Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen ... - Ordbøgerne: S - snake ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snap-dragon—snarraadig
1131
Nielsen—Niende juni-beslutningen 1132
til Norges og Sveriges historie 1812—16» (1869), «Grev
Sandels’ statholderskab 1818—27» (1873), <^Bidrag til
Nordens historie 1813—14» (1878), «Bidrag til Norges
historie i 1814» I—II (1882—86), «Norges historie efter
1814(-37)» 1-111 (1882—92), «Fra Kiel til Moss» (1894),
«Aktstykker vedkommende konventionen i Moss» (1894)
og «Aktstykker vedkommende stormagternes mission
til Kjøbenhavn og Christiania 1814», I—II (1895—97),
suppleret med «Diplomatiske aktstykker fra 1814»
(1909). Til denne gruppe inden hans forfatterskab
slutter sig ogsaa hans hovedverk, det paa bred historisk
baggrund oprullede livsbillede «Lensgreve J. G. H.
Wedel-Jarlsberg 1779—1840» I—III (1901—02) og den populære,
fortræffelig orienterende oversigtsbog «Norge i 1814»
(1904). N. vendte sig imidlertid tidlig ogsaa til andre
tidsrum i Norges historie. Blandt saadanne monografier
kan nævnes «Jens Bjelke til Østraat» (1872), «Bergen fra
ældste tider indtil nutiden» (1877) og doktorafhandlingen
«Det norske rigsraad» (1880). En paa nye synspunkter
rig sammenfatning af Norges historie i tidsrummet
1539—1660 har han leveret i den store illustrerede
«Norges historie» bd. IV,
hvorhos han har
behandlet Norges historiske
udvikling fra
naturviden-skabelig-sociologisk synspunkt i den interessante
afhandlingsrække «Af
Norges historie» (1904).
I 1906 udkom en række
øiebliksbilleder : «Norge
i 1905». Sine erindringer
fra et bevæget liv har
han skjænket i «Den
gamle gaard» (1903),
«Erindringer fra et halvt
aarh.s vandreliv» (1909)
og «En Ghristianiensers
erindringer fra 1850- og
1860-aarene»(1910). Som
etnograf har N.
betydning ved de vigtige
bidrag til kundskab om
livet i Norge i «Reisebreve og folkelivsstudier» (1881),
«Rundt i Norge» (1882) og «Træk af den norske
bondestands kulturudvikling» (1882); derhos har han
givet et indholdsrigt jubilæumsskrift i «Universitetets
etnografiske samlinger 1857—1907» (1907). N. er en
af de store foregangsmænd i norsk turistliv. Hans
stadig øgede og forbedrede «Reisehaandbog over Norge»
er blevet et klassisk verk i sit slags; dets 11 udgave
udkom 1908; N. var ogsaa i 18 aar Turistforeningens
formand og udfoldede i denne stilling et frugtbart
initiativ, indtil han 1908 trak sig tilbage fra den. N.
var i yngre aar en høist virksom politiker i høireretning,
sterkt benyttet som taler og agitator. I en aarrække
øvede han indflydelse paa «Aftenposten» s politik.
I de senere aar er hans standpunkt et
nationalt-frisindet.
Nielsen, Zacharias, se Nielsen, Jens Peter
Zacharias.
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Ynççvar Nielsen.
Nielssøn, Jens (1538-1600), n. biskop, f. i Oslo,
student antagelig 1556, tog bakkalaurgraden 1562, stod
i forbindelse med Tyge Brahe o. a. af datidens lærde,
blev 1563 rektor i Oslo, hvor han egtede en datter af
biskop Frants Berg i Oslo og Hamar stift. 1571 tog han
magistergraden og frasagde sig rektoratet for at ofre sig
for gjerningen som biskopens medhjælper, hvortil han
1574 fik kgl. beskikkelse. Han foretog omfattende
visitats-reiser i stiftet og udnævntes ved Bergs tilbagetræden
til biskop. Som saadan udviste N. stor nidkjærhed i
tilsynet med prester og kirker og ved udryddelsen af de
nedarvede papistiske skikke. Samtidig indlagde han sig
stor fortjeneste af skolerne i Oslo og Hamar. N. har
udgivet en række prækener, leilighedsskrifter og latinske
digte; men langt vigtigere er de skrifter og optegnelser,
han efterlod sig i manuskript, særlig de
dagbogsoptegnelser om sine visitatsreiser, som han lod nedskrive 1593
—97. Fra hans haand stammer en afskrift af det senere
tabte sagahaandskrift Jçfraskinna. [Litt.: Yngv. Nielsen,
«Biskop J. N.s visitatsbøger og reiseoptegnelser» (Kra.
1885); «Historisk tidsskrift» 2 række VI, 306 ff.; 3 række
II, 141 ff.]
Nielssøn, Laurids, se Klosterlasse.
Niemann, Albert (1841—), t. tenorsanger, var i
mange aar en af Tysklands, særlig Berlineroperaens
allerførste dramatiske sangere, navnlig i partier som
Tannhäuser, Profeten, Siegmund m. v.
Niemann, Walter (1876—), t. musikforfatter, bosat
i Leipzig, har udgivet en række skrifter om musikalske
emner, hvoraf særlig kan nævnes «Die Musik
Skandinaviens» og en tysk Griegbiografi sammen med Gerhard
Schjelderup. Pianostykker, ballader og sange.
Niembsch von Strehlenau, se Len au, N.
Niemcevicz [njæmtsævits], Julian Ur syn (1758
—1841), polsk forfatter og statsmand. Som adjutant hos
Kosciuszko og dennes ven maatte han dele fangenskabet
med ham i Rusland; senere opholdt han sig nogle aar
i Amerika, blev 1814 præsident for konstitutionskomitéen
og drog efter revolutionen 1831 til Paris. N. har skrevet
patriotiske digte, komedier, romaner og historiske verker,
hvoraf særlig komedien «Rigsdagsafsendingens hjemkomst»
(1791) indbragte ham megen folkegunst.
Niemen, se Njemen.
Niemeyer, August Hermann (1754—1828), t.
pædagog, hvis hovedverk «Grundsætninger for opdragelse og
undervisning for forældre, huslærere og skolemænd»
fandt stor udbredelse og ogsaa blev oversat paa dansk
af Frederik Høegh Guldberg (1800-01).
Niemeyer, Felix von (1820—71), t. læge,
fremragende intern kliniker. 1855 professor i Greifswald,
1860 i Tübingen. Hans «Lehrbuch der speciellen
Pathologie und Therapie» udkom i 11 oplag mellem 1858 og
1884 og har været meget benyttet ogsaa i de
skandinaviske lande.
Nienburg (N. an der Weser), Preussen, by i prov.
Hannover, ved Weser, 10 400 indb. Glas- og kemiske
fabriker.
Niende juni-beslutningen af 1880 blev efter J.
Sverdrups forslag vedtaget af stortinget for at fastslaa,
at den tre gange tidligere, sidst 17 mars s. a. besluttede
grundlovsforandring angaaende statsraadernes adgang til
knække, springe, briste, gaa af;
slaa klik. S. at glefse efter.
snap-dragon (e) kublom,
torskemund; nappedrage (engelsk
jule-leg).
snape @ afskjønske, brække
kanten (sætte fløikant) paa.
snap-lock @ snap(per)Iaas.
snappe — (t) schnappen, (er)-
haschen — (e) snatch, snap; (efter
veiret) gasp for breath - (g hap
per; (efter) chercher à attraper;
(efter veiret) haleter; (s. fra en)
arracher à q.
snapping @ knips(ing).
snappish @ bisk af sig.
snaps se dram.
snar — ® schnell, hurtig, ge-
schwind — © quick, swift, fleet —
(?) prompt, leste, expéditif.
snar (skog) — (t) Dickicht n —
© thicket — (?) hal lier, fourré
m.
snare — ® Schlinge, Falle
f-© snare, gin, springe - ® piège
f; (jagtudtr.) lacet m.
snare © snare; lægge snare(r)
for, fange (i snare); snære, hilde.
snare-drum @ liden
militærtromme.
snarl @ knurre (om hund);
bringe i floke, tafse, tufse sammen;
brummen, knurren; floke, tafs,
tufs- (amerik.) strid, klammeri.
snarler @ brumbasse,
knurrepotte.
snarling iron (e) snarejern.
snarraadig — (£) entschlossen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
