerikansk
belte-dyr.
praam © pram.
praas — (t) Pfennjglicht n —
© dip - ® bout (m) de chandelle.
Pracher (t) m, tigger, prakker.
Pracherei (t) f, tiggeri.
Prachervogt (t) m,
stodderkonge.
Pracht (t) f, pragt,
prächtig (t) prægtig, pragtfuld,
practicability © gjørlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
