Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•248
En Sjel i Vildmarken.
der imidlertid havde faaet tilstrækkelig Mad og
o o
Drikke, laa allerede sovende paa Ovnsbænken.
Det er jo ikke vanskeligt at sætte sig ind i
Saras Tanker, medens hun, under det heldende
Dagslys, gaar frem i Uveiret, med sine fire Lys. Hun
tiltror dem ingen Magt, men sorger endog over
den Forblindelse, der rakte hende dem. Alligevel
bærer hun dem omhyggeligt under Gangens
Vanskeligheder, og vover nu det Yderste, for at komme til
at bruge dem. Deri ligger Mere end Medynk med
den ulykkelige Gamle. Thi ogsaa for hende selv har
dette Middel faaet sin Betvdning. Just da enhver
«. o
Udvei syntes lukket, og Bonnens Stemning endog
forvirredes i hendes ængstede Sjel, bragtes disse Lys
saa ganske uventet til Hytten. Dette blev hende
et Vink om Veien, hvor Gud vilde sende Hjelp, og
nu, da denne Tanke har grebet hende, er hun ogsaa
ganske troende. Det falder hende ikke ind at gruble
over, hvorledes dog paa denne Maade en Redning
kan være mulig. Hun indblander ingen Gjetninger
i sin Forhaabning. Tvertimod er hun paa sin svære
Vandring ligesom baaren af Bønhørelsens Forvisning,
og hun drages mægtigt til det gamle Kirkechor, og
til den hellige Nats Stilhed der.
Men Veiret er haardt, og hun maa vandre mod
Blæsten. Hun prøver nu, hvad hun aldrig for har
oplevet, og færdes alene i en Vinter-Storm mellem
Fjeldene. Et saadant Natur-Optrin har en Magt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
