Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•250
En Sjel i Vildmarken.
hag. En og Anden af de Forsamlede kom ud, og
hørte Beretningen om hendes Ærinde; thi hun dulgte
Intet. Her var hun lige ved det Maal, der syntes
hende angivet til Redning, — og havde den vist sig nu,
da var hun alligevel gaaet til Kirken med sin
Takkebøn og sit Lys-Offer. Hun standsede just her, for
at medtage de Lys, som ellers kunde være sendte
til Kirken. Og saaledes var hun allerede inde i den
Kreds, der for hendes Tro omsluttede Bønhørelsen.
Men Gaardens Folk hørte kun med lunken
Deltagelse paa hendes Fortælling, og Sara mærkede atter,
hvad hun ikke sjelden fer havde erfaret, at hverken
den Gamle under Aasen eller hendes forvildede Sen
havde mange Venner i Dalen. Hun fandt heller
ingen anden Bistand her end den Hvile og
Vederkvægelse, man villigt gav hende, og som hun nød
med inderlig Taksigelse.
Der var kun kommet tre andre Lys til Kirken,
og det stakkels Lægdslem, der var leiet til at vogte
dem, blev ikke lidet glad, da Sara befriede ham fra
dette Besvær. Hun medtog de Træstikker, hvormed
Lysene skulde fæstes i Muren, og vandrede nu,
styrket og tillidsfuld, over Sletten til det gamle
Guds-Hus. Hun vandrede fra den vel-forsynede Gaard, fra
de glade, for hendes Sorg ligegyldige Mennesker, for
at søge Frelse ved en vaklende Mur, der mer end
noget andet Sted i Egnen var et Billede paa
Glemsel og hjelpeles Forladthed. Men just nu var hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
