- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1455-1456

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oral ... - Ordbøgerne: S - statsform ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1455

statsobligationer - Stätte

Oratoriânere, et af Filip Neri (s.d.) stiftet broderskab.

Oratorisk (lat.), i overensstemmelse med talekunstens
regler, veltalende.

Oratorium (eg. bedehus) er et korverk af blandet
dramatisk, episk og lyrisk indhold, med orkester, og
bestemt for kirken og koncertsalen. Oprindelig var det
kun enkle hymner, sange, men senere ogsaa mysterier af
moraliserende indhold med personificering af abstrakte
begreber. Disse var virkelige sceniske fremstillinger, men
siden afløstes de af en reciterende historisk fortæller. I
forskjellig form naaede o. sin høieste blomstring i Bachs
passioner og Handels sceniske o.

Orbis (lat.), kreds; o. pictus, se Gomenius.

Orca, spækhugger, se Hvaler.

Orcagna [årka’na], eg. A n d r e a d i C i o n e (d. 1368\
florentinsk maler, billedhugger og arkitekt. Tilhørte
som maler Giottos skole. Hans hovedverk er som saadan
de store fresker «Dommedag» og «Paradiset» i Santo
Maria Novella, Florens. O. byggede den østlige del af
«Orsanmichele» i Florens, hvis rige tabernakel i ædel,
italiensk gotik ligeledes stammer fra hans haand.

Orcein, se O r sei Ile.

Orchardson [å’dtsaddsdn], William Q u i 11 e r (1835
—1910), skotsk maler- har væsentlig malet historie- og
genrebilleder. Velkjendte er verker som «Napoleon paa
Bellerophon» (1880) og «Moderens stemme», der ved sin
novellistiske og adskillig sentimentale karakter er blevet
meget populære. Hans billeder er gjerne koloristisk fint
stemt i graalige og gullig-brune toner.

Orchidaceæ, Orchis, se Marihaandfamilien.

Orchomenos, oldtidsnavn paa to græske byer, den
ene i Arkadien, den anden og mest bekjendte i Bøotien,
ved Kopaissjøen. Den synes i forhistorisk tid at have
spillet en vigtig rolle; ved overgangen til historisk tid
var den hovedstad i minyernes rige og ogsaa senere den
betydeligste by i Bøotien, indtil Theben 367 f. Kr. fik
den ødelagt. Der findes endnu ved O. betydelige
vidnesbyrd om den rige kultur, hvis hovedsæde i disse egne
byen var, bl. a. en mykenisk kuppelgrav.

Orcïn, se O r se i lie.

Orcûs var hos romerne i oldtiden navn paa
dødningeriget i underverdenen og for dets hersker. I senere tid
blev O. identificeret med grækernes Hades, og de til
denne knyttede forestillinger overførtes paa O., hvis
personlighed tidligere kun havde været lidet udformet.

Ordälier, se Gudsdom.

Ordbog (græ. lexikon, nylat. dictionarium), alfabetisk
eller alfabetisk-etymologisk ordnet fortegnelse over ord og
navne med sproglige forklaringer. Besiegtet er
vocabu-1 ar i um, som i regelen er knappere i sine forklaringer,
og som ikke er bundet til den alfabetiske orden. Det
sidste gjælder ogsaa glos sari um, som nu hyppigst bruges
om en forklarende ordfortegnelse til et enkelt verk. —
For det norske sprogs vedkommende er den første o.
leveret af Christen Jensen (1643); det er en fortegnelse
over særnorske ord i lighed med moderne arbeider af
Ivar Aasen, Hans Ross og Vidsteen. En moderne
etymologisk o. skyldes Hj. Falk og Alf Torp (1903—06),
ordbøger over oldsproget bl. a. Fritzner (1886—96) samt
Hægstad og Torp (1905—09), en o. over fremmedord
K. Knudsen («Unorsk og norsk», 1881) o. s. v.

Oratorianere— Ordener

1456

Orddannelse (gramm.). For nye begreber kan sproget
enten anvende fremmede ord, der kommer ind sammen
med det nye begreb (jfr. Fremmedord), eller benytte
det eksisterende ordstof uforandret (ved metonymi eller
metafor, s. d.) eller danne nye ord. Dette sker dels ved
afledning (s. d.), dels ved sammensætning (s. d.) af
allerede tilstedeværende ord. Grænserne mellem o. og bøining
er, historisk seet, svage (passiv paa -s er saaledes egentlig
sammensat med sig, mindes, smig. t. sich erinnern).

Orddubletter vil sige ord med flere former. Saadanne
fremkommer i norsk rigsmaal særlig derved, at en
oprindelig dansk form konkurrerer om herredømmet med
en norsk. F. eks. lede: leie, h ø i : haug, sort: svart.
Hvor de to ord har ganske samme betydning, vil i tidens
løb det ene helt forsvinde.

Orden, i den systematiske naturvidenskab
sammenfatningen af flere nærstaaende familier.

Ordener eller ridder-o. i betydning af
udmerkelses-tegn, tildelt indehaveren af et statsoverhoved eller anden
dertil berettiget høieste autoritet, kjendtes allerede i den
tidlige middelalder, i Frankrige fra 496, i England (kong
Arthurs «Riddere af det runde bord») fra 576. Oprindelig
var de verdslige fyrste-o. efterligninger af de geistlige o.,
altsaa foreninger af personer; kun var ridderne valgt af
fyrsten, knyttedes gjennem udmerkelsen fastere til hans
person og hans sag og modtog af ham som tegn paa
dette forbund og paa hans anerkjendelse af deres
fortjenester de ydre tegn, som værdigheden medførte. Senere,
mod middelalderens slutning, da oprettelsen af o. var
blevet mere almindelig, hørte disse op at være virkelige
foreninger. Kun det ydre tegn, ordensinsignierne og
dekorationerne, blev tilbage og blev hovedsagen, og navnet
o. gik over paa disse. Men retten til at oprette og uddele
o. er fremdeles i nutiden en forret for fyrster og
statsoverhoveder; det er ialfald i formen disse som
«udnævner» den med en o. hædrede, omend som oftest
efter indstilling fra regjeringen eller vedkommende o.s
styre, ordenskapitlet. Den regjerende fyrste er altid
«stormester», øverste indehaver og herre over landets o.
Disse staar i et indbyrdes rangforhold, som retter sig
dels efter o.s ælde og historiske oprindelse, dels beror
paa, hvorvidt den tildeles sjeldnere eller hyppigere eller
kun til personer tilhørende en snæver kreds. Ved flere
o. er antallet af dens indehavere paa forhaand bestemt;
ialfald forsaavidt angaar indlændinger, en regel som
dog sjelden nøie overholdes. Med enkelte o. følger
bestemte indtægter, andre forlener sin bærer med
adels-titler eller ialfald med høiere hofrang, enkelte krævede
i ældre tider af indehaveren, at han ikke samtidig maatte
bære nogen anden orden. (Dette var f. eks. tilfældet med
det Gyldne skind i Østerrige og Spanien.) Oprindelig
havde de fleste o. kun én grad, og udmerkelsestegnet var
et kors at fæste paa brystet eller i en kjede om halsen.
Senere, efter korstogenes tid, tilføiedes baand eller sløifer,
som regel i nationale farver. Korset fik ogsaa ofte straaler
mellem armene og blev til en stjerne, og o. fik nye grader
eller klasser af forskjellig rang. De fleste o. har nu 3
eller 5 klasser, undertiden flere, særtegnet ved
dekorationens form, udstyr og størrelse. Den hyppigste
inddeling af o. er nu (som ved St. Olavs-o.) i 3 grundklasser:
riddere (ofte i 2 klasser, eg. riddere og officerer), kom-

principal secretary of state - ®
ministre m (d’État).

statsobligationer, -papirer

— (t) Staatseffekten, -papiere pi
-(e) stocks, funds, bonds — (f) (titre
(m) de) rente (f) sur l’État; effets
publics m pl.

statsraad — ® Staatsrat m;
(titel) Minister m - (g cabinet
council, council rf the crown —

(D conseil des ministres ; (Utel)
conseiller d’État; ministre m.

statsret — ® Staatsrecht n
-© internaUonal law ; law of
nations ; constitutional law — ® droit
(m) public, politique.

statsrevisor — (t) Staatsrevisor
m ~ (e) Commissioner of Audit,
Audit-commissioner — ® réviseur
(m) de l’État.

statsvidenskab — ® Staats
Wissenschaft f — ® politics,
political science - (g science (f)
politique.

statsøkonom — (t) Staatswirt
m — @ (political) economist - ®
économiste m.

statsøkonomi — ®
Staats-wirtschaft f — (e) political economy
- ® économie (f) politique.

statsøkonomisk - ® staats
wirtschaftlich — (ê) of politiral
economy — ® d’économie
politique.

Statt ® f, sted. von S.en
gehen gaa fra haanden. ZU S.en
kommen komme til nytte, til
gode, til pas.

Statt d) istedenfor.

Stätte ® f, sted, plads, tomt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:30 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free