Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myreeg ... - Ordbøgerne: S - skinneben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
skirl-skive
de enkelte arter pleier at lave dette; nogle bygger kun
i jord eller under stene, andre graver sig hulninger ud i
gamle trær, andre danner tuer af grannaale i skoge o. s. v.
Under hendes arbeide inde i et saadant bo er vingerne
den unge befrugtede hun, dronningen, til besvær. De
falder derfor af «af sig selv», idet vingemuskulaturen efter
bryllupsudflugten ganske degenererer og falder hen. Af
eggene, dronningen har lagt, fremkommer der snart
larver, som den fodrer. M.-larver er maddikeagtige, men
har et veludviklet hoved. De forvandler sig, naar de er
fuldvoksne, til pupper, der hos mange er indspundet i
en kokon, og de gaar under navnet «m.-eg». Naar der
først har udviklet sig voksne dyr, arbeidere, af disse
pupper, gaar koloniens vekst raskt fremad, idet
arbeiderne nu sørger for at bygge boet større og større og
fodre og passe de larver, der fremkommer af de eg,
dronningen nu lægger. De mader dem og flytter dem
omkring i boet, hvor de kan faa passende varme og
sollys, o. s. v. — Et m.-folk kan være af meget forskjellig
størrelse. Mange jordboende arter naar ikke op til
50 individer, men paa den anden side kan store
skog-tuer indeholde op til V2 mill. m. — Foruden de i det
foregaaende nævote redeformer, der især forekommer
hos os, gives der i troperne besynderlige redeformer,
dannet af en papirmasse oppe paa trær eller syet
sammen af blade, inde i akasietorne o. s. v. I troperne
træffes ogsaa særlige «kultur»-former, som anlæg af haver
oppe i trær ved at hente en mængde jord derop og deri
dyrke smaaplanter. Sopkulturer paa afskaarne
bladstykker, honningindsamling og -oplagring, «høstning» og
indsamling af græsfrø o. s. v., men ogsaa hos vore m. er
et forhold som bladlushold velkjendt. Det, m. faar af
bladlusene, er disses meget søde ekskrementer
(«honningdug»). — Blandt de enkelte former maa af indenlandske
nævnes: formica riifa, den store, røde skog-m. eller
Myresyre— Myrjord
968
Den store, røde skogmyre (formica ruf a).
«hestemaur», der danner tuer af grannaale; lasius niger,
den overalt almindelige lille sorte have-m. eller
«kraake-maur», der bygger i jord; myrmica ruginodis, den gule
stik-m. eller «eitermaur», bor under stene. Af fremmede
former gjør siegten polyergus o. a. saakaldte amazon m.,
bl. a. levende i Syd-Europa, røvertog og hjemfører
fremmede bos arbeidere og larver som «slaver». — Anomma,
driver-m. eller vandre-m. i Afrika, har intet fast
bo, men foretager altid store røvertog i sluttede rækker.
Disse og mange andre rov-m. har en fjerde individform
(foruden de tre almindelige), nemlig soldater,
forsvars-individer med stort hoved og store kindbakker. — Atta,
de blads kjærende m. i Sydamerika, bider stykker af
blade og hjembringer dem for at dyrke sop paa dem. De
kan ved sin virksomhed i løbet af forbausende kort tid
afløve mange trær fuldstændig. — Myrmecocystus (Nord-
amerikas honning-m.) se ovenfor. [Litt.: Schøyen, «Om
m.» (1890); Aagaard, «Om myretuen» (1908).]
Myresyre (H.COqH) er en farveløs vædske, der koger
ved 99°, har egenvegten 1.22 og besidder en
gjennem-trængende sur, stikkende lugt efter myrer. M.
fremstilles lettest ved at ophede oksalsyre med glycerin.
Ophedet med koncentreret svovlsyre giver m. kuloksyd
og vand: H .GO^H = GO + H^O. Den virker sterkt
reducerende. M. findes i fri tilstand i smaa mængder i
myrer, brændnesler, furu- og grannaale, sved, milt og
urin. M. bruges istedetfor eddikesyre i tøitrykkerier og
i farvestoffabrikationen. Af de myresure salte, der ogsaa
kaldes formiater, kan merkes myresurt natrium,
natrium-formiat, der fremstilles ved at lede kuloksyd (eller
kul-oksydholdige gaser, f. eks. generatorgas) over natronkalk
eller etsnatron; det anvendes til fremstilling af fri m.
og af myreæter (H.GOOGqHJ, der gaar i handelen
under navnet rumæter.
Myreæter, se Myresyre.
Myrhat (comarum palustre), urtagtig plante af
rosefamilien, der har uligefinnede blade med oftest fem
tætsiddende, grovt sagtandede smaablade og rødbrune,
temmelig store blomster i faatallige samlinger. Vokser i
myrer og sumpe og er i Norge alm. gjennem hele landet.
Myriade (græ.), 10 000 ; ogsaa i betydn. en stor mængde.
Myriagram, 10 000 gram.
Myriameter, 10 000 meter.
Myrica, se Pors.
Myricaria, se Klaaved.
Myricylalkohol, G3oH^.j.OH, er en ved 85°
smeltende alkohol, der bundet til palmitinsyre indeholdes
i bivoks.
Myrinx (græ.), ørets trommehinde; myringitis,
betændelse i samme.
Myriophyllum, se Tusenblad.
Myriopoda, se Tusenben.
Myristica, se Muskatnød familien.
Myristïnsyre, G^^Hav .GOOH, er en fed syre, der i
bunden form findes i hvalrav, kokusnødolje og andre
fedtarter.
Müritz (Die M.), Mecklenburg-Schwerins største sjø,
132 km.^ 62 m. o. h., i s.ø., optager Elde.
Myrjord. Saalænge myren ligger sur og beholder sit
naturlige vandindhold, er selv det lavere dyre- og
planteliv udelukket fra samme. Ledes vandet bort, faar luften
adgang, og der dannes muld eller m., hvis
bestanddele bliver tilgjængelig næring for høiere planter.
Mosemyren kræver dog foruden afgrøftning og udluftning
ogsaa tilførsel af kalk for at faa humussyren
neutraliseret, (^g selv da sker omdannelsen langsomt. M.s
kemiske sammensætning afhænger meget af
myrdannelsen. Græsmyrer indeholder af plantenæringsstoffe
2—3 pet. kvælstof, 2—4 pet. kulsur kalk samt lidt kali
og fosforsyre. Mosemyrene indeholder 1—1.5 pet.
kvælstof, men meget lidet kalk, kali og fosforsyre. Tørstoffet
er overveiende organisk substanshumus. Askegehalten
er i almindelighed 3—5 pet., men kan variere fra mindre
end 1 pet. op til 15—20 pet. eller mere, størst i
græsmyrer og mindst i mosemyrer. Undergrundens
beskaffenhed og omgivelserne har megen indflydelse paa
askeindholdet. M.s fysiske forhold afviger fra anden
skirl Ce) skrig(e), skraal(e).
skirmish @ smaafegtning,
skjærmydsel; levere
smaatræfnin-ger, tiraljere. s.ing order
skytterlinje.
skirmisher © tiraljør.
Skirret © (bot.) sukkermerke.
skirt © (frakke-, kjole)skjød;
(ud)kant; skjørt; mellemgulv,
tinder, hos dyr; kante, besætte; ind-
fatte; løbe (gaa, være, ligge, bo)
langs.
skirting © fodlist; skjørter;
skjørtetøi.
skirting-board © fodlist.
skisse — ® Skizze f - ©
sketch — ® esquisse f, croquis m,
ébauche f.
skissebog — (î) Skizzenbuch n
— © sketch-book — (f) album m.
skissere — (t) skizzieren — ©
sketch, outline - (î) esquisser,
ébaucher.
skit © tøs; finte, hib; stikle paa.
skittish © sky, skvætten:
let-(sindig), løs, flygtig; lunefuld,
foranderlig.
Skittle © kegle.
skittle>alley,-ground ©
keglebane.
skittle-ball © kugle (i kegler),
skittles © pl, keglespil,
skive — ® Scheibe; Schnitte f
(Brot, Braten, Käse); Zielscheibe
(der Witze) — © disk; slice (of
bread, meat); (paa ur) face, dial;
(skyde ) target; (fig.) (the) buU (of);
(gjøre til s. for) expose to — (f)
disque m ; (brød-) tranche ; (citron-,
æble-) rouelle f; (ur-, kompas-)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
