- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
2057-2058

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ødegaard ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2057

Ødegaard—Øientrøst

2058

1902) og slog igjennem med det store billede «
Skrab-handel i Vaterland» (1903; Kunstmuseet, Kra.). Af hans
senere arbeider kan nævnes portrætgruppen af samtidige
yngre malere (1905). 0. har ogsaa udført dygtige
raderinger. Siden 1912 er han lærer ved Haandverks- og
kunstindustriskolen i Kra.

Ødegaard, Nils Knudsen (1853—), n.
landbrugs-pædagog. Gjennemgik 1873—76 landbrugsskolen paa

Aas og blev amtsagronom
i Kristians amt. Var 1881
—87 gaardbruger og
privat landbrugslærer,
bestyrede 1887—90 Vestnes
landbrugsskole i
Romsdals amt, 1893—1904
Kristians amts
landbrugsskole. Direktør for
land-brugshøiskolen paa Aas
1905—13, da han trak
sig tilbage. 0. har
foruden en mængde bidrag
til dagspressen skrevet en
anerkjendt
«Jordbrugs-lære» (1893, 3 udg.1912),
en «Jordbrugslære for
ungdomsskolen» (1899),
en meget udbredt
«Budei-bog» (1901) og
«Husdyrlære» (1904) samt
redigeret jubilæumsverket
«Norges landbrugshøiskole 1859—1909» (1909). Er for
tiden (1913) redaktør af samleverket «Landbrugsboken».

Ødem (med.) betegner en udtrædelse af vandagtig
vædske i vævet. Jfr. Anasarha og Vattersott.

Ödetiburg (madjarisk Sopron), Ungarn. 1. Komitat
ved vestgrænsen; 3245 km.^ 280000 indb. — 2.
Komi-tatets residensby; 34 000 indb. Vinavl, tilvirkning af
sukrede frugter.

Ødipus, se O i d i p u s.

Øfjord, se Akureyri og EyjafjörÖur.

Øfsti, Eir ar (1862—1906), n. maler. Fra sit 19 til
sit 28 aar var han i Amerika, hvor han søgte at
uddanne sine kunstneriske anlæg, samtidig som han
arbeidede som haandverker. Efter studieophold i Frankrige
og Italien slog han sig ned i det trondhjemske, af hvis
natur han blev en fin og sjælfuld skildrer («St.
Hans-nat». Kunstmuseet Kra., «Efter regn», Trondhjems galleri).

Øglepadder, se Salamandere.

Øgler (saurier), orden af krybdyr. I almindelighed
fîrfislelignende dyr med fire vel udviklede lemmer; disse
kan dog være fuldstændig tilbagedannet, og
legems-formen bliver da slangelignende (staalormen, ormeøg
lerne); i alle tilfælde er imidlertid til forskjel fra
slangerne dele af skulder- og bækkenringen samt brystbenet
bibeholdt. Mundspalten kan ikke som hos slangerne
udvides. Øinene besidder øienlaag, særlig er det tredje
(vikkehinden) vel udviklet. Trommehulen udad lukket
ved en trommehinde. Kun ormeøglerne mangler baade
øienlaag og trommehinde.

Oehlenschläger, Adam Gottlob (1779—1850), d.
digter. Han skulde studere jus, men æstetiske
interesser drog ham fra studierne; han besvarede
universitetets prisopgave: «Var det gavnlig for Nordens
skjønne litteratur, om den gamle nordiske mytologi blev
indført og alm. antaget istedetfor den græske?», og fik
accessit for sin besvarelse, som gik ud paa, at den
nordiske mytologi burde optages ved siden af den græske. —
1802 kom Steffens (s. d.) hjem fra Jena for «som en ny
Ansgarius» at forkynde romantikens evangelium. Efter
en 16 timers samtale med ham skrev Oe. «Guldhornene»,

sit første romantiske digt. 1802 udkom «Digte 1803».
Det er romantikens indtog i dansk litteratur. I de
følgende aar fortsætter Oe., og 1805 udkom hans
«Poetiske skrifter> (2 bd.). Her findes hans ypperste lyrik i
«Langelandsreisen> samt «Vaulundurs saga» og «Aladdin».
Derpaa drog han udenlands i over fire aar. Han skriver
sin første tragedie «Hakon jarl», hvormed han indvarsler
en ny tid for den danske skueplads. Allerede 1804
havde han begyndt en poetisk gjengivelse af nordiske
gudesagn, nu gjenoptager han tanken med «Thors reise
til Jotunheim»; disse verker udkom i «Nordiske digte»
(1807). I nov. 1806 ankom han til Paris, hvor han
skrev «Palnatoke», der ligesom «Hakon jarl» behandler
kampen mellem kristendom og hedenskab, samt «Axel
og Valborg» med emne fra folkevisen. 1809 var Oe. i
Rom, hvor han slutter venskab med Thorvaldsen og
paavirket af kunstnerlivet skriver tragedien «Gorreggio»
(paa tysk). I nov. 1809 vendte han hjem og blev
professor i æstetik. De kommende aar var økonomisk
vanskelige. Samtidig begynder yngre digtere at komme
i forgrunden, især Ingemann. Nu møder ogsaa kritiken.
Baggesen begynder en skarp kritik af Oe., ofte vittig og
træffende, men ofte ogsaa uretfærdig og personlig. Oe.s
svar paa begyndelsen af denne kritik var «Helge» (1814),
som eftertiden anser for Oe.s bedste episke digt. Under
feiden havde Oe. bl. a. udgivet «Hroars saga» (1817)
og «Nordens guder» (1819). 1827 opførte det Kgl.
teater «Væringerne i Miklagaard», og deraf tager
J. L. Heiberg anledning til en skarp kritik, og da Oe.
svarer, trækker Heiberg grundlinjerne i den Hegel’ske
æstetik op og underkaster
hele Oe.s forfatterskab en
vurdering ud fra dette
syn; han kommer til det
resultat, at Oe. kun er
stor som episk lyrisk
digter. En opreisning fik
han, da han 1829 blev
laurbærkronet af Tegnér
i Lunds domkirke.
1840-aarene betegner en
efter-blomstringstid for Oe.
1841 udgiver han
«Ørvar-odds saga», hans
betydeligste prosaverk, hvor
han tegner heltens
udvikling med afgjort held.
Han tager ydermere lære
af den Heiberg’ske kritik
og søger i sine tragedier
at skildre den
sammensatte karakter, først i
«Dina» (1842), derpaa i «Amleth» (1846) og i «Kjartan
og Gudrun» (1848), et af hans betydeligste verker. De
politiske strømninger i tiden interesserede ham ikke.
[Litt.: Vilh. Andersen, «A. 0.» (3 bd., 1899—1900); Oe.s
«Erindringer» (4 bd., 1850—51).]

Øje, seØiet.

Øie (hot.), se Sovende øine.

Øienbetændelse er en fællesbetegnelse for alle
betændelser i øiet (s. d.).

Øienstikker, se Guldsmed.

Øientand, folkeligt navn paa hjørnetænderne i
overmunden.

Øientrøst (euphrasia officinalis), en maskeblomstret,
halvsnyltende (jfr. Snylteplanter), opret urt med
siddende, rundagtig-lancetformede, grovt tandede blade
og hvide eller lillafarvede kroner med mørkfiolette striber
og en gul flek ved grunden af underlæben. Forekommer
gjennem hele landet under forskjellige former.

Adam Gottlob Oehlenschläger.

(Fot. af L. Forbecti.)
Nils Knudsen Ødegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free