Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa ofte gjorde i 6o-aarene og begyndelsen av 70-aarene,
feidet mot det rimfrie vers, saa er det paa bakgrund
av den teknik som han selv følger. Men hyppigst er
det paatagelig at den kritiske fortale til verket er helt
selvstændig og liten eller ingen forbindelse har med
verket selv. Slik er det imidlertid ikke med fortalen
til All for Love. Den er en kritisk studie over det
færdige verk, •— kun avbrudt av en av Drydens
sedvanlige utfald mot sin samtids kritikere hvor han
opkaster det gamle, evigunge, spørsmaal, om den har
ret til at kritisere som ikke selv kan gi os et
digter-verk bedre end det han river ned. Dryden er ikke i
tvil om at digteren selv er den bedste dommer over
digterværket, og anviser smaakritikerne en beskeden
plads blandt det øvrige publikum overfor digterverket.
Det som har trukket Dryden til Antonius og
Cleo-patrastoffet er, fremhæver han i fortalen, den
fortræffelige moral; «for hovedpersonene, som fremstilles
her, gir os eksempler paa ulovlig kjærlighet, og derfor
fik det med dem en bedrøvelig ende. Forlængst har
alle fornuftige personer slaat fast, at helten i en
tragedie ikke maa være en helt ut dydig karakter,
for da kan han ikke uten uretfærdighet faa en ulykkelig
skjæbne, men heller ikke maa han være helt ut slet,
for da kan vi ingen medlidenhet ha med ham. Jeg har
derfor tat middelveien, og har tegnet Antonius’ karakter
saapas gunstig som Plutark, Appian og Dio Cassius
tillot mig det; det samme har jeg iagttat hvad
Cleo-patra angaar.»
Sammenligner man dette med den skildring han gir
av Antonius der er en svak mand og en betændt
erotiker med et egteskapsbrud bak sig, og endnu mere
med hans skildring av Cleopatra, der ikke alene er
skyldfri overfor Antonius, men ogsaa i det tidligere
forhold til Julius Cæsar — maa man med en gang
se at Drydens fremhævelse av sujettets moralske
indhold er procedure. Han har tat det
verdenshistoriske stof som Shakespeare og andre hadde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
