Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•241
Paa Xy sluttede han sig til Sara, hjalp hende med
hendes Vinter-Arbeide ude og inde, havde hende med
paa Kjelkefart udover Bakkerne ved Gaarden, og var
ikke mindre villig og foielig, naar hnn fra Syssel og
Munterhed ledede ham ind paa Livets stillere Veie.
Men dette trættede ham dog snart; hans Tanker
bleve ligesom opskræmte og henveirede, idet de ret
skulde samles, og især tar det ham pinligt at udholde
de rolige Timer, naar han var ganske overladt til
sig selv. I Alt blev det kjendeligt for Sara, at
Hjemkomsten dog ei ganske havde gjengivet dem
den Forvildede.
Tydeligst mærkede hun dette, naar han fik
Munden paa Gang i Fortællingen om sine ustadige
Vandringer. Da lob Tanker og Ord med en vis heftig
Begjærlighed, og der kom undertiden korte Udraab,
som naar man er midt inde i en Lystighed.
„Ser Du", sagde han en Gang, ..paa Elven er
der muntert blandt Temmei floderne, naar de staa i
den rigtige Tummel, og for en flink Karl gives der
da Vovestykker nok at udfore, og ved Lendser og
Verker er der svær Folkemagt, med alle Slags
Tidsfordriv og utrolige Anstalter. Men hellere vil jeg
være med Jægere. De fare vidt om, og kjende
Tilholdssteder, som ingen Andre ved om. Det kan
hende, at der er Bykarle imellem, med blanke Hunde
og fine Jagtgreier. Lystigt gaar det, med Raab og
Knald over Aasen. Sent paa Kvelden gjer de Ild op
J. Welhaven"® Skrifter VII 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
