Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyfuchsin ... - Ordbøgerne: S - sprachlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprat- sprede
1343
Ny-Hellesund—Nylander
1344
Øgruppen tilhører England og Frankrige i fællesskab og
styres efter en overenskomst i 1906 af en blandet
engelskfransk kommission. N. H. blev opdaget 1606 af
portugiseren de Quiros, men nærmere udforsket i 1774 af
Cook, som gav øerne deres nuværende navn.
Ny-Hellesund, lods- og toldstation med
dampskibs-anløb paa nogle smaaøer sydvest for Kristiansund. God
havn for mindre fartøjer. I 1910 boede der 186
mennesker i N., væsentlig fiskere og sjøfolk.
Ny Holland, se Australien.
Nyholm, Gart h on Ghristopher Valdemar
(1829—), d. jurist og politiker; assessor (og justitiarius)
i Danmarks høiesteret 1881—1909. Som repræsentant i
folketinget 1864—72 og 1884—87 hørte han til det
nationalliberale partis venstre fløi. Foruden en række
politiske og juridiske smaaskrifter har han skrevet «Politisk
katekismus til brug for menigmand» (1864), «Grundtræk
af Danmarks statsforfatning» (1869), «Danmarks
statsforfatning og statsforvaltning» (4 udg,1891—93) og«Finlands
stilling i det russiske monarki» (1900).
Nyhuus, Haakon (1866—), n. biblioteksmand, student
1885. Ansat ved amerikanske biblioteker 1890—97 og
har siden 1898 som leder af det Deichmanske bibliotek
(s. d.) i Kristiania bidraget til at skaffe engelsk-amerikansk
biblioteksteknik indpas i Norge. Virksom for
istandbringelsen af de norske statsunderstøttede
folkebogsamlingers organisation, som han ledede 1902—05. Redaktør
af nærværende leksikon.
Nying er det baal, som især tømmerfløterne i
Østerdalen lager til at varme sig ved, naar de maa ligge ude
om natten. En n. bestaar af to svære stokke, som er
tørre og brænder let. De bliver lagt ovenpaa hinanden
efter længden, den tykkeste underst. Forat den øverste
ikke skal ligge klos nedpaa, lægger man træstykker
imellem dem ved begge ender (beitkjøler). Overstokken
støttes paa siderne med haldmærrer, tykke
vedkubber, som stilles paa skraa mod den. Mellem stokkene
gjør man op varme i fliser og tørre stikker, og det
brænder langsomt og jevnt i stokkene hele natten.
Nyiregyhaza/^nzrærfzazojj Ungarn, hovedstad i
komi-tatet Szabolcs og Nyirdistriktet (et 4800 km.^ stort, for
det meste opdyrket sandstrøg i den nordlige del af Alföld),
hvor jernbanen fra Debreczin nordover grener sig, 115
m. o. h., 33 000 indb. Korn- og tobaksavl, faareavl, handel.
Ny-Kaledönien, fransk ø i Stillehavet, 1300 km. øst
for Australien, omtr. 16 700 km.^ med 53 000 indb. (1907).
Kysten er omgivet af koralrev, og i det indre er der en
lang fjeldkjede med optil 1650 m. høie toppe. Øen
bruges som straffekoloni, men ingen straffanger er sendt
did siden 1896. Af befolkningen er omtr. 28 000 indfødte
(melanesiere), 22 000 hvide og 3000 ostasiater, særlig
japanere. Af den hvide befolkning er 7000 straffanger,
4000 er frigivne saadanne, og 1400 er forviste (ikke
fanger). De øvrige hvide er alm. indvandrere. De vigtigste
produkter af jorden er kaffe, tobak, sukker, mais, maniok
og ananas. Der findes mange nyttige mineraler, særlig
nikkelmalm, hvoraf i 1908 blev udført 120 000 tons,
dernæst kobolt, kobber, krom etc.; de fleste
grubearbei-dere er japanere. Hovedstaden er Nouméa (7000 indb.),
som staar i dampskibsforbindelse med Sydney og
Marseille. Der er 920 km. telegraf og 185 km. telefon samt
s.et) avoir le pied en l’air, être sur
le point de.
Sprat fe) brisling, hvasbug,
ansjossild. Jack S. would teach
his grandam egget vil lære hø-
sprawl @ ligge med sprikende
lemmer, velte sig; sprede sig
uregelmæssig; gaa, falde ujevnt, op og
ned; sprelle, kave; sprike med.
16 km. jernbaner i drift. Til N.-K. hører ogsaa
administrativt Loyalitetsøerne og flere andre øer. — N.-K.
blev opdaget 1774 af Cook og blev fransk i 1853.
Ny Karleby, Finland, by i Vasa lan, hvor nordbanen
naar kysten, ved Lappo elv; 1200 indb. Nyopbygget
efter branden 1858. Havnen 3^2 km. vest for byen.
Svensk folkeskolelærerseminar. I nærheden af N. K.
gaarden Kuddnäs, Z, Topelius’ fødested. Navnet N. K.
er en forvanskning af det opr. Nie-Carleby (Karl IX).
Ny-Kastilien, se Kastilien.
Nykerne, fællesbetegnelse for tre smaa, steile, ved
havets erosion fantastisk udformede klippeøer en mils
vei udenfor Røst. Den største af dem er Trenyken,
der er 800 m. lang og bestaar af tre fjeldtoppe, hvoraf
den midterste er 151 m. høi. Indenfor den ligger
Her-ny ken, der er næsten rund og henved 100 m. høi, og
ytterst mod havet den mindste af øerne. Eliefs nyken.
Umaadtlige masser af lundefugl, alker og lomvier
hækker paa N. og har i lang tid skaffet beboerne af Røst
en god biindtægt. Om sommeren benyttes øerne ogsaa
som beitesmark for sauer. Betegnelsen N. benyttes
forøvrigt ikke sjelden i sin alm. som navn paa øer eller
fjelde med steile styrtninger ud mod havet.
Nykkesøifoss, vandfald (93 m.) i Kinso, Ullensvang
herred, Hardanger. Kinsos samlede vandkraft opgives
for tiden (1911) at repræsentere 6700 eff. hk.
Nykøbing, danske kjøbstæder. 1. N. paa Falster,
øens hovedby, 7 800 indb. Midt paa vestkysten ved en
bro over sundet. Megen industri. Havnen, med indløb
fra N., 6 m. dyb. En malerisk by med en interessant
gotisk kirke og nye monumentale bygninger. Nord i byen
lidt gammelt murverk af et i 18 aarh. nedbrudt N. slot,
hvorom byen i middelalderen groede op. — 2. N. paa
Mors, paa øens østside ved en naturlig havn. Megen
industri (ovne), desuden forholdsvis meget jordbrug og
fiskeri. Er centret for østersfiskeriet i Limfjorden; der
er depotet for fangsten. I god vekst, 6 100 indb. Moderne
af udseende, men kjendt fra 1300. — 3. N. paa Sjælland,
Holbæk amts mindste kjøbstad, 2000 indb. I Odsherred
ved en bugt af Isefjord. En gammel by, men uden
historisk merkværdighed.
Nyköping, Sverige, by i Södermanland, ved en vik
(By- eller Stadsfjärden) af Østersjøen og ved jernbanen
ud til Oxelösund; 9400 indb. Vigtigste handelsby i sit
landskab, landshøvdingresidens. I middelalderen en af
Sveriges vigtigste b3’er, ofte sæde for rigsmøder.
Indløbet forsvares af slottet N.s-hus («N.s gästabud», 1318).
Betydelig handel og industri, især spinderier og væverier.
Nyland, Finland, guvernement (län) ved kysten til
den Finske bugt, fra Hangö odde til Kymmeneelven,
11 872 km.^ 264 000 indb., hvoraf halvdelen svensker.
Det mindste, men tættest befolkede af Finlands län. I
^-^est og langs kysten klipperigt, i øst sletter
gjennem-skaaret af «åsar», bl. a. Salpansselkä. I vest rigt paa
indsjøer. N.s län hører dels til landskabet N., dels til
Tavastland. Hovedstad er Helsingfors. De øvrige byer
er Ekenäs, Hangö, Borgå og Lovisa.
Nylander, William (1822—99), finsk botaniker, fra
1857—63 professor i botanik i Helsingfors, var efter at
have taget afsked bosat i Paris. N. er især kjendt som
lichenolog og regnes som en af de første lavkjendere.
spray (e) gren(e), kvist(e);
skum-sprøit, sjøsprøit, -rok.
spread @ sprede (sig); brede
(sig ud); sprike med; udspænde;
dække (bord); (ud)strækning,
omfang, areal ; spredning, udbi’edelse;
teppe; opdækning.
spread-eagle (e) i heraldiken)
flakt ørn; (amerik.) ultrapatriotisk,
voldsomt bombastisk.
spread-eagleism (e)
uitra-patriotisk bombast.
spreader @ spreder; udspreder;
udbreder. the first S.
slagmaskinen til bomuld.
sprechen ® tale (med), sige.
heilig s. kanonisere.
Sprech art (t)f, talebrug,-maade.
Sprecher® m, taler; ordfører;
den talende; formand, præses.
Sprechruhrvi;f, munddiarrhoe.
Sprechstunde ® f, træffetid,
konsultationstid,
Sprechversehen (t) n, for
snakkelse,
Sprechweise (t) f, talebrug,
Sprechzimmer (g n,
modtagelsesværelse,
sprede — (î) zerstreuen,
ausbreiten - ©spread; (til alle sider)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
