- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
71

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

lunde bringe mig til at glemme hvad jeg skylder sand*
heten; og heller ikke skal jeg glemme, at naar talen er
om fornuft, saa træder menneskene tilbake under natur*
retten og gjenindtar sin oprindelige likhet1.»

Jeg tænker at der i aaret 1751 i hele Europa ikke
levet en eneste forfatter som vilde ha fundet disse stolte
og selvfølgelige ord Iikeoverfor en fyrstelig motstander.

Av dypere interesse er imidlertid de mange heftige
ytringer av Rousseaus demokratiske tænkesæt som i hvert
øieblik av diskussionen blinker frem av hans pen.
Stundom, især i noterne under teksten, tar det næsten
form av revolutionære oprop, som indvarsler de sterke
ord i hans næste Discours (om ulikheten).

Hans motstandere hadde hævdet luksusens store
nationaløkonomiske betydning. La gaa, svarer han, at
luksus en og anden gang gir brod til do fattige; »men
dersom der ingen luksus var, vilde der ingen fattige
være,» og han tilføier følgende voldsomme anmerkning,
som i 1751 hadde hele aktualitetens brændende interesse,
og gir et tidsbillede hvis sandhet senere mangfoldig er
blit bekræftet av den historiske undersøkelse: «Luksusen
ernærer hundrede fattige i vore byer, og den lar hundrede
tusener dø paa landet. De penger som cirkulerer i rik»
mændenes og artisternes hænder for at tilfredsstille deres
overflødigheter, er tapt for bondens eksistens; han maa
gaa uten klær, netop fordi andre skal ha galoner. Den
ødselhet hvormed man omgaaes de stoffer som tjener
menneskene til næring, er alene nok til at gjøre al luksus
forhatt av menneskeheten. Mine motstandere kan prise
sig lykkelige, fordi vort sprogs beklagelige forfinelse
gjør det umulig for mig i denne henseende at gaa ind
paa detaljer som vilde bringe dem til at rødme over
den sak de forsvarer. Vi maa ha jus i vore kjøkkener,
og derfor mangler saa mange syke mennesker buljong.
Der skal nødvendigvis være likører paa vore borde, og
derfor drikker ikke bonden andet end vand. Vi skal

1 I, 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jjrouseau/2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free