Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjørøveri ... - Ordbøgerne: V - valuation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
van—vandfarvc
med romerretten fri for fremmede undersaatter ikke
alene i Middelhavslandene, men i Europa forøvrigt til
og med England og Danmark. I de nordligste lande,
Norge og Skotland, var kystfisket derimod forbeholdt
indbyggerne. Den italienske hundredemilsregel opnaaede
anerkjendelse væsentlig kun i Middelhavslandene, og
udenfor Middelhavet udviklede der sig særegne regler for s.s
udstrækning; man regnede dels efter synsvidden, dels i
et vist antal sjømil, dels efter naturlige grænser i havet
(Revet udenfor Norge). Senere begyndte man at anvende
kanonskudsvidden som grænse for de neutrale farvande
i opbringelsestilfælde, i 17 aarh. udenfor befæstede havne,
i 18 aarh. ogsaa udenfor ubefæstede kyster; Portugals
og Spaniens forsøg paa at forbeholde sig eneretten til
at seile paa Ost- og Vestindien foranledigede bl. a. Hugo
Grotius bekjendte stridsskrift «Mare liberum (1609), som
blev udgangspunkt for en hel litteratur om frit eller
lukket hav (John Seidens «Mare clausum», 1635).
Spørs-maalet vedrørende benyttelsen af havet (seilads, fiske)
foranledigede tvistigheder mellem Danmark-Norge og
England og flere blodige krige mellem Nederlandene og
Storbritannien. Der handledes dog i disse tilfælde ikke
om s. i egentlig forstand, men om staternes adgang til
at bemægtige sig enerettigheder over store
havstrækninger. Den nederlandske retslærde Cornells van
Byn-kershoek opstillede(«De dominio maris»,
1703)kanonskuds-vidden som grænse for s. i alle anvendelser; hans lære
optoges i anden halvdel af 18 aarh. af flere forfattere
(Vattel, Martens m. fl.). Den italienske filosof Galiani
foreslog (1782) i et verk angaaende neutrale staters
pligter, at kanonskudsvidden overalt skulde regnes = tre
miglia. En saadan beregningsmaade optoges af Amerikas
Forenede stater og Storbritannien, som i slutningen af
18 og begyndelsen af 19 aarh. regnede det neutrale
kystfarvand i opbringelsestilfælde til tre miles. Indenfor
dette omraade ansaaes kyststaten for at have
udelukkende retshøihed (exclusive jurisdiction). I den
britiskamerikanske fiskeritraktat af 20 okt. 1818 blev en grænse
af tre miles fastslaaet for den zone, som forbeholdtes de
hjemlige fiskere. Den samme grænse, beregnet fra
lav-vandsmerket, er derefter blevet optaget i en række
fiskeritraktater, bl. a. i den saakaldte Nordsjøkonvention af
1882. Det er desuden blevet en alm. lære i Europa, at
tre miles (kvartmil, à 1852 m.) er grænsen for
sjøterritoriet i alle ikke undtagne anvendelser; undertiden, særlig i
neutralitetserklæringer o. 1., sidestilles kanonskudsvidden
og trekvartmilsgrænsen som ensbetydende i størrelse,
tiltrods for, at den virkelige kanonskudsvidde nu er
betydelig større end tre kvartmil. Norge har aldrig sluttet
sig til kanonskudsregelen eller til trekvartmilsregelen.
Danmark-Norge har i en række bestemmelser fra midten
af det 18 til begyndelsen af 19 aarh. regnet en sjømil
(— 7420 m.) som grænse for s. i opbringelsestilfælde; og
omkring begyndelsen af 19 aarh. blev en sjømil anseet
som den alm. grænse for territorialhøiheden. Denne
grænse er senere udtrykkelig fastslaaet i fiskeri- og andre
anliggender. Desuden regnes i Norge, som andensteds,
bugter for at henhøre i sin helhed til s. i fiskeri- og
andre anliggender, efter en retsregel, som er uafhængig
af bestemmelserne om udstrækningen af s. forøvrigt.
[Litt.: Ræstad, «Kongens strømme» (1912).]
Sjøtænder—Skaaling
752
Sjøtænder, se Den tal i um.
Sjøveisregler, regler for styring og seilads, til
forebyggelse af sammenstød mellem fartøier, samt signaler
for havsnød, findes i plakat af 16 jan. 1897 med
ændringer efter plakat af 24 april 1906. Disse regler skal
følges af alle fartøier i rum sjø samt alle dermed i
forbindelse staaende farvande, der befares af sjøgaaende
fartøier. Alle bestemmelser i disse regler er
internationale, men i forskjellige havne, travelt trafikerede
havneindløb og andre steder er dog indført særlige lokale
regler. I Norge haves specielle regler for lanterneføring
for aabne baade, for natsignaler i de lyse
sommernætter m. m.
sjøører, se Haliotider.
Skaabu, grænd i Kvikne anneks til Nordre Fron,
Vinstras dalføre; 490 indb. (1910).
Skaaden, Ole Arnesen (1845—), n. skolemand, f.
i Indviken i Sogn. Tog eksamen fra Stord seminar 1865
og var en tid lærer først paa Eker, senere i
Fredriks-hald, til han i 1876 ansattes som lærer og kirkesanger
i Vaale. Her fik han istand lærerforeningen, den første
haveforening, og var i mange aar landboforeningens
formand. I 1891 tog S. initiativet til oprettelse af Norges
lærerforening og var formand i den forberedende komité.
Da foreningen 1892 blev stiftet, valgtes S. ind i styret
og var dens første sekretær i 15 aar. Her har han
nedlagt et grundlæggende arbeide af stor betydning saavel
for skolen som for standen. Levende interesseret ogsaa
udenfor sit fag, for sociale og samfundsgavnlige
spørs-maal, maatte S. med sin store kraft og energi snart blive
den ledende paa mange omraader inden bygden. I flere
perioder varamand til stortinget. Paa landslærermødet
i 1911 blev han indvalgt som Norges lærerforenings
første æresmedlem.
Skaal (mulde, synklinal), er i den tektoniske geologi
benævnelsen for en fold, hvis konvekse side vender nedad.
Skaala, en af Indre Nordfjords høieste og vakreste
tinder, 1930 m. høi, mellem Strynsvand og Loenvand.
Paa toppen hytte. I syd snebræ, arm af Jostedalsbræen.
Skaalbærende (cupuliferæ), tofrøbladede trær med
hele eller fjærdelte blade, fra hvis hjørner de
rakle-lignende blomsterstande udgaar. Enbo. Blomsterdækket
er enkelt, sambladet og bestaar af 4—7 høibladlignende
blade. Frugtknuden er oftest trerummet med to frø i
hvert rum. En til flere frugter, nødder, er omgivet af
en fælles, skjællet eller pigget skaal, som hos bøk og
kastanje aabner sig ved fire klapper, hvorved nødderne
bliver fri. Af de ca. 350 arter nævnes ek, bøk, kastanje.
Skaale, i sagatiden benævnelse paa bondegaardens
hovedbygning, beboelseshuset for gaardens folk, svarende
til senere tiders stue. S. var opført af træ i
laftkon-struktion, grundplanen var aflang firkantet, indgangen
paa en af kortsiderne. S. havde aaben tagstol, i midten
ljore ret over ildstedet midt paa det stampede jordgulv ;
langs væggene var faste bænke og sengesteder, midt paa
den ene (den nordre) langvæg høisædet for husbonden,
bænken paa tvervæggen ret overfor indgangen kaldtes
tverpallen og var kvindernes plads.
Skaalfrugtfamilien, d. s. s. skalbærende (s. d.).
Skaaling, en træplade, som bliver paalagt rig eller
andet, som er udsat for skamfiling (s. d.).
van (?) m, drøftetrug.
vanart - (t) Unart f — ©
wickedness — (f) perversité,
dépravation f.
vanarte — ® entarten — (e)
degenerate — ® dégénérer.
vand — ® Wasser, Gewässer n
— @ water; tarn, lake — ® eau;
(dam) pièce (f) d’eau; (sjø) lac m.
vandagtig — ® wässerig —
@ watery, aqueous, waterish —
® aqueux.
vandal - ® Vandale m — ©
Vandal — ® vandale m.
vandalisme — ® Vandalismus
m — @ vandalism — ®
vandalisme m.
vandbygningskunst — ®
Wasserbaukunst f — © hydraulic
engineering — ® architecture (f)
hydraulique.
vande — ® wässern, begiessen,
tränken ; (hest) schwemmen ; (gader)
sprengen — © water, irrigate — ®
(dyr) abreuver ; (blomster) arroser ;
(eng osv.) irriguer; (sild) dessaler.
vandel - ® Wandel m — ©
conduct; (handel og v.) trade and
commerce, business, common in-
tercourse — ® vie, conduite f, mœurs
f pl; (i handel og v.) dans le
commerce.
vandfald - ® Wasserfall m
-© waterfall, (meget stort) cataract ;
(mindre) cascade — ® chute d’eau,
cascade; (større) cataracte f.
vandfarve — ® Wasserfarbe f
— © water-colour — ® couleur
d’eau ; (til at male med) détrempe f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
