Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kammeratskab i »Fjældhulen« - I. Til Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra dem, som havde prist mig, lød nu en anden Tone,
de fandt mig saa forandret, lidt hensynsløs desværre,
beklaged deres Fejlsyn før, beklaged mest min Kone,
ifald jeg ogsaa hjemme var en stiv og stædig Herre.
Ja — det er svært at lære, at det, som Livet kræver,
er viljehaarde Hænder, som egen Kraft tør kende.
Vær karrig med din Følsomhed, om end dit Hjærte bæver:
den, der er Ven med alle, er mest sin egen Fjende!
Og vil du tækkes alle, da tækkes du slet ingen;
de jubler, naar de ser dig, men smiler bag din Ryg.
Blot til en eneste Kvinde gav du Bruderingen;
jo færre dine Venner, des mere er du tryg.
Ja, mine Venner hjemme, I faa, som blev mig tro,
o, vidste I, hvor vemodsfyldt jeg følger gamle Minder
fra Tider, hvor vi sørged, fra Dage, hvor vi lo,
jo, det er stærke Traade, som os tilsammen binder!
Det skal 1 alle vide, men du, min Ven, især,
af disse Minder lever jeg, helst nu da Dagen hælder,
saa langt fra Eder alle — og dog ingentid saa nær,
saa ene her i Mørket — og dog blandt gode Fæller.
Og har jeg prøvet Mennesker og kaldt dem mine Venner,
da faar mit Liv et Lykkeglimt, naar vore Baner følges.
Og derfor skal du vide, du, som mit Livsløb kender,
hvordan vi lever sammen, her hvor vor Skæbne dølges.
Vi er tre danske Viljer, hver i sin Formning støbt,
men med en fælles Farvebund for Kunsten og for Livet
— og saa tre Eskimoer, hvis Arbejd vi har købt,
men som i Købet redebont har Kammeratskab givet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
