Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1913
Vogt-Voks
1914
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Nils Vogt.
hvis
chefredaktør han
blev 1 jan.
1894 efter
Chr. Frieles
(s. d.)
fratræden, og
indehavde
denne
stilling indtil 15
juli 1913. V.
var formand
i den
Konservative presseforening fra
dens stiftelse
(1892—98),
fra 1897 formand for den norske afdeling af styret for
de nordiske pressemøder (indtil 1904) og første formand i
Norsk presseforbund (1910—12). Ogsaa udenfor
«Morgenbladet» har V. optraadt som essayist og forfatter, bl. a.
med bogen «Fra far til datter. Smaa søndags-breve» (1910).
Vogt [f-], Nils Collett (1864—), n. forfatter,
student 1884. Tre aar efter debuterede han med et lidet
hefte « Digte», som i raske, freidige, muntert spillende
og syngende rytmer maler følelser og stemninger hos
1880-aarenes oppositionelle ungdom. Adskillig større
opmerksomhed vakte novellen «Familiens sorg» (1889),
en halvt selvbiografisk skildring, der har værd som
tidsdokument og personlig stemning. En afgjørende
seier vandt V. med sin næste digtsamling «Fra vaar til
høst» (1894). Der stod et brus af nyvakt stormende
livslyst og livsglæde op af disse sange og melodier,
sydens sol og evige
sommer havde fyldt digterens
sind med hedensk
natur-begeistring, hans lyse
skjønheds- og
sansebe-ruste toner klang som
skingrende fanfarer ind
over den unge
nyromantiks grublende og
reflekterede poesi. V.s følgende
samling «Musik og vaar»
(1896) staar formelt paa
samme høide, men hans
stemning er allerede
slaaet om, her findes
mørke selvransagende
poemer side om side med
pragtfulde naturbilleder,
hvor landskabet er
gjen-speiling af sjælens syner
og drømme. I V.s senere
lyriske produktion
indtager «Septemberbrand» (1907) en plads for sig selv, ved
følelsens smertelige dybde og oprigtighed sikkert V.s
mest personlige og intime digtsamling. At V. sad inde
med et fremragende dramatisk talent, lagde han for dagen
i de to skuespil «Spændte sind» (1910), af hvilke det
første under titelen «De skadeskudte» blev opført paa
Nationalteatret i 1913. V.s øvrige produktion omfatter
digtsamlingerne «Fra Kristiania» og «Det dyre brød», en
større fortælling «Harriet Blich» samt «Mennesker» og
«Paa reise». Et udvalg af sine digte besørgede han 1908.
[Litt.: Nærup, «Skildringer og stemninger» (1897).]
Vogt//-7, Paul Benjamin (1863—), n. politiker og
diplomat, cand. jur. 1885, redaktør af «Christiansands
tidende» 1886—92, sekretær for det konservative partis
centralstyre 1892 — 97, politisk redaktør i «Morgenbladet»
(Fot. af E. Potterat, Montreux.)
Nils Collett Vogt.
(Fot. af Hilfling-Rasmussen )
Paul Benjamin Vogt.
1898—99, hvorefter han
nedsatte sig som sagfører
i Kra., men vedblev at
virke som politisk taler
og forfatter, indtraadte
okt. 1903 i det
Hagerup-Ibsen’ske blandingsmini-sterium som medlem
af statsraadsafdelingen i
Sthm., senere chef for
handelsdepartementet, og
gik af i mars 1905.
Deltog s. a. i forhandlingerne
i Karlstad og blev 1 april
1906 udnævnt til Norges
første gesandt i Sthm.,
var 1907—09 medlem af
den norsk-svenske
ren-beitekommission og
forflyttedes til London fra
7 mai 1910.
Vogt [f-], Ragnar (1870—), n. læge. 1895 «indstilling»
til medicinsk embedseksamen. 1900 reservelæge, siden
1911 kst. direktør for Gaustad sindssygeasyl ved Kra.;
siden 1909 tillige docent i psykiatri. 1901 dr. med. paa
afhandlingen «Ueber Ablenkbarkeit und
Gewöhnungsfähigkeit». V. har gjort sig bekjendt som en
fremragende lærer og videnskabelig forfatter; hans
produktion vedrører især psykiatriske og psykologiske
problemer. Har tillige øvet en stor indflydelse ved den
virksomhed, han har udøvet til fordel for afholdssagen.
Voit [f-], Karl von (1831—1908), t. læge, 1860
professor i fysiologi i München. Grundlagde den moderne
ernæringsfysiologi og diætetik; anstillede sammen med
Pettenkofer fuldstændige stofskifteforsøg og fastsatte for
næringsstofkravene de standardtal, som længe var
ene-raadende, men i den sidste tid er angrebet, hvad angaar
eggehvidemængden.
Voivod, slavisk ord, svarer til lat. dux og t. Herzog,
hærfører. I de ældste tider var voivoderne militære
chefer; senere gik ordet over til at betegne suveræne
valgfyrster. I Polen brugtes v. som betegnelse for
guvernørerne i provinserne. Den tyrkiske regjering kaldte
de kristne fyrster i Moldau og Valakiet for voivoder.
Vokal er stemme modificeret med luftrørets vekslende
form. Alm. fungerer v. som stavelsens vigtigste lyd, dens
selvlyd; medlyd er v., hvor den indgaar som svageste
del af en tvelyd eller diftong.
Vokaliser, sangøvelser paa vokaler, solfeggier.
Vokalmusik er musik, som udføres af
menneskestemmer, med eller uden ledsagelse af instrumenter.
Vokativ el. tiltaleform, ea af det indoeuropæiske
ursprogs otte kasus (eg. dog ingen kasus, da den, som
udraab, staar udenfor sætningsforbindelsen).
Voks. Voksarterne (smig. Fedtstoffe) er i kemisk
henseende sammensatte ætere (s. d.) af énværdige høiere
alkoholer (saasom cetyl-, ceryl- og myricylalkohol) med
forskjellige fede syrer. I alm. er de faste og kan stamme
saavel fra dyre- som planteriget. Den vigtigste voksart
er bivoks, hvoraf biernes celler bestaar. De for
honning befriede kager smeltes med varmt vand eller damp.
Det saaledes erholdte raa eller gule v. kan renses ved
kogning med vand og blegning i solen. V. fra unge
bikuber kaldes jomfruvoks. Bivoks har egenvegten
0.962—0.970 og smeltepunkt 62-64°. Benyttes til lys,
appretur, vokspapir, plaster, salver, modellering m. m.
En flydende voksart er s per m a eet olje (se Spermacet).
Den vigtigste vegetabilske voksart er carnaubavoks,
som udskilles som smaa skjæl paa bladene af
carnauba-palmen, coperiiicia cerifera. Graagrøn. Egenvegt 0.990
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
