Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
205
Front-de-Boeufs onde Samvittighed og rystede Nerver gjorde, at
han i denne sælsomme Afbrydelse paa hans Enetale horte en Bøst fra
en af de Dæmoner, der efter den Tids Overtro omringede døende Mænds
Leje for at adsprede deres Tanker og vende dem bort fra de
Betragtninger, som angik deres evige Vel. Han gyste og fo’r sammen, men
fattede sig hurtig og udbrød med sin vante Bestemthed: »Hvem er der?
— hvem er du, der vover at gentage mine Ord i en Tone som
Natteravnens? Kom frem foran mit Leje, for at jeg kan se dig!«
»Jeg er din onde Engel, Beginald Front-de-Boeuf,« svarede Stemmen.
»Lad mig skue dig i din legemlige Skikkelse, i Fald du virkelig er en
Djævel,« svarede den døende Ridder; »tro ikke, at jeg vil ræddes for
dig. Ved det evige Fangehul, kunde jeg blot kæmpe med de Bædsler,
der omringer mig, saaledes som jeg har gjort med jordiske Farer, saa
skulde hverken Himmerig eller Helvede nogensinde sige, at jeg gyste
for Kampen«.
»Tænk paa dine Synder, Beginald Front-de-Boeuf,« sagde Bøsten,
der næsten havde en spøgelseagtig Klang — »paa Oprør, paa Bov, paa
Mord! Hvo æggede den tøjlesløse Johan til Krig imod hans
graahær-dede Fader — imod hans højsindede Broder?«
»Enten du saa er Djævel eller Præst eller den Onde i egen Person,«
svarede Front-de-Boeuf, »saa er det Løgn i din Hals! Ikke jeg æggede
Johan til Oprør — ikke jeg alene — der var halvhundrede Biddere og
Baroner, Blomsten af de midtengelske Grevskaber — bedre Mænd har
aldrig lagt deres Lanser i Hvil. Og skal jeg staa til Ansvar for den
Fejl, der blev begaaet af halvhundrede? Falske Djævel, jeg trodser
dig! Gaa, og hjemsøg ikke mere mit Leje — lad mig dø i Fred, hvis
du er en dødelig — hvis du er en Aand, saa er din Tid endnu ikke
kommen.«
»I Fred skal du ikke dø,« svarede Bøsten; »selv i Døden skal du
tænke paa dine Mord — paa den Jamren, der har genlydt i denne Borg
— paa det Blod, som er indsuget af dens Gulve.«
»Du kan ikke ryste mig ved din usle Ondskab,« svarede
Front-de-Boeuf med en uhyggelig, tvungen Latter. »Den vantro Jøde — det var
en Fortjeneste af Himlen at gøre med ham, som jeg gjorde, ligesom
man priser Mænd, der dypper deres Hænder i Saracenernes Blod? De
angelsachsiske Svin, som jeg har dræbt, de var Fjender af mit
Fædreland, af min Slægt og af min Lensherre. Ha, ha! Du ser, der er ingen
Sprække i mit Harnisk. Er du flyet — er du bragt til Tavshed?«
»Nej, nedrige Fadermoder!« svarede Stemmen; »tænk paa din
Fader! tænk paa hans Død! — tænk paa hans Gildestue, plettet med
hans Blod, og det udøst ved en Søns Haand!«
»Ha!« svarede Baronen efter er lang Pavse, »naar du ved det, saa
er du visselig det ondes Ophav, og saa alvidende, som Munkene siger,
at du er! Den Hemmelighed troede jeg var gjemt i mit eget Bryst og
hos en til — Fristerinden, Deltageren i min Brøde. Gaa, forlad mig,
Djævel, og opsøg den angelsachsiske Heks Ulrica, der ene kan have
fortalt dig, hvad hun og jeg ene var Vidne til. Gak, siger jeg, til hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
