Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værdibrev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1933
Værdibrev—Västergötland
1934
med tilfredsstillelsen; er denne fuldstændig, synker følgelig
restbehovets intensitetsgrad ned til 0. Naar forraadet øges,
vil vistnok regelmæssig ogsaa dermed dets totalnytte vokse.
Men ikke i forhold til forøgelsen. Jo videre denne
øgning strækkes, desto mindre bliver det tillæg til
totalnytten, som den tilførte nye enhed bringer. Det er af
større betydning, d. v. s. værdi for mig, at et forraad
paa 10 øges til 11, end at et paa 20 øges med en 21
enhed. Det nyttetillæg, som den sidst tilkomne enhed
til et forraad (grænseenheden) bringer, kaldes forraadets
grænsenytte (marginal utility). Denne nytte staar i
omvendt forhold til forraadets størrelse. Tingenes
subjektive V. for os, udmaalt efter maal, vegt el. 1. enheder,
bestemmes af grænsenytten. V. og menneskelig
tilfredsstillelse følger altsaa ikke de samme veie; den sidste
bestemmes nemlig af gjenstandens totale
nytte-men v. af grænsenytten. Vi er dermed kommet bort
fra den gamle lære om den blotte objektive nytte og
har vundet frem til at opfatte nytten subjektivt, som
tingenes betydning for den enkeltes behovtilfredsstillelse,
hvor grænsenytten, herunder ogsaa knaphedsmomentet,
bestemmer værdien. Grænseværdilæren er nu den
herskende værdilære og er udviklet i Norge særlig af
Aschehoug («Socialøkonomik», bd. Il) og Morgenstierne
(«Socialøkonomiens grundtræk»), i Danmark fortræffelig af L. V.
Birck («Værditeori», 1902).
VærdibreV er et brev, paa hvis yderside er angivet
indholdets værdi, og som sendes gjennem postvæsenet
under særlig betryggende former, indenlands eller mellem
de lande, som tilhører Verdenspostforeningen. V. skal
være forseglet og betryggende konvolutteret. V. til
udlandet maa ikke indeholde myntstykker, dog tilladt til
Sverige og Danmark. Værdiangivelsen skal være udtrykt
i bestemmelseslandets mynt eller i frcs. Værdien maa
i almindelighed ikke overstige 10 000 frcs., dog er der
ingen begrænsning for indenrigske breve og til Sverige,
Danmark med Island, Tyskland, Schweiz, Østerrige,
Ungarn, Serbien, Rumænien og Montenegro. Gaar et v.
tabt eller beskadiges det i posvæsenets verge, erstattes
tabet eller skaden indtil den angivne værdi, dog ikke
for udenrigsk v., hvor aarsagen maa tilskrives en
uafvendelig begivenhed (vis major). ^ ^tlrK^
Værdipapir, dokument lydende’ paa" tiT Spiret
knyttet formuerettighed, saaledes at denne ikke kan
udøves eller overdrages af andre end den, som har
retskrav paa at besidde papiret. V. er pengesedler, veksler,
obligationer, aktier, testamenter, konnossementer m. v.
Værdistigningsskat, se
Grundværdistignings-skat.
Värend, gammelt navn paa et landskab i Småland,
hvor V. sammen med landskaberne Finn veden og
Nju-dung allerede i 12 aarh. udgjorde det saakaldte «ti
herreders lagdømme». Adskilt fra det øvrige Sverige
ved store uveisomme skoge havde V. bevaret mange
træk af lov og skik i ældgammel tid. Blandt andet
fabtsatte dets lovbog forskjellig fra al anden nordisk
familieret lige arveret for kvinde og mand, efter sagnet
til løn for, at kvinderne i en grænsekrig med Danmark
(Skaane) havde aflagt framifraa prøver paa mod, list
og handlekraft.
Væringer er det gamle navn paa nordiske mænd i
den græske keisers tjeneste. Ordet er det samme som
varæger (s. d.) og betyder eg. «en, der har svoret
troskab, haandgangen mand».
Væringsaasen, Helge (1836—), n. skogeier i
Elverum, af østerdalsslegten Alme. Han tog virksom del i
1870- og 1880-aarenes radikale politik som en af
Bjørnsons varmeste og mest indflydelsesrige støtter. I sin
hjembygd har V. virket meget for oplysning og alle slags
fremskridt. Eier landets største private bogsamling, som
han stadig forøger med grundlæggelsen af et offentlig
bibliotek for øie.
Värmland, Sverige, landskab i Svealand mellem
Vänern og Norge, mellem Dal, Dalarne, Vastmanland,
Närke, Västergötland, 20 006 km.^ (Folkemængde omtr.
som V.s Ian, s. d.) De høiere dele hører til det
nordsvenske naaleskogsomraade (bl. a. «Finnskogarne» ved
Norges grænse). Det s. V. er Vänersbygden, ved Vänern
en stor slette med halvøen V.s-näs. Med sletten hænger
sammen Glafsfjärds-, Fryks- og Älf dalene. Elvene er
tilløb til Vänern (s. d.): Byälfven, Norsälfven, Klarälfven,
Gullspângsâlfven. Rigeste grubefelt Persberg, største
jernverk Bofors.
Värmlands län, Sverige, ogsaa kaldt Karlstads
län, omfatter hele Värmland (s. d.) undtagen Karlskoga
bergslag, som hører til Örebro län, men desuden en
liden del af Dalarne, 19 324 km.^ 260 000 indb. (1910),
15 pr. km.^ Residensby er Karlstad.
Värnamo, Sverige, köping i Småland ved Lagan kort
ovenfor iløbet i Vidöstern; 1200 indb. Kvægmarked.
Værnesmoen, eksercerplads for Søndre Trondhjems
infanteriregiment nr. 12 og tredje artilleriregiment m. fl.
afdelinger tilhørende femte kombinerede brigade, ved
Stjørdalselvens udløb i Strindfjorden, øst for Trondhjem.
Värälä, Finland, landsby og gods (V. gaard, tilhørende
siegten Wrede, hvor Vä’ älä freden 1790 sluttedes), i
Kymmenedalen, Viborgs län (Nyland).
Værø, 7.54 km.^ stor myrlændt ø i den sydligste
Lofotøgruppe, Værøy herred, Nordlands amt. Paa øen
boede i 1910 847 mennesker i 150 huse. Paa øens
nordspids kirke, paa sydspidsen fyr.
Værøy, herred i Nordlands amt, sydligst i
Lofot-øgruppen, 28.87 km.^ med 1501 indb. (1910); 54.14 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld med V. og Røst
sogne, bestaar af øerne Værø, Mosken og Røst med
omkringliggende smaaøer, holmer og skjær. Disse øer er
skilt fra de øvrige Lofotøer ved Moskenstrømmen. Af
arealet opgives 1.26 km.^ at være aker og eng, 0 07 km.’^
skog, 0.50 km.^ ferskvand, resten er snaufjeld og myr.
1193 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 3 maal. Vigtigste næringsvei er fiskeri.
Betydelige indtægter af eg og dunvær. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 700 974 kr. Heraf falder
641053 kr. paa skreifisket. Syv trandamperier.
Herredet staar i dampskibsforbindelse med Bodø. Antagen
formue 1912 532 000 kr., indtægt 248 000 kr.
Væsel, se Maar.
Vâsterâs, Sverige, by i Västmanland (sydlige län\ ved
Svartåns udløb i V.-fjärden, Målaren; 19150 indb.
Domkirke fra 12 aarh. Mødeplads for 11 rigsdage, blandt
dem reformationsrigsdagen 1527.
Västerbotten, Sverige, landskab ved den Bottniske
bugt, mellem Lappland, Norrbotten og Ångermanland,
16068 km.^ Ved grænsen mod Lappland et med
naale-skog dækket høiland, ved kysten en slette næsten uden
bakker, ikke meget frugtbart, men dog veldyrket.
Gjennem-strømmes af Skellefte älf og Ume älf med dens tilløb
Vindelälfven. Stor skjærgaard især i Kvarken.
Västerbottens län (el. Umeå län), Sverige, omfatter
den sydlige del af landskaberne Västerbotten og
Lappland samt et par sogne af nordre Ångermanland;
58 993 km.^ 161400 indb., 3 pr. km.^ Landshøvdingens
residens Umeå.
Västergötland, Sverige, landskab i Gotaland, fra
Vänern og Vättern nedover til Kattegat og forøvrigt
mellem Närke, Östergötland (paa den anden side af
Vättern), Småland, Halland, Bohuslån og Dal (ligesom
Värmland væsentlig paa den anden side af Vänern),
18 587 km.’^ Det sydlige V. hører til de sydsvenske
skogbygder; de magreste egne her kaldes Svältorna. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
