Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Portrætter og Essays
indskjærper, fornegter den altsaa eo ipso. De Dyder, soin den
ikke har givet Plads inden sin Ramme, kommer den ligefrem til
at modarbeide. Den kan ikke saaledes som den evolutionistiske
Moraltheori i lige Grad erkjende de modsatte, men alligevel
samhørende Sider af det i Menneskenaturen begrundede moralske
Ideal — den positive og den negative Side — den indadvendte og
den udadvendte — den personlige Renhed og den almennyttige
Virksomhed — Ydmygheden, Erkjendelsen af Maalets Fjernhed
og den modige Drift til at arbeide videre fremover — Følelser,
som i det enkelte udelukker hinanden, men som i det store
udfylder hinanden, og som begge spiller en i lige Grad nødvendig
Rolle i Menneskehedens moralske Udviklingshistorie. Fra den
kristelige som fra enhver theologisk Morals Synspunkt gjælder
det her et enten — eller. Naar Ydmygheden faar religiøs
Sanktion, saa er dermed den modsatte Følelse — Stoltheden,
Selvagtelsen, Følelsen af Kraft til Fremgang og Forbedring — stemplet
som noget ondt. Paa denne Maade vil det theologiske Princip
altid virke til at indsnevre de moralske Idealer og gjøre
Udviklingen ensidig, og det viser sig, at om den religiøse Sanktion
indtil en vis Grad eller indtil et vist Standpunkt er nødvendig for
Moralen, saa er den ialfald et nødvendigt Onde. Jo før og jo
fuldstændigere den kan undværes, desto bedre.
Man behøver da ganske vist ikke at ængste sig paa
Moralitetens Vegne over Dogmernes i vor Tid saa øiensynlig aftagende
Magt over Menneskenes Sind. Det vil gaa herefter, som det har
gaaet hidtil. Pligtopfyldelsen har ikke taget Skade deraf, at det
religiøse Motiv er blevet svækket; den vil ligesaa lidt tage Skade
af, at det rent falder bort. Det vil være herefter som hidtil, at
nemlig bevidst Refleksion og theoretiske Overveielser kun har den
mindste Del i at lede Menneskene til en moralsk Handlemaade
og i at afgjøre Spørgsmaalet om, hvad der i hvert enkelt
Tilfælde er moralsk rigtigt eller urigtigt. Moraliteten vil herefter
som hidtil have sin væsentligste Støtte i Tradition, nedarvede
Sedvaner og Følelser, Opdragelse og raadende Folkemening. Og
denne Støtte bliver den samme, hvordan det saa gaar med de
religiøse Dogmer. Hvad der her er Spørgsmaal om, er alene om
en Forandring i Hensyn paa Moralens erkjendte theoretiske
Grundlag, og det en saadan Forandring, hvorved vore moralske
Forestillinger bringes i Harmoni med den paa den positive Videnskab
grundede Verdensopfatning i det hele, og hvorved de følgelig
stilles ind i en Sammenhæng, som er den tryggeste af alle, og
som bliver stadig tryggere ved den fremadskridende Udvikling.
I samme Grad, som man lærer at indse, at Moralbudene helt og
holdent har sit Udspring fra vor egen Natur, at vi ved at følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
