Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luften, saa det blanke, svirrende Blad funklede i
hendes smalle, brune Hænder, hver Gang hun
greb om Skaftet.
De lo alle sammen, da jeg bød Farvel.
— Ja saa blev De rigtig Zigøjner, — blinkede
Høvdingen med det ene Øje.
— Ja, jeg er for lys i Lødet, — svarede jeg
bittert. — Ja, det glemte jeg at sige Dem, sang
Marfas blanke Stemme, —naar De bliver mørkere,
bliver De ogsaa helt Zigøjner, — og hun truede
drillende af mig med min egen Kniv.
Jeg vendte mig mod Polo.
— Hør, De har nok en god Hest, — standsede
Høvdingen mig — men De skulde alligevel ikke
ride den samme Vej tilbage. Vi er kommet her
forbi mange Gange og vore Gamle før os, men
ingen af os har redet over den Vej, De kom. Den
er blevet bundløs. Der var en Gang en hel Trojka,
der blev trukket ned derude. Den nye Vej gaar
deroppe, hvor De ser den høje Fyr fem Verst
herfra. Der bær Myret oppe. — Jeg red bort og
svingede med Hatten til disse frie Folk om Lejr-
baalet i Skoven, og da jeg vendte mig om, syntes
jeg at se Marfa danse midt i Ilden paa de blanke,
soldrukne Ben, og den blaa Bøg var hendes Slør,
der bølgede vuggende og lokkende om hende.
Jeg gik siden den Dag tidt i Myret og over
paa den anden Side, hvor Asken fra Baalene og
de sorte Trækul laa som to dybe, udbrændte Øjne
i det brune Græs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
