Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien ... - Ordbøgerne: U - unlooked ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
633
Serbien
634
unlooked — Unname
hovedstaden, 91 000 indb., Nisj 25 000, Kragujevatz 18 500,
Leskovatz 14 000, Pozarevatz 13 400, Vranja 11400 og
Pirot 10 700 indb. Over 2 mill, lever af landbrug,
166 000 af industriel virksomhed, 110 000 af handel.
Statsreligionen er den græsk ortodokse. Der tælles
8400 romersk katoliker, 800 protestanter, de nævnte
6000 jøder, 14 400 muhammedanske tyrker og zigeunere.
Kirken styres af en synode af fem biskoper med den
serbiske metropolit, erkebiskopen af Belgrad, som
præsident, Elementærundervisningen er tvungen og gratis,
men oplysningen er høist mangelfuld. I 1900 kunde
kun 17 pet. læse og skrive (altsaa 83 pet. analfabeter).
Universitetet i Belgrad (grundet 1905) har 78 lærere og
1000 studerende. — Næringsveie. S. er et
jordbrugsland, hvor næsten hver bonde dyrker sin egen jord.
Landbruget sysselsætter paa 39 pet. af arealet 90 pet.
af befolkningen; der dyrkes særlig mais og hvede. Selve
driften staar dog ikke høit. Der dyrkes ogsaa vin, frugt,
tobak og humle. Silkeavlen sysselsætter 1910 over
30 000 personer. Betydelig kvægavl, især mængde af
hornkvæg, faar (henimod 4 mill.), svin (860 000) og
gjeter (630 000). Fjærfæavl (5 mill, stkr.) og biavl
(130 000 bikuber). 18.6 pet. skog. Der jages bjørn, ulv,
fugl, der fiskes i Donau. S. har store malmrigdomme,
men først i den senere tid er der kommet større
bergdrift igang. De største summer indbringer udvindingen
af kul (1908 henimod 3 mill, fres.), sortkobber (med høi
renkobbergehalt, over 3 mill, fres., gaar særlig til
Nordamerika), bergdriften alt ialt (1910) henimot 13 mill,
dinarer. 1907 5400 bergverksarbeidere. Der trænges
veie, jernbaner, forat bergdriften skal tage sig op. Det
største industrielle foretagende i S. er (den tyske)
sukkerfabrik (forarbeidede 1909—10 66 000 tons roer,
tilvirkningen dækker helt landets behov). Hampindustrien i
fremgang. Ligesaa trikotage- og straahattefabrikerne.
Cementindustrien har i den sidste tid udviklet sig sterkt. Vigtig
mølle , bryggeri- og brænderiindustri. En af de ældste
industrigrene er teppevævning (især i Pirot): tepper af
ren uld, farvet med naturfarver. Handelen 1910:
Indførsel 58 mill, kr., udførsel 68V2 mill, kr., transit (i
tidligere aar) omkr. 35 mill. kr. Hovedudførselsvarerne
er hvede og mais samt byg (tilsammen over halve
udførselen). For større beløb udføres ogsaa hornkvæg,
kobber, kjød, huder, tørrede plommer. Indførselen
bestaar især af bomuldstøi og -garn, uldtøi (et enkelt
aar for et endnu større beløb jernbanemateriel),
maskiner o. a. Den største omsætning har S. med
Østerrig-Ungarn, Tyrkiet og Tyskland (det sidste for
indførselens vedkommende). Norsk konsulat i Belgrad.
Samfærdselsforholdene er endnu mangelfulde.
Jernbanenettet aug. 1911 923 km. Hovedlinjen er Belgrad
—Nisj—Vranja, som fra Nisj (over Pirot) fortsætter
hurtigtogsliojen til Konstantinopel. Af elvene er kun
grænseelvene farbare. — Forfatning, forvaltning.
Fra 1882 er S. konstitutionelt kongerige. Konstitutionen
af 2 jan. 1889 (22 dec. 1888 gammel stil) blev 1894
afløst af konstitutionen af 1869. 4/19 april 1901—03
bestod atter en ny konstitution, som afløstes af den fra
1889. Kongen er omgivet af et statsraad paa 8
medlemmer. Den lovgivende magt deler han med
nationalforsamlingen, «narodna-skuptschina», som bestaar af 160
unlooked for @ uventet.
Unmacht ® f, kraft-,
magtløshed, afmagt.
unmake (e) gjøre ugjort,
ophæve, tilintetgjøre.
unman (e) betage modet,
knække; tage mandskabet fra.
Unmanier ® f, uskik, uvane,
unmannerly © uopdragen,
uhøflig.
unmapped (e) ikke kartlagt,
unmask © demaskere (sig);
afslare, blotte.
Unmasse, -menge (t) f, uhyre
masse, talløs mængde.
unmassgeblich (D (kun)
foreløbig; sbjønsmæssig.
unmeaning © meningsløs;
intetsigende.
unmentionable © unævnelig.
folkevalgte medlemmer. Stemmeret for mænd over 21
aar (undtagen tjenstgjørende militære), som betaler
mindst 15 dinarer i direkte skat. S. er delt i 17
provinser. Hovedstaden er Belgrad. — Der hersker almindelig
vernepligt (21—45 aldersaar): 11 aar i hæren, det sidste
aar dog ikke i aktiv tjeneste, 6 aar i andet, 8 aar i tredje
opbud (ban), i landstormen (poslednya odbrana) 3 aar
før og 5 aar efter den egentlige vernepligtstid. Hæren
og andet opbud danner feltarméen, ban og landstorm
fæstnings- og etapetropper. Felthæren beregnes at
utgjøre omtr. 110 000 mand, med andet ban 175 000 mand.
Reservetropper omtrent 95 000 mand. Tredje ban er
endnu ikke organiseret. Fredsstyrken er 35 600 mand
og 1800 i gendarmeriet. Hærbudgettet for 1912: 30 mill,
dinarer, deraf IV2 mill, til gendarmeriet og grænsevagten.
Ved Nisj, Zajcar, Pirot befæstninger. Forøvrigt lader
vistnok hærvæseaet og dets øvelser adskillig tilbage at ønske.
Efter de kritiske maaneder 1908—09, som fulgte
Østerriges anneksion af Bosnien og Herzegovina, er der saavel
i forretningslivet som i statsfinanserne indtraadt bedring.
Hovedbanken den serbiske nationalbank i Belgrad med
indbetalt kapital 7V2 mill, dinarer (nominel kapital 20
mill.). 1875 antog S. det franske decimalsystem for mynt,
m aal og vegt. Mynten er dinar’en (= 1 franc) à 100
para = kr. 0.72 (tidligere piaster). Metrisk maal og vegt
har været i brug siden 1883. — Sprog. Serbisk tales af
ca. 8 mill, i kongeriget S., i Bosnien, Herzegovina,
Dalmatien, den sydøstlige del af Kroatien, Slavonien, Syrmien,
dele af Banatet, Montenegro, dele af Gammel-S. Det udgjør
sammen med slovensk og bulgarisk den sydlige gruppe
af de slaviske sprog og tales i flere dialekter, hvoraf den
saakaldte jèkariske dialekt i sin herzegovinske form er
blevet fælles skriftsprog. Dette skrives dels med latinsk
alfabet (af den romersk-katolske befolkning mod vest) og
kaldes da kroatisk (hroatski), dels med kyrillisk alfabet
(af den græsk katolske befolkning mod øst) og kaldes da
serbisk (srpski); ofte anvendes betegnelsen serbokroatisk
(kroatoserbisk). Af sprogets eiendommeligheder kan
nævnes, at ordene har bestemte ordtoner med adskillelse
af stigende og faldende tone saavel i lange som i korte
stavelser ; opr. slutningstryk er opgivet, f. eks. zèna,
kvinde, overfor russisk zena. Ved vokalbortfald er r
blevet stavelsedannende i tilfælde som smrt, døden, prst,
finger o. s. v.; Z vokaliseres foran konsonant: Biograd,
Belgrad, seoski, adjektiv til selo, landsby. 1 verbernes
præsens er -m blevet alm. endelse i første person, f. eks.
znam, jeg ved, overfor rus. znaju. Futurum dannes ved
hjælpeverbet «ville» : hocu dati (eller da-cu), jeg vil give.
Infinitiven erstattes ofte af at-sætninger. Ordforraadet
er paa forskjellig maade paavirket af nabosprogene. Der
findes mange tyrkiske ord {konak, bolig, herberge, kula,
taarn, top, kvern); den tyrkiske endelse -dzi er
produktiv, f. eks. govordzija, snakkesalig person; endvidere
adskillige nygræske {krevet, seng, kaludjer, munk, hiljada,
tusen), italienske {porat, havn, faWi, mangle) og nogle
magyariske {astal, bord). — Litteratur. De ældste
serbiske sprogmindesmerker er dokumenter, forordninger
o. L, der gaar tilbage til 980; ved siden deraf en religiøs
litteratur, hvoraf dog det meste er skrevet paa serbiseret
kirkeslavisk (s. d.), der holdt sig som skriftsprog helt til
19 aarh. Fra 14 aarh. stammer Stefan Dusjans lovbog
unmistakable ©
umiskjende-lig, paatagelig.
unmitigated © uformildet;
ublandet; egte, fuldblods.
unmoor © kaste los; lægge
for ét anker.
unmuffle © blotte, afklæde;
vise; tage dæmperen af.
Unmut(h) (g m, mismod;
grættenhed.
unmut(h)ig, -müt(h)ig,
un-müt(h)svoll ® mismodig;
ærgerlig.
unmuzzle (g) tage
mundkurven af.
unnahbar (t) unærmelig,
util-gjængelig.
unnail © tage spikrene (ud) af;
løse, tage af, ned.
Unname ® m, øgenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
