Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ødegaard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2059
Øler—Øiet
2060
Øier, herred i Kristians amt, sydligst i
Gudbrandsdalen; 689.22 km.^ med 3091 indb. (1910); 4.61 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. prestegjeld med 0. og Tretten
sogne, er et daldistrikt omkring den søndre del af Losna
og Gudbrandsdalslaagen. Mod øst grænser herredet til
Hedemarkens amt. Steile dalsider. Udstrakte
sætervidder øst for dalen. Eldaahøgda i n.ø. 1234 m. Af
arealet opgives 24.09 km.^ at være aker og eng, 171.10
km.^ skog, 18.23 km.^ ferskvand; resten er udmark og
snaufjeld. 1601 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 496 maal. Vigtigste næringsvei
er fædrift. Udmerkede fjeldbeiter. Store sætergrænder.
Fire meierier. En række sag- og møllebrug, flere
frø-renserier. 0. sparebank, oprettet 1863. Antagen formue
1910 3016000 kr., indtægt 544000 kr.
Gudbrandsdals-banen passerer gjennem herredet; stationer: Hunder,
Øier, Tretten.
Øieren, 87.44 km.^ stort vand øst for Kra, hører med
en del til Smaalenenes og en del til Akershus amt. 0.,
der ligger i en høide af 103 m., modtager Glommen,
Nitelven og Leirelven fra nord og har afløb videre
gjennem Glommen. 0. befares af dampskib.
Øiespeil, oftalmoskop, er et lidet rundt speil,
som er opfundet af Helmholtz, og ved hvis hjælp
man kan kaste lys ind i det indre af øiet og undersøge
en række af dettes sygdomme.
Øiestad, herred i Nedenes amt, nord for Grimstad,
109.33 km." med 4212 indb. (1910); 45.92 pr. km.’
Herredet, som svarer til 0. prestegjeld og sogn,
omfatter det smaakuperede terræn mellem Arendal og
Grimstad. Skogklædte lave aaser med høider paa optil
200 m., smale dyrkede strimler indimellem
fjeldknau-serne, mange smaavande. Herredet gjennemstrømmes af
Nidelven, der nær udløbet danner det 18 m. høie
vandfald Rygene. Af arealet opgives 14.45 km.^ at være aker
og eng, 69.33 km.^ skog, 9.16 km.’ ferskvand; resten er
udmark og myr. 1525 maal udyrket til dyrkning skikket
l’ord; 1901—07 nyopdyrkedes 412 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug. Adskillig frugtavl og
havebrug. Meieri, træmassefabrik, teglverk, flere sag- og
møllebrug. Amtsskole og praktisk jenteskole. 0.
sparebank, oprettet 1860. Antagen formue 1910 5 412 000 kr.,
indtægt 907 000 kr. Grimstadbanen og
Arendal—Aamli-banen passerer gjennem herredet.
Øiet har hos mennesket formen af en lidt uregelmæssig
kugle, hvoraf navnet «øieæblet» (bulhus oculi), og
ligger i øienhulen (orbita); fra dennes vægge
udspringer øienmusklerne, som fæster sig paa
øie-æblets udside og muliggjør dets bevægelser. 0. dækkes
fortil af øienlaagene, paa hvis indside en slimhinde,
den saak. bindehinde el. conjunctiva^ som fortsætter
sig over paa den forreste del af øieæblets senehinde
(«sclera>, «det hvide i øiet»). Denne danner det yderste
lag af øieæblets væg, undtagen hvor hele væggen fortil
erstattes af den noget sterkere hvælvede, glasklare
hornhinde (cornea), gjennem hvilken lyset falder ind i ø.
Det er den, som giver ø. dets glans. Gjennem
hornhinden ser man regnbuehinden (iris), som har en
blaa- eller brunagtig farve («blaa» eller «brune» øine) og
er skilt fra hornhinden ved et lidet mellemrum («det
forreste øienkammer», camera anterior), hvori lidt
vandagtig vædske (humor aqueus). Regnbuehinden har
formen af en ring, som omslutter den runde pupille
(«det sorte i 0.»); denne kan ved sammentrækninger af
fine muskler i regnbuehinden forsnævres eller udvides,
alt eftersom belysningen er sterk eller svag (jfr. blænderen
i et fotografiapparat), henholdsvis ved syn paa nært eller
langt hold. Lige bag pupillen ligger den lille glasklare
linse el. krystallinse, som er bikonveks (har form
af et «brændglas») og ved hjælp af et af talrige fibre be-
staaende ringformigt baand (zonula Zinnii) er fæstet til
smaa og tætstaaende, radiære lister (processus ciliares),
som rundt linsen springer frem paa indsiden af øieæblets
væg. Mellem disse lister og sclera (se ovenfor) er der
en fortykkelse af øieæblets væg (corpus ciliare, s t r a a 1
e-eller druelegemet), hvori er indleiret en fin
ringförmig muskel (ciliærmuskelen), ved hvis
sammentrækning linsen bliver sterkere konveks og derved sterkere
brydende, hvorved ø. «indstilles» for syn paa nært hold
(se Akkommodation). Den ulige største del af øieæblet
ligger bag de her skildrede organer. Den bestaar af en
bag linsen beliggende glasklar og geléagtig masse, det saak.
glaslegeme (corpus vitreum), og den væg, som
omslutter samme. Denne væg bestaar af tre lag, hvoraf
det inderste, nærmest glaslegemet, kaldes nethinden
(retina) ; i dette lag udbreder sig de fine forgreninger af
synsnerven (nervus opticus), som træder ind i
øieæblet lidt indad for dettes bagerste pol; paa dette
ind-trædelsessted springer nethinden lidt frem i form af den
i midten lidt konkave «papille». Nethinden svarer til
fotografiapparatets følsomme plade; de «lysperciperende»
organer viser sig ved mikroskopisk undersøgelse at være
eiendommelige «stav-» eller
«tapformige» celler, som
nervetraadene forbinder sig
med. Disse celler mangler
i papillen, som derfor er
blind («den blinde flek»,
s. d.); derimod er omvendt
synsstyrken størst svarende
til en liden gulagtig
fordybning i nethinden lidt
udad for papillen («den
gule flek»). Nethinden
omgives af aarehinden
(choroidea), som foruden
talrige blodkar indeholder
et sammenhængende lag af
sort farvestof (jfr. indsiden af et fotografiapparat). Endelig
følger det yderste lag af øieæblets væg, den hvide
senehinde (sclera), der fortil sees som det hvide i øiet (se
ovenfor). — Af ø.s sygdomme nævnes betændelser i
bindehinden, de saak. konj unk ti viter, som ledsages
af rødhed, lysskyhed, taareflod og smerter. De kan skyldes
forskjellige aarsager og have et vekslende forløb. De
tra-komatøse konjunktiviter(«trakom») kan fremkalde ar;
er bl. a. hyppige i Rusland og Orienten. Særlig farlige
er de konjunktiviter hos nyfødte, som skyldes
gonorrhoiske infektioner hos mødrene; de forplantes ofte
over paa hornhinden og leder i saa fald som andre
betændelser i denne ofte til fordunklinger af samme;
herved foraarsager de ikke sjelden blindhed (s. d.).
Forebygges ved at dryppe de nyfødte i øinene med 1
pet. helvedesstensopløsning. Videre nævnes betændelser
i regnbuehinden, de saak. friter, som kan skade
synet ved at forandre pupillens form, størrelse og
bevægelighed o. a. Skyldes ofte syfilis; enkelte iriter
(tildels ledsaget af choroiditer og retiniter, se nedenfor) er
saak. «sympatiske» («sympatiske øienbetændelser»), d.e.
de opstaar i tilslutning til en lidelse af det andet øie
(forplantet betændelse?). Linsen bliver i høiere alder,
tildels ogsaa efter slag o. 1. eller som en medfødt lidelse,
stundom sædet for for d unklinger (saak. graa stær).
Helbredes ved at fjerne linsen; patienten maa da bruge
et til den fjernede linses brydningsevne svarende
konveksglas. Ved grøn stær, saak. glaukom, der ofte
ledsages af anfaldsvise smerter, forstaaes en ved en
for-høielse af trykket i ø.s indre («det intraokulære tryk»)
opstaaet fremadskridende ødelæggelse af nethinden med
tilsvarende svækkelse af synet; opstaar stundom efter
Øiet : Tversnit af
nethmden,
betydelig forstørret. Øverst
paa tegningen sees
flere lange og
smale «stave», mellem
hvilke en bredere
tap». Nederst paa
tegningen er
antydet udbredningen
af synsnervens
fibre. Mellem disse
og stav- og taplaget
er der bl. a.
indleiret nerveeeller
(«ganglieceller»), af
hvilke de nederste
er omgivet af et
«granuleret» lag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
