Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforbindelser ... - Ordbøgerne: V - værdiløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1123 Statshøihed—Statsraa d
væsel—væverskyttel
deret og gjenstand for sukcessive afdrag. De fleste lande,
deribl. Norge, skylder den største del af sin s. til udlandet,
De moderne staters, navnlig stormagternes, s. er som
følge af deres stadig fortsatte rustninger steget til
umaade-lige høider. Frankriges saaledes 1910 til 29 milliarder fres.
— Den s., Norge overtog efter adskillelsen fra Danmark,
udgjorde omkr. 28V2 mill, kr., en efter datidens forhold
meget trykkende gjældsbyrde. Denne gjæld blev
efter-haanden betalt, saaledes at staten ved udgangen af 1847
ikke skyldte mere end l^U mill. kr. Men fra 1848 af
øgedes s. stadig især ved de store beløb, som krævedes
til anlæg af jernbaner og tilveiebringelse af
Hypotekbankens grundfond, altsaa i produktive øiemed. S.s
størrelse i millioner kroner var i 1865 34.5, 1885 108.4,
1905 304.9 og var 1912 steget til 362.8 mill. kr. Af den
samlede s. dette aar var kun 17.8 mill. kr. indenlandsk,
resten, 345 mill, kr., udenlandsk s. Denne sidste del
af Norges s. bestod pr. 30 juni 1912 af følgende poster :
Statslaanet af 1886 .... 3 pet. ~ rest 27 737835 kr.
— »— 1888. ... 3 > — ; 56908928
— 1894 .... — » 32808640 »
— »— 1896. ... 3 . — » 21 480084 >
1898 .... 3V2 » — >> 8733600
—1900 .... 3V2 » — 29149920 )>
— »— 1902 .... 3^2 Ï — » 34541 280 »
1903 .... 3 » — . 12348 720 »
1904. . . . 3^2 > ^ ^ 39 753 360 »
— »– 1905 .... 3^2 — » 40209120 >
— 1911 .... 4 . 39952000 »
De til indløsning af
prioriterede aktier i Norsk
hovedjernbane 1899
udstedte obligationer ... 3 —i; 1 342 881 »
Tils7 344 9^368 kr;
Gjennemsnitlig hviler der i de senere aar (1910—12) paa
hver af landets indbyggere 140—150 kr. ; det er mere
end i Sverige (ca. 100 kr.) og Danmark (ca. 121 kr.), men
betydelig lavere end i de fleste andre stater (Frankrige vel
600 kr., Storbritannien vel 300 kr., det Tyske rige og
enkeltstaterne tiis. 260 kr., Belgien 346 kr., Holland 286 kr.).
Statshøihed er det gjængse udtryk for statens
offentligretslige herredømme over territoriet, tillands og
tilvands, som over dens statsborgere, hvor de end
befinder sig, svarende til det romerske imperium (s. d.) i
modsætning til den privatretslige eiendomsret, som
staten kan have over en del af territoriet (se D o m i n i u m).
Statskalender, i en del lande statshaandbog,
kaldes aarlig udkommende bøger, som giver oplysninger
om statens institutioner, embedsmænd og andet
vedrørende de offentlige interesser. Navnet s. kommer af,
at de i ældre tider indeholdt aarets almanak.
Forløberen for s. er sandsynligvis den fra 1679 udgivne
franske «Almanach royal». S. kjendes i Nederlandene
fra 1700, i Preussen fra 1704, i England fra 1730, i
Danmark fra 1734. Til s.s klasse af haandbøger
henhører ogsaa den bekjendte «Gothakalender» («Gothaische
genealogische Hofkalender»), som begyndte at udkomme
1764, og den engelske «The statesman’s year-book» (siden
1864). — Den første norske s. udkom 1815, redigeret
af kammerassessor D. W. F. Peckel. Først siden 1877
1124
udkommer «Norges s.» regelmæssig hvert aar og efter
offentlig foranstaltning. Blandt dens redaktører har
været Bernt Moe (1844—50), G. Ruge (1859—71), N. R.
Bull (1873—1912) og fra 1913 N. F. Leganger.
Statskassen (lat. fiscus) er det forraad af kontante
penge, som staten som politisk herskermagt har til
dækning af de retskrav, som stilles til den. Indtil
langt ind i den nyere tid faldt s. sammen med den
enevældige konges kasse; ialfald havde han ubeskaaret
raadighed over de offentlige midler, som var tilveiebragt
ved skatteilægning og ved afkastning af kronens
jordegods (se Domæner). Siden grundloven 1814 er i Norge
kongens kasse strengt adskilt fra s.
Statskirke er den kirkeforfatning, hvor
kristendommen er gjort til statsformaal og kirkens styrelse til
et led af statsstyreisen. Forudsætningen for s.-formen
er i regelen, at alle eller det overveiende flertal af
statens borgere tilhører den samme konfession. Med
tiltagende religiøs uoverensstemmelse blandt borgerne
bliver s. uholdbarere. Den kristne kirke maatte
nødvendigvis begynde som frikirke (s. d.), men blev ved
Konstantin ophøiet til s. (323), et forhold, som har
fortsat sig i den græsk-katolske verden, medens i
Vest-Europa den romersk-katolske kirke i middelalderen blev
en af staten uafhængig magt. Her var det først de efter
reformationen opstaaede landskirker, som blev virkelige
s. Om den norske s. og de planer, som for tiden er oppe
om at omdanne den, se art. Norge, kirkelige forhold
(bd. V, sp. 1241).
Statskup (fr. coup d’état) kaldes det, naar
statsoverhovedet driver igjennem en forandring af den bestaaende
forfatning ved midler og ad veie, som ligger udenfor
denne, i modsætning til r e v o I u t i o n (s. d.), hvor
lignende forandringer iverksættes af folket eller visse
klasser inden dette, og til paladsrevolution,
hvorved der paa voldelig vis alene sker skifte af
statsoverhoved, uden at selve forfatningen berøres.
Statslaan, se S tat s gjæld.
Statslære, se Statsvidenskaber.
Statsminister, se Minister.
Statsobligation, se Statsgjæld.
Statsraad. 1. I svensk og norsk statsret benyttes s.
om saavel det samlede ministerium som dettes enkelte
medlemmer (se Minister). Ifølge den norske grundlov
§§ 12, 27—29 skal kongen i alle sager af vigtighed
raad-føre sig med og beslutte i nærvær af et s. bestaaende
af en statsminister og mindst syv andre norske borgere,
som ikke er yngre end 30 aar. For tiden (1913) bestaar
s. af ialt otte ministre. Militære kommandosager kan dog
behandles udenfor s. Se ogsaa Ministeransvarlighed.
— 2. Spørsmaalet om statsraaders adgang til
stortingets forhandlinger, den saakaldte
stats-raadssag, har skillet en stor rolle i Norges nyere
politiske historie. Første gang foreslaaet i 1821 af Ghr. M.
Falsen, og i den første tid anbefalet af Karl Johan og hans
ministre, blev denne reform efter 1860 det krav, som samlede
bondeoppositionen og venstre i kampen mod den
Stang-Selmer’ske regjering. Da grundlovsforandringen herom
i 1880 for tredje (i virkeligheden fjerde) gang blev
vedtaget af stortinget med stort flertal, men atter stansedes
af det kgl. veto, blev denne sag det vigtigste spørsmaal,
méchant, le pire ; le plus mal,
le pis.
væsel - ® Wiesei m (n) —
@ weasel - ® belette f.
væsen - ® Wesen n - (e)
being, entity ; nature ; (optræden)
manners; (gjøre v. af^ make a fuss
about - ® (individ) être, animal
m ; nature, essence f, caractère m ;
(optræden) manières f pl, con-
duite f; air m; (gjøre v. af) faire
cas de.
væsentlig — ® wesentlich —
(e) essential; (i alt v.) substantially,
in substance — (?) essentiel ;
fundamental, principal.
væske - ® Tasche f - (e) (small)
bag, pouch — (^ (petit) sac m.
vætte - (t) Erdgeist, Kobold m
- (i^ wight - ® lutin m.
væv (redskab) — ®
Web(er)-stuhl m - (.^ loom — ® métier m.
væv - ® Gewebe n - @ web,
texture; tissue - (f) tissu m; (anat.)
ogs. contexture f. Se ogs.
sludder, tøv.
væve — ® weben — (e) weave
~ (f) tisser; faire (au métier). Se
ogs. tøve, vrøvle.
væver — (î) Weber m — (e)
weaver - ® tisserand m.
væver adj. - ® behende,
lebhaft, munter, hurtig — (e) agile,
nimble, active, dapper - (f) agile,
leste.
væveri — ® Weberei f — @
weaving manufactory — ®
tis-sanderie f.
væverskyttel — ® Web(er)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
