Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. En omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
port gaar man ind til kirken. Mad. de Warens skulde
netop gaa ind i porten, da hun hørte min stemme og
vendte sig. For en overraskelse! Jeg hadde foro’
stillet mig en gammel sur bedesøster — — —. Jeg ser
foran mig et ansigt, fuldt av ynde, skjønne, blaa, milde
øine, en blendende hudfarve, omridsene av en
henrivende barm. Intet undslap den unge proselyts raske
øine; ti jeg blev hendes i samme øieblik, — sikker paa
at en religion forkyndt av slike missionærer maatte
føre til paradis. Hun tar smilende brevet som jeg
rækker hende med skjælvende haand, aapner det–-
læser det fra begyndelsen til enden — —. «Jasaa, mit
barn,» sier hun med en stemme som fik mig til at
skjælve. «De er svært ung til at ligge paa landeveien
alt, det er sandelig synd — —.» Og uten at vente
paa mit svar tilføiet hun: «Gaa ind og vent paa mig,
si at de gir Dem frokost; efter messe kommer jeg og
snakker med Dem.»
Resultatet av overveielseme faldt ikke ut efter Jean
Jacques onske; der var ikke tale om at beholde ham i
Annécy, hvad der nu var hans heteste begjær. Det blev
bestemt at han sammen med et egtepar (av tvilsomme
egenskaper) skulde drage til Turin for der at forberedes
til den formelige overgang til katolicismen. Tanken paa
den lange og storartede reise over Alperne fanget snart
Jean Jacques’ fantasi og forsonte ham med skilsmissen.
— Man spør uvilkaarlig: hvor var Jean Jacques’s far
henne i disse dage, og onkel Bernard, som skulde være
hans formynder? — Jo, onkelen hadde virkelig begit sig
de par mil til Confignon for at spørge efter ham; men
da han hørte at han var reist til Annécy, drog han lettet
tilbake til Genf.
Senere lettet ogsaa Isaac Rousseau paa sig, men saavidt
man kan skjønne, først efterat han var blit nødt til det.
Jean Jacques hadde jo begaat kontraktsbrud, var rømt fra
læren i det tredje aar, skjønt han var bundet for fem.
Faren stod inde for ham. og Ducommun krævde erstat=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
