- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
235

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Dag kom en stor Pakke til Kejseren, udenpaa stod
skrevet: Nattergal.

»Der har vi nu en ny Bog om vor berømte Fugl!« sagde
Kejseren; men det var ingen Bog, det var et lille
Kunststykke, der laa i en Æske, en kunstig Nattergal, der skulde
ligne den levende, men var overalt besat med Diamanter,
Rubiner og Safirer; saa snart man trak Kunstfuglen op, kunde
den synge et af de Stykker, den virkelige sang, og saa gik
Halen op og ned og glinsede af Sølv og Guld. Om Halsen
hang et lille Baand, og paa det stod skrevet: »Kejseren
af Japans Nattergal er fattig imod Kejseren af
Kinas


»Det er dejligt!« sagde de alle sammen, og den, som
havde bragt den kunstige Fugl, fik straks Titel af
Over-kejserlig-nattergale-bringer.

»Nu maa de synge sammen, hvor det vil blive en Duet!«

Og saa maatte de synge sammen, men det vilde ikke
rigtig gaa, thi den virkelige Nattergal sang paa sin Maner, og
Kunstfuglen gik paa Valser. »Den har ingen Skyld,« sagde
Spillemesteren, »den er særdeles taktfast og ganske af min
Skole!« Saa skulde Kunstfuglen synge alene. — Den gjorde
lige saa megen Lykke som den virkelige, og saa var den jo
ogsaa saa meget mere nydelig at se paa: den glimrede som
Armbaand og Brystnaale.

Tre og tredive Gange sang den eet og det samme Stykke,
og den var dog ikke træt; Folk havde gerne hørt den forfra
igen, men Kejseren mente, at nu skulde ogsaa den levende
Nattergal synge lidt — — men hvor var den? Ingen havde
bemærket, at den var fløjen ud af det aabne Vindue, bort til
sine grønne Skove.

»Men hvad er dog det for noget!« sagde Kejseren; og alle
Hoffolkene skændte og mente, at Nattergalen var et højst
utaknemmeligt Dyr. »Den bedste Fugl have vi dog!« sagde
de, og saa maatte igen Kunstfuglen synge, og det var den
fire og tredivte Gang, de fik det samme Stykke, men de
kunde det ikke helt endnu, for det var saa svært, og
Spillemesteren roste saa overordentligt Fuglen, ja, forsikrede, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free