Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,183
Og ligesaa humant som denne karakter er
opfattet, ligesaa tolerant er det grundsyn, der
ligger bag stykkets opfatning af de politiske
partistridigheder hjemme i Norge. Det tabende
partis hadske fanatisme, det seirendes kneb og
lumske beregninger faar begge sin dom for
humanitetens domstol. «Menneskene blir onde
under den kamp, som nu paagaar. Her maa
fred og glæde og forsoning ind i sindene.» Først
naar viljerne er bleven lutrede og sindene frigjorte,
først da har tolerancens og humanitetens aand
seiret. Da er Rosmers drøm om at skabe
adels-mennesker gaaet i opfyldelse. Da er den nye
tid kommen, da er de ißsen’ske idealer bleven
virkeliggjorte. Ibsen’s optimistiske tro paa
fremtiden straaler her klarere og mildere end
nogensinde og kaster et forsonende lysskjær over den
mørke, tragiske slutning. —
— I «Fruen fra havet» møder man den samme
tro paa perfektibiliteten, udviklingsevnen i den
menneskelige natur. Ellida, titelfiguren i stykket,
er oprindelig ligesaa naturbunden, som Rebekka
var det, før «det Rosmer’ske livssyn» paavirkede
hende. Medens Rebekka var et produkt af den
nordenfjeldske natur, er Ellida født og opvokset
ude mellem skjærene i det vestenfjeldske Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
