Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Det er mindre i synspunkter Condillac’s1 indflydelse merkes,
skjønt det ogsaa der er overensstemmelse mellem dem i et
enkelt punkt, — at grundlaget for det menneskelige sjæleliv er
sansningen. — Det er mere i maaten at tænke paa; Condillac
har været Taines første læremester i logik.
Condillac’s store idé i psykologien er at sansningen er
grundlaget for hele menneskets sjæleliv, vore idéer som vore
viljesytringer. Det som danner vore idéer, er abstraktionen ;
vore idéer er kun en farveløs sansning, og vore ord kun tegn ;
og det som av sansningen danner vore viljesytringer, er
erfaringen. Dette synspunkt slutter Taine sig til, og det er paa dette
grundlag han i „Les philosophes classiques" polemiserer mot
Victor Cousin, som har hævdet, at vi ikke kan danne en
logisk dom uten gjennem et mellemled, en egen evne som virker
av egen kraft. Og det samme syn er det Taine underbygger
og systematiserer i sin psykologi (se nedenfor kap. 5).
For at naa til dette resultat har Condillac bygget sig en
metode. Den har to led, først decomposition; han opløser vore
idéer i de enkelte bestanddeler for at vise hvad der ligger
paa bunden; saa fra dette grundlag av, fra disse enkelte
bestanddeler, recomposition, undersøkelser i detalj ved en
omhyggelig utført verifikation, om fremgangsmaaten ogsaa har været
rigtig. Metoden er altsaa ret og slet et subtraktionsstykke som
man gjør prøve paa. Det er denne fremgangsmaate Condillac
kalder „analyse".
Det er denne metode Taine tar fra Condillac. Hvor nær
sammenhængen er — slik som metoden teoretisk er diskutert
i „Les philosophes classiques" — ser man besst ved en
sammenligning.2 Der er liketil verbal overensstemmelse i begges
lovprisning av metoden som den eneste der kan føre frem.
Kun i navnet er der ikke overensstemmelse. Condillac bruker
„analyse" for at betegne hele fremgangsmaaten; i
overensstemmelse med moderne sprogbruk anvender Taine „analyse" bare
for at betegne første led, decompositionen.
Men slik som analysen gjennemføres i typiske træk i „Les
philosophes classiques" og slik som den senere er utført gang
paa gang i Taines verker, er den imidlertid ik<e fra Condillac’s
tid, men bygget paa analogier fra moderne
naturvi-denskap. Condillac har nemlig aldrig utført første del av sin
metodiske undersøkelse, decompositionen altsaa. Hans store
1 Se: Condillac: Essai sur les origines de l’entendement humain &
Langue des calculs.
2 Se Phil. cl. kap. 13 & 14, særlig s. 383 og Condillac Essai sur les
origines de l’entendement humain kap. 7 § 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
