Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleppegrell ... - Ordbøgerne: U - ufortøvet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
Schleppegrell—Schlesiske digterskoler
530
foreningen Freie Bühne (s. d.)- Han har skrevet en
fortræffelig biografi af Gerhard Hauptmann (1898) og
besørgede sammen med G. Brandes og J. Elias en tysk
standardudgave af Ibsens samlede verker. Siden 1898
leder han Burgteatret i Wien.
Schleppegrell, Frederik Adolph von (1792—1850),
n.-d. militær, f. paa Brunlaug ved Larvik, var opr. norsk
officer og deltog som saadan i krigene 1808—09 og 1813
—14. Udmerkede sig 16 aar gammel ved Killemo i Toverud
og i 1813 især ved Ingedal. Da krigen var endt og
Norges forening med Sverige fuldbyrdet, gik han sammen
med Hans Helgesen (s. d.) og Olaf Rye (s. d.) og med dav.
prins Kristian Fredriks
bistand i preussisk
tjeneste under Blücher, men
indtraadte snart i den
danske hær og blev ansat
ved Auxiliærkorpset, hvor
han i 1842 avancerede til
oberstløitnant. Ved
krigens udbrud 1848 blev S.
oberst og chef for
Flankekorpset. Han lagde i de
første kampe stort mod
og koldblodighed for
dagen og udmerkede sig
særlig som troppefører
ved Nybøl og Dybbøl.
Deltog 1849 som
brigadegeneral ved Kolding og
Gudsø samt ved
Fredericia, hvor han atter vandt
berømmelse. Deltog som
kommandør for anden
division i slaget ved Isted, hvor han blev dødelig saaret.
S. fandt sig let tilrette i Danmark, men han bevarede
trofast kjærligheden til sit fædreland, Hans magt over
soldaterne var særdeles stor. Hans personlige tapperhed og
ridderlighed gav hans navn rang blandt Danmarks største.
Schlesien, opr., i middelalderen et hertugdømme,
som hørte under Böhmen og deltes i Øvre og Nedre
Schlesien. Nu delt i preussisk og østerrigsk Schlesien.
Schlesien (preussisk), provins omkring Oder fra den
østerrigske grænse (østerr. Schlesien og Galizien) til Posen,
Brandenburg og Sachsen og mellem Böhmen og Polen,
40330 km.2; 5226300 indb. (1910), 130 pr. km.^ Mod
grænsen af Böhmen hæver sig Sudeterne, hvis høieste
del Riesengebirge med Schnekoppe (1603 m.) ligger i S.
Ligesaa Eulengebirge og foran dem mod lavlandet det
eruptive Zobten (718 m.). Provinsens midtre del er
lavland, hvis grænse mod det nordtyske lavland betegnes
ved Katyengebirge (saavel øst som vest for Oder). Helt
frem til Oder naar i syd fra Polen og Galizien plateauet
ved Tarnowitz (Annaberg 385 m.) med det øvreschlesiske
stenkulsbergland. Hovedelven er Oder, farbar fra
Rati-bor, for større trafik fra Kosel, hvortil kanaliseringen er
ført op. Oders vigtigste tilløb i S. er Bartsch fra høire,
Glatzer Neisse og Katzbach, begge fra venstre, Bober og
Lausitzer Neisse munder først udenfor S. Sydgrænsen
berører Weichsel, vesthjørnet gjennemskjæres af Spree,
(til Elben). Af befolkningen er IV4 mill, polakker, 70—
Frederik Adolph v. Sehleppegrell.
ufortøvet- uful dbaaren
80 000 tsjekker, 25 000 vender. Betydeligt jordbrug især
i det frugtbare land foran Sudeterne. Foruden de
sedvanlige kornsorter, lin og sukkerroer ogsaa cikorie og
tobak, vin (helt nord til Grûnberg ved Oder, 52 ° n. br.).
Vigtig frugtavl og havebrug. Stort kvæghold, betydelig
biavl. Rationelt skogstel paa store godser. Rig bergdrift
i det waldenburgske og øvreschlesiske kulfelt.
Produktion (1907) 38 mill, tons stenkul, med 125 000 arbeidere,
600000 tons zinkmalm o. a. Flere mineralkilder og
badesteder. Af raajern (ogsaa 1907) i 30 masovne næsten
1 mill. tons. Ogsaa anden hyttedrift samt betydelig anden
metalindustri. Særlig vigtig er tekstilindustrien (lin-,
uldindustrien), saaledes i Sudeterne. Ogsaa stor
sukkerfabrikation og bryggerivirksomhed. Stor handel og færdsel,
tæt jernbanenet, skibsfarten paa Oder ved Breslau 2.7 mill,
tons varer. Universitet i Breslau. Tre
regjeringsdistrik-ter: Breslau, Oppeln, Liegnitz. Hovedstad er Breslau. —
Historie. S., hvis navn rimeligvis stammer fra elven
Sleza, nu Lohe, beboedes opr. af germaner, som omkring 5
aarh. e. Kr. delvis blev fordrevet af slaver. 110 aarh. kom
størstedelen af S. under Polen og kristnedes. I 12 aarh.
fik det egne fyrster, idet trepiastiske kongesønner fik det
meste af landet som len af Polen; i den følgende tid
germaniseredes landet. Stadige delinger førte til, at der
i 14 aarh. var 14 fyrstehuse og et biskoppeligt fyrstelen
i S.; 1327—29 erkjendtes Böhmen som overherre over S.
med undtagelse af Jauer og Schv^eidnitz, som kom til
det Tyske rige. 1537 overlod en schlesisk fyrste
Brandenburg arveret til visse dele af landet, men dette erklæredes
ugyldig af keiseren. S. led meget under de religiøse krige
i 16—17 aarh. 1675 døde den sidste schlesiske fyrste,
og keiser Leopold tog landet i besiddelse. Efter Maria
Theresias tronbestigelse gjorde Fredrik II af Preussen
krav paa en del af S. i henhold til overdragelsen 1537,
og ved den første schlesiske krig (1740—42) erobrede
han hele S. undtagen den østerrigske del. Preussisk S.
organiseredes 1807 som provins; den valgte 1912 ti
konservative, ni centrumsmænd, syv socialdemokrater, fem
frisindede og 4 polakker til den tyske rigsdag.
Schlesien (østerrigsk), kronland, hertugdømme, bestaar
af Vest-Schlesien i Sudeterne og Øst-Schlesien i Karpaterne,
skilt ved Mähren, 5153 km.^ 756 600 indb. (1910), 147
pr. km.^ (af kronlandene er kun Nedre-Østerrige tættere
befolket). Vest-Schlesien omfatter bl. a. dele af
Altvaterge-birge (1490 m.), Mährisk-schlesiske Gesenke (500 m.).
Øst-Schlesien opfyldes i syd af Beskiderne (det vigtige
Jab-lunkapas 551 m.). Hovedvasdraget er Oder med bl. a.
Oppa. Af befolkningen er omtr. halvdelen tysk,
halvdelen slavisk (polsk eller tsjekkisk), mesteparten katolsk.
Jordbruget leverer især havre og rug. Betydelig bialv
og fjærfæavl. Vigtig skoghugst. Østerriges betydeligste
stenkulproduktion. Betydelig industri især tøi- (Bielitz)
og linvæveri; hyttedrift og fabrikation af metalvarer,
maskiner, sukker, øl m. m. Hovedstad er Troppau.
Schlesiske digterskoler kaldes to retninger i det
17 aarh.s tyske litteratur. Den første søger at realisere
de i Martin Opitz’ «Buch von der teutschen Poeterey »
(s. d.) opstillede principer for digtekunsten. Den anden
s. d. er en barokbevægelse, der er paavirket af romansk
litteratur, særlig italieneren G. Marini (marinisme). Denne
skole indfører romanen og dramaet i tysk litteratur,
- (e) unwearied, indefatigable — (f)
infatigable, assidu, persévérant.
ufortøvet — ® unverzüglich
— @ immediate; without delay,
promptly — ® immédiat(ement).
uforudseet — (t)
unvorhergesehen, unerwartet — @ unforeseen,
unlooked for - ® imprévu.
uforvarende — (t)
unversehens ; unerwartet — @ unawares,
inadvertently — @ par mégarde;
à l’improviste.
ufrankeret - (t) unfrankiert
— @ not post-paid, unpaid — ®
non (sans être) affranchi.
ufravendt — ® unverwandt —
(e) intent, fixed - (f) fixe.
ufravigelig — ®
unveränderlich, unabänderlich - (e) unalter-
able, invariable — (f) de rigueur,
absolu, indispensable; fixe,
ufred se kiv, krig, strid,
ufremkommelig — ®
unwegsam, unfahrbar — @ impas
sable, impracticable — (f) (omvei)
impraticable; (tilsjøs) innavigable.
ufrivillig - (g unfreiwillig —
@ involuntary, unintentional - (g
involontaire; malgré moi, lui osv.
ufrugtbar - ® unfruchtbar
-(e) unfruitful, barren, sterile,
infertile — (f) infertile, infécond,
stérile, aride.
ufrugtbarhed - (t)
Unfruchtbarkeit f — @ unfruitfulness,
barrenness, sterility, infertility — (f)
infertilité, infécondité, stérilité,
aridité f.
ufuldbaaren — ® nicht aus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
