Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noget om Bjørnson som ung Mand (II.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Portrætter og Essays
Efter det Indtryk, jeg fik af Bjørnson i hans Ungdom, hørte Lune
og Lystighed, Sans for og Evne til at opfatte og gjengive Livets
komiske Sider ikke eller ialfald ikke i nogen fremtrædende Grad til
den rige Skat af Gaver, som Forsynet har lagt paa hans Vugge. Hans
senere Digtning har nu tilstrækkelig godtgjort, at dette var et
fuldstændigt Feilsyn. Vi ved nu, at ingen norsk Digter siden Holberg
har raadet over et saa bredt og saftigt Lune og havt en saa
klingende Latter i sig som Bjørnson. Men denne Evne har brudt
forholdsvis sent frem; det var en Side ved hans Genius, som man
ikke saa let skulde kunne blive opmerksom paa i hans Ungdom,
inden han endnu havde brudt igjennem som Digter, og som man
ogsaa kunde miskjende, efterat hans første Digterverker var blevne
offentliggjort (skjønt den er kommen frem glimtvis allerede i dem).
Jeg mindes, at jeg ved at læse nogle af Bjørnson forfattede
Reiseskildringer fra Begyndelsen af 60-Aarene (saavidt jeg husker
anonyme og trykte i «Illustreret Nyhedsblad») blev helt forundret
over det lystige Lune, som kom frem i disse Skildringer, særlig
i Skildringen af nogle egte norske Typer, som mødte ham ved
Hjemreisen til Norge, og som ved sit Udseende og sine Ytringer
gav ham den rette Landkjending. Jeg omtalte dette for Bjørnson,
som svarede, at dette var en Evne hos ham, som der hidtil havde
været stængt for, men nu skulde den slippes mere løs, og nu
skulde der komme mere af den Slags — et Løfte, som han da
ogsaa siden ærlig og redelig har holdt.
Saadan som jeg opfattede Bjørnson i vore første
Kjendskabs-aar, stod han for mig som en overmaade sterk, original og
frugtbar, men tillige temmelig snævert og skarpt begrænset Aand. Han
var orthodoks i religiøse Henseende, og denne Orthodoksi var hos
ham ikke et tomt Vanegjængeri, men en virkelig Livsmagt; derom
vidner hans tidligste Digtning paa det klareste. Men i min
Opfatning dengang var den intet andet end et Gjærde, som stængte
af for den frie Granskning eller den frie Diskussion. Og da jeg
for mit Vedkommende ikke generedes af noget saadant, var jeg
forud for Bjørnson paa Farten til de af den religiøs-filosofiske
Tænkning opdagede nye Lande. Jeg var, især siden Begyndelsen
af 60-Aarene, meget optaget af at læse nyere engelske og franske
filosofiske eller historisk-filosofiske Verker (Buckle, Comte, Stuart
Mill, Spencer o. s. v.) og bragte gjerne Emner og Spørgsmaal
hentet herfra paa Bane, naar jeg var sammen med Venner, deriblandt
ogsaa Bjørnson. Jeg havde længe et Indtryk af, at disse Emner
endnu da laa ham temmelig fjernt, eller at han forholdt sig
afvisende eller afværgende ligeoverfor dem. Det syntes meget mere
lønnende at bringe den Slags Spørgsmaal paa Bane i Samtaler med
Vinje, som dengang hørte til mine nærmeste Omgangsvenner. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
