Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller ... - Ordbøgerne: S - skigard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
953
Müller-Müller-Breslau
954
Ambrosius, gik over til Nationalteatret ved dettes
aab-ning i 1899, har været meget benyttet i de forskjelligste
roller og vist evne til fin karakteristik, pastor Krøjer i
«Over ævne» I, professor Sprogstad i Gabriel Scotts
komedie «Babels taarn».
Müller, Morten (1828—1911), n. landskabsmaler.
Studerede fra 1847 i Düsseldorf under Gude, paavirkedes
ogsaa af Cappelen, opholdt sig i 1850-aarene nogen tid
i Stockholm, hvor daværende kronprins Karl (XV)
interesserede sig meget for ham. Omkring 1870 var han
bosat i Kristiania og ledede 1870—73 efter Eckersbergs
død dennes malerskole sammen med K. Bergslien. Senere
var han bosat i Düsseldorf. M. har hentet motiverne til
sine billeder paa talrige studiereiser i Norge; han er
særlig kjendt som «furuskogens maler». Fra 1855 er
«Landskab fra omegnen af Kristianiafjorden», fra 1867
«Ved Hardangerfjordens udløbbegge i Kunstmuseet,
Kra. I Nationalmuseum, Sthm., findes to billeder af
ham, ligesaa i Hamburgs Kunsthalle. M.s kraftige kolorit
og djerve malemaade fjernede ham i tidens løb mere og
mere fra den egentlige Düsseldorferskole. Hans kunst
holdt sig frisk helt op i hans høie alderdom.
Müller, Otto (1816—94), t. forf. Hans specialitet
var romaner fra litteratur- og teaterliv. Af hans arbeider
kan nævnes «Bürger. Ein deutsches Dichterleben» (1845),
«Charlotte Ackermann^ (1854) og «Ekhof und seine
Schüler» (2 bd., 1863).
Müller, Otto Frederik (1730—85), d. zoolog, var
som student en tid huslærer og benyttede da leiligheden
til at drive studier i naturen. Frugten heraf var dels
en «Fauna» og en «Flora Fridrichsdalina», dels forstudier
til en lang række verker over vandedderkopper, orme,
bløddyr, smaakrebs og infusionsdyr, som i aarenes løb
saa dagens lys. Ved disse arbeider blev kjendskabet til
det lavere dyreliv, navnlig i ferskvand,
overordentlig beriget. Ogsaa havets dyreverden har M. inddraget
i sine undersøgelser, f. eks. ved ophold i Kra.-fjorden.
Müller, Paul (1843—1906), t. billedhugger,
hovedsagelig virksom i Stuttgart. Hans Goethe-statue (1874)
vakte opmerksomhed. Efter at have udført en veltruffen
buste af kong Karl af Württemberg fik han bestilling
paa flere monumentalarbeider, saaledes kolossalgruppen
«Grev Eberhard» (1881, slotsparken i Stuttgart), statuen
af hertug Christoph af Württemberg (1889, slotspladsen,
Stuttgart) o. a. Videre kan nævnes frisen «Orestes
forfulgt af furierne» i galleriet i Stuttgart.
Müller, Peter Erasmus (1776—1834), d. biskop,
historiker og sprogmand, professor i teologi 1801,
Sjællands biskop 1830. Hans hovedverk er «Sagabibliotek»
(1817—20), som for første gang giver et overblik over
den islandske litteratur og en vurdering af hvert enkelt
verk. I «Kilderne til Sakses ni første bøger» (1823)
søger han at skjelne mellem oldtidstradition og nydigtning.
Müller, Peter Erasmus (1840—), d. forstmand,
1871 dr. phil.; var 1873—82 docent i skogbrug ved
landbohøiskolen, ledede her undervisningen ind paa nye
baner og øvede ligeledes indflydelse gjennem «Tidsskrift
for skovbrug», som M. stiftede og ledede 1876—80, og
hvori han offentliggjorde flertallet af sine saavel
praktiske som videnskabelig betydningsfulde undersøgelser.
1883 overinspektør ved Sorø akademis skoge.
skigard - skildpadde
Müller, Sigurd Hjorth (1844—), d. kunsthistoriker.
Rektor i Kolding 1886—1901. Som ung student reiste
M. i Italien, og kunst og æstetik har siden da været
hans hovedinteresse. M. har været medarbeider ved
mange blade og har som saadan nedlagt fortjenstfuldt
arbeide til bedste for raderkunsten o. a. Har virket
som digter og oversætter og har skrevet haandbøger i
dansk litteraturhistorie. Af hans andre bøger maa nævnes :
«Thorvaldsen» (1893), «Kunsthistorie» (1883) og «Nyere
dansk malerkunst» (1884) samt den rigt illustrerede
«Nordens billedkunst».
Müller, Sophus Otto (1846—), d. forhist. arkæolog,
tog 1880 doktorgraden med den banebrydende afhandling
«Dyreornamentiken i Norden», var fra 1878 knyttet til
det danske nationalmuseum, for hvis første afdeling han
blev direktør 1892. M. redigerer som sekretær i det
Kgl. nordiske oldskriftselskab «Aarbøger for nordisk
old-kyndighed» og «Nordiske fortidsminder» og har særlig i
aarbøgerne udfoldet en meget betydelig produktion som
arkæologisk forfatter. I talrige afhandlinger og større
verker har M. med omfattende kjendskab til materialet
og stor videnskabelig dygtighed behandlet alle perioder
af sit lands forhistorie og systematisk fremstillet
resultaterne af den danske arkæologiske forskning i sit
hovedverk «Ordningen af Danmarks oldsager» (2 bd., 1888—95)
saavelsom i den mere populære fremstilling «Vor oldtid».
Müller, Wil h elm (1794—1827), t. forf. og bibliotekar.
Han var en grundig kjender af gammeltysk poesi og af
folkedigtningen, og det var især efter den sidste, han
dannede sin kunstform, som igjen fik bestemmende
indflydelse paa Heine. Hans digte bæres af en fin
natursans og en frisk og harmonisk livsglæde. Et par af hans
visesamlinger, «Die schöne Müllerin» og «Winterreise», er
ved Schuberts musik blevet overordentlig populære. En
plads for sig selv i M.s produktion indtager de pompøse
og af et lidenskabeligt frihedssind besjælede «Lieder der
Griechen», som fremkaldtes af den græske frihedskamp.
Han har forøvrigt skrevet reiseskildringer og
litteraturhistoriske verker. Hans søn var den berømte
sprogforsker Friedrich Max M., hvis novelle «Tysk
kjærlighed» behandler en episode i faderens liv.
Müller, William James (1812—45), eng. maler,
der særlig i sine skisser fra Orienten viser sig som en
betydelig kolorist. Serien «Picturesque sketches of the
age of Francis I» indtager en fremskudt stilling blandt
hans verker. National gallery, London, eier et par
landskaber af ham; flere af hans hovedverker findes i
Bristolmuseet.
Müller, Wolfgang (1816—73), t. digter. Hans lyriske
digte («Gedichte», 1847 o. fl.) og større digtninge
(«Lorelei», 1851, «Johann v. Werth, 1858) skildrer med finhed
og kyndighed rhinsk natur og folkeliv.
Müller, Lange-, se Lange-M ûller.
Müller, Paludan-, se Paludan-Müller.
Müller-Breslau, Heinrich (1851—), t. ingeniør,
deltog i den fransk-tyske krig 1870—71 og studerede
dernæst ved universitetet i Berlin til 1875. 1883 prof.
ved den tekniske høiskole i Aachen, forflyttedes 1888 til
Bjrlin. M. har især arbeidet med beregningen af statisk
ubestemte systemer og har her frembragt banebrydende
arbeider, som har gjort sig gjældende i næsten alle dele
skigard — (t) Pfahlzaun m —
@ park-fencing, rustic paling —
® palissade f.
skik I — ©Gebrauch m, SiUe,
Gewohnheit f; (s. og brug) üblich,
gebräuchlich — @ custom, habit,
usage, practice; (s. og brug) use
and wont, common practice — (?) (og
brug) usage m, coutume, pratique ;
(vane) habitude ; (pi) mœurs f pl.
skik II - ® Ordnung, Art f;
(sætte s. paa) eim. Lebensart
beibringen, einen abhobeln, zustutzen
— (get (put) matters into) shape,
order and shipshape — (?) facon f;
(sætte s. paa) façonner, polir,’
ciri-liser.
skikke : s. sig - ® sich (gut)
aufführen, sich (nach den
Umständen) richten — (g) behave, con-
duct one’s self (well); reconcile
himself (to the circumstances) —
® se conduire, se comporter;
s’accommoder (à), se plier (à).
skikkelig — ® gut(herzig),
ehrbar, honett; ehrlich; anständig —
@ honest, well-behaved;
inoffensive — ® bon, honnête.
skikkelighed — (t)
Gutherzigkeit; Ehrbarkeit, Anständigkeit,
Bravheit f — @ good behaviour —
® bonté (du cœur), honnêteté f.
skikkelse — ® Gestalt,
Erscheinung f — (g) form, shape,
figure — ® forme, figure f.
skilderhus — ® Schilderhaus
n — @ sentry-, watch-box — (?)
guérite f.
skildpadde - Schildkröte
f; (som stof) Schildpatt, -krott n;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
