Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— og sitter igjen med en fornemmelse av at oden maa
være bestilt og betalt, nærmest som en slags prolog
til hendes digte, for omtrent slik kom den ut.
Her er mere pragtutfoldelse end varme; mere
retorik end stemning. Det hele er ogsaa rent litterært;
Dryden griper til mythologiens lignelser, han strør ut
med rund haand stjerner og stjerneskudd. Selv
Dryden maa ha merket hvordan den pindarske ode blev
kold under hans haand.
Desto mere merkelig blir det digt som Dryden mot
slutningen av næste aar, 1687, skrev til feiringen av
Sta. Cecilias dag.
Sta. Cecilia er ifølge legenden den første
orgelbyg-mester, og i det hele tat musikkens helgen. En
musikforening i London hadde gjennemført at holde en stor
musikfest paa hendes dag, 22. november, hvor der
skulde opføres en kantate. I 1687 fik Dryden
anmodning om at skrive teksten, •— og det er gjennembruddet
for Dryden som lyriker; •— et gjennembrudd av en
56-aarig mand.
Kantaten kan minde litt i bygning om en «pindarsk
ode», forsaavidt som den metrisk set er svært
uregelmæssig bygget. Strofer i almindelig forstand findes
ikke; første og sidste avdeling viser samme
verse-skema, men forresten kaster rytmen uavladelig. Men
i den pindarske oden sker kastene i rytmen bare for
at opnaa variation i klangen; det var ikke nogen
nødvendighet i forandringene, de tjener ikke noget
kunstnerisk formaal. Men det gjør ændringene i rytme og
klang i Drydens Sang til Sta. Cecilias dag. Drydens
utsøkte øre og hans fine sans for melodi har vist ham
veien: han søker at bøie metret efter de forskjellige
instrumenters klangfarve. Dryden gjør dette rent
lydmalende. Han gir trompetens skingrende appel:
The trumpets loud clangor
excites us to arms
with shrill notes of anger
and mortal allarms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
