Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
En Sjel i Vildmarken.
Borte blev han, og Aar gik hen, hvori Gaardens
Beboere kun horte et og andet usikkert Nys om hans
Liv og Vandringer. Medens han kom dybere ind i
Livets Forvirring, gjorde Sara stille og upaaagtet
Fremgang i Ensomheden. Hendes barnlige, af Naturen
glad-stemte Sind overvandt Sorgen. Men der var
tillige en dybere Grund i hendes Sjel, der modtog
de tidlige smertelige Indtryk som en Sæd til det
Gode. Her fortælles ingen Livs-Historie, og den
fattige Jæterpige frembyder intet gribende Emne for
en saadan. Hun havde Retningen mod det Hoieste,
og ligesom hendes meste Arbeide var i det Frie,
saaledes kan man sige, at hendes indre Levnet havde
en aaben Himmels rolige og milde Gjenskin. Den
enfoldige Tro paa Guds Nærværelse og Bistand, der
hos saa mangen Aldrende kun er et vemodigt
Barndoms-Minde, levede nos hende uafbrudt, og fik
efterhaanden den sande kristelige Udvikling.
Saaledes naaede hun, i det Væsentlige
uforstyrret, frem til Ungdommens förste Aar, da de Fleste,
uden ret at mærke det, have tabt Ledetraaden og
vandre, aandeligt taget, om paa Lykke og Fromme.
Heri ligger Summen af hendes indre Historie. Hun
blev en Sjel i Vildmarken, for hvem Guds Ord var
„et Lys, en Morgen- og Aften-Regn, og en himmelsk
Dugg." Og ofte er ved hende den alvorlige Natur
bleven saaledes besjelet som den Gang, da en
rastlos Vandrer, der nu har fundet Hvile, saa hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
