Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der greb Gøran Persson og de tydske Svende ham,
smed ham med Magt op paa Rakkerens elendigste
Øg, slog ham i Ansigtet, saa Blodet strømmede, satte
ham en tjæret Straakrone paa Hovedet, klinede foran
paa Sadelen et Papir med skrevne Spotteord, lod
leiede Tiggerdrenge og gamle Kjærlinger gaae parviis
foran i Række, og saa binde til Hestens Hale to
Fyrretræer, hvis Rødder slæbte hen ad Gaden og feiede
den efter Landsforræderen. „Det har jeg ikke fortjent af
Kongen!“ raabte Niels Sture, og bød Krigsknægtene,
der gik ved hans Side og havde tjent ham i Marken,
at tale som ærlige Vidner, og de raabte Alle høit,
at han led uskyldig, og havde viist sig som ægte
Svensk. Men Toget blev drevet ustandseligt frem
gjennem Gaderne, og ved Nattetid bragtes Niels
Sture i Fængsel.
Kong Erik sidder paa Kongestol, han lader tænde
Fakler og Lys, det hjælper ikke, der er mørkt inden i ham
og Tankernes Skorpioner stikke hans Sjæl. „Jeg har jo
igjen frigivet Niels Sture,“ mumler han, „jeg har ladet
opslaae paa alle Gadehjørner og udraabe ved Herolder, at
Ingen tør tale andet end Godt om Niels Sture. Jeg har
i hædrende Hverv fendt ham til et fremmed Hof for
at beile for mig! — han har Opreisning nok — men
aldrig glemmer han eller hans mægtige Slægt den
Spot og Spee, jeg lod ham lide. Alle ville de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
