Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skodborg ... - Ordbøgerne: V - vénéeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
Skodborg—Skogbrand
ved garderegimentet Grodno, gjennemgik
generalstabs-akademiet i St. Petersburg, tjenstgjorde i en række aar
som generalstabsofficer i Turkestan, hvor han udførte
de eventyrligste bedrifter, bl. a. ved stormen paa Khiva,
og blev saa 1876 (33 aar gammel) generalmajor og
militærguvernør i de erobrede provinser. Fik under
tyrkerkrigen 1877—78 kommandoen først over en
division, senere over fjerde armékorps, som han førte i
slaget ved Plevna. Efter overgangen over Balkan tog
han 9 jan. 1878 den tyrkiske Schipka-hær tilfange.
Ledede i 1880 i Mellem-Asien ekspeditionen mod
teke-turkmenerne, hvis hovedborg Geok-Tepe erobredes
12 jan. 1881, hvorved Turkestans undertvingelse var
fuldført. (Kuropatkin var hans stabschef under denne
ekspedition.) S. kaldtes populært «den hvide general».
Skodborg aa, se Kongeaa.
Skodje, herred i Romsdals amt, øst for Aalesund,
124.51 km." med 1541 indb. (1910); 12.4 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af S. prestegjeld,
omfatter partiet paa nordsiden af Storfjorden, mellem
Ørskog og Borgund. Kysten er sterkt indskaaret og
terrænet kuperet. Fjeldene naar i Stortind i n.ø. 830 m.
Af arealet opgives 13.63 km.^ at være aker og eng,
41.97 km.^ skog, 9.67 km.^ er ferskvand; resten er
udmark og snaufjeld. 3361 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 289 maal. Vigtigste
næringsveie jordbrug og fiskeri. Et meieri; flere
sagbrug. S. og Vatne sparebank, oprettet 1863. Antagen
formue 1910 1 012 600 kr., indtægt 175 569 kr.
Hovedveis-forbindelse med Aalesund.
Skodsborg, ved Øresund og Dyrehaven, med maleriske
skrænter ud mod sundet. Villaby og meget søgt af
bade- og kurgjester og søndagsturister (hoteller,
badesanatorium).
Skog kaldes en over et større areal udbredt samling
trær af en vis tæthed og beskaffenhed. S. forekommer
af naturen i alle egne, hvor de klimatiske betingelser for
skogtrærnes eksistens er tilstede. Hvor
middeltemperaturen i de fire vekstmaaneder (juni—september) gaar
under en bestemt varmegrad (ifølge prof. Amund Helland
for birk 7.5 for gran og furu ca. 8.4 ° G.), kan der ikke
vokse s. Ligesaa trænger s. en nedbørsmængde i de fire
sommermaaneder af mindst 50 mm., hvor den relative
luftfugtighed er undét 50 pet., indtil 100 mm. (prof.
Henrich Mayr). Er nedbøren mindre, afløses s. af ørkener,
stepper, prærier o. s.v. Skogens betydning for mennesket
og samfundshusholdningen er mangfoldig. Den afgiver
ikke alene gjennem sit hovedprodukt, trævirket, og sine
forskjellige biprodukter, bark, bast, blade, frugter m.m.,
materialet for tilfredsstillelse af en stor mængde
menneskelige behov, men den har ogsaa en væsentlig
indflydelse paa et lands beboelighed og mulighed for kultur.
Hvor s. udryddes i større udstrækning, forandres de
klimatiske og fysiske forhold til det værre. Ødelæggelse
ved vedvarende tørke eller heftige regnskyl med
oversvømmelser, elveras, jord- og sneskred og for industrien
hindrende uregelmæssigheder i vasdragenes vandføring
er de vigtigste følger af s.-ødelæggelser. Uforstandig hugst
i høitliggende egne forvandler s.-terrænet til snaufjeld.
Europas samlede s.-areal er 3 071450 ki]^.^ og fordeler
sig saaledes paa de forskjellige lande:
822
vénéneux—veninde
Rusland....... 1 870000 km.^ pr. individ 1.85 ha.
Finland....... 202150 » —7.50 »
Sverige....... 195 910 » —»— 3.81 >
Det Tyske rige . . . . 139960 » —»— 0.25»
Østerrige...... 97 670 > —»— 0.37 >
Frankrige...... 96090 » — 0.25 »
Ungarn....... 90 240 > — 0.47 >
Spanien....... 84 840 > —>— 0.46 »
Norge........ 68180 ;> —»— 3.05 »
Tyrkiet ....... 45000 » —»— 0.70 »
Italien........ 41 760 » —»— 0.13»
Bulgarien...... 30 410 » —0.92 »
Bosnien og Herzegovina 25 500 » —»— 1.62 »
Rumænien...... 25 470 » —0.51 >
Serbien....... 15 460 > —»— 0 62 »
Storbritannien .... 12290 » — 0.03 »
Schweiz....... 8 560 » — » — 0.26 »
Grækenland..... 8 200 > — »— 0.34 »
Belgien...... . 5 210 » —»— 0.08 »
Portugal. ...... 3100 > —»— 0.06 »
Danmark...... 2 410 » —0.10 >
Holland....... 2 250 > —0.04 »
Luxemburg..... 790 > —0.33 »
Skogadalen, et trangt og vildt fjelddalføre, der fra
Utladalen i Aardal (Sogn) fører over til vestenden af
Bygdin (Jotunheimen). S. gjennemstrømmes af den stride
bræelv Skogadøla. Ved dalens vestre munding
turisthytten Skogadalsbøen. Paa dalens nordside det
1854 m. høie vakkert formede fjeld Skogadalsnaasi.
Skoganvarre, statens fjeldstue med telefon, henimod
midtveis mellem bunden af Porsangerfjorden og Karasjok
kirkested, Kistrand herred, Finmarkens amt. Over S.
gaar den vanlige vei til Karasjok.
Skogbrand opstaar ved lynnedslag, uforsigtig omgang
med ild eller ved antændelse af gnister fra lokomotiver
etc. S. arter sig dels som løbeild eller lyngbrand, naar
kun skogbundens plantedække avsvides, dels som topild,
naar ogsaa selve trærne brænder, og dels som jordbrand,
hvor selve humuslaget fortæres af ilden. De to første
slags skogild er meget almindelige, medens jordbrand
indtræffer sjeldnere og kun efter meget langvarige
tørkeperioder, da ogsaa myrene i skogen tørker til større
dybde. Løbeild slukkes ved, at det brændende
jord-bundsdække piskes med løvbusker, eller ogsaa ryddes
dækket bort i passende brede belter et stykke foran
ilden. T o p i I d stanses ved at hugge brandgader eller
opgjøre modild; jordbrand ved at grave grøfter rundt
den brændende strækning. Af skogtrærne er særlig
naale-trærne udsat for s., medens løvskogen paa grund af
løvtrærnes saftige bladorganer og den gjerne ogsaa af
saftige urter bestaaende bundvegetation er betydelig mere
modstandsdygtig. Medens den ældre furuskog ofte taaler
en overgaaende løbeild uden at trærne tørker, dør altid
den mere tyndbarkede gran ud efter en slig medfart
Til beskyttelse mod antændelse af s. ved gnister fra jern
banernes lokomotiver har man mangesteds i udlandet
plantet belter med løvtrær langs jernbanelinjerne,
ligesom jordbunden nærmest disse holdes ren for alt
brændbart plantedække. Til yderligere sikkerhed er ofte gravet
grøfter og opkastet jordvolde i passende afstand fra
jernbanelegemet. I Norge lader jernbanerne i tørkeperioder
vénéneux ®
giftigvener ® jage (dyr) for at gjøre
deres kjød mørt. faire v. la
viande lade kjød hænge.
venerable vénérable (?)
(ær)værdig.
venerate vénérer (?) ære ;
høiagte.
vénérateur (|) m, venerator
(e) ærer; beundrer, tilbeder.
veneration (e), vénération (?)
f, ærbødighed, ærefrygt.
venereal @ elskovs-; venerisk;
som pirrer kjønsdriften.
vénerie (?) f, jagUkunst,
-væsen); jagtpersonale.
venerisk — (g venerisch; (v.
syge) Lustseuche f — (e) venereal
— ® vénérien.
venery @ kjødelig omgang ; jagt.
venesection (g aareladning.
Venetian (e) venetiansk;
venetianer. V. blinds persienner,
venette ® f, livrædhed.
veneur ® m, jagtbetjent, jæger,
(grand) v. (hofijægermester.
vengeance (g) & ® f, hevn;
(?) ogs. hevnfølelse, lyst.
venger (?) hevne; tage, skaffe
hevn.
vengeur (?) (m) hevner;
hevnende. straffende.
venial (g, véniel (?) tilgivelig,
undskvîdelig.
Venice (e) Venedig,
venimeux (D giftig,
venin ® m, (dyrisk) gift; galde,
ondskab; giftig, farlig tale, lære.
veninde — ® Freundin f —
© (lady) friend - (?) amie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
