Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
aldrig forlot, ct isoleret standpunkt med front mot begge
sider, likc skarpt mot teologernes dogmatik som mot
filosofernes vantro. Han fandt i begge retninger like
forkastelige uttryk for tidens aand, for notre siécle raison«
neur, som han etsteds kalder det’. Var ateisternes og
materialisternes lærdomme ham en skammelig fornedrelse
av livets og menneskesjælens guddommelighet, saa var
de kasuistiske teologers formastelige detaljundersøkelser
av guddommens væsen og hensigter ham ikke mindre
vederstyggelige. Filosofer og teologer støttet hverandre
i bedrøvelig samarbeide for at tilintetgjøre religionen
som for Rousseau ikke bestod i andet end i den indre
og uryggelige forvissning om iivets guddommelighet
og menneskets sammenhæng med guddommen, samt i
lydighet mot samvittighetens (eller Guds) røst som i
alle tilfælde taler klart og tydelig nok om det som
kræves av os. Det var derfor ganske i sin orden at
han blev haanet av filosoferne, som forklarte hele til«
væreisen som en kjede av fysiske og kemiske processer,
og at hans skrifter blev brændt av teologerne, som gjorde
sin salighet avhængig av troen paa et indviklet dogme«
system. — Rousseaus religiøse tanker fik senere en rikere
utfoldelse og en mangfoldigere begrundelse; men det
standpunkt han indtar, faar til alle sider for første gang
klar form under diskussionen om hans første Discours.
Noget lignende gjælder hans politiske meninger, saa*
ledes som de fremtræder i diskussionen; her er ganske
vist ikke standpunktet saa klart utformet som naar det
gjaldt det religiøse; men grundfølelsen er sikrere og
sterkere tilstede end i Discours og fremfor alt betydelig
rikere differentieret og anvendt end der. Denne grund«
følelse er demokratens, den stolte genfiske republikaners
selvhævdelse i et despotisk monarki og arbeidersønnens
og vagabondens hat til rigdom og privilegier.
Vi ser det allerede i den maate hvorpaa han i sin
polemik optræder mot kongen av Polen. Med stor uret«
1 Kortalen til Xarcissc. XI, 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
