- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
296

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da var det, at den lille Gerda traadte ind i Slottet,
gennem den store Port, der var skærende Vinde; men hun
læste en Aftenbøn, og da lagde Vindene sig, som de vilde
sove, og hun traadte ind i de store, tomme, kolde Sale — da
saa hun Kay, hun kendte ham, hun fløj ham om Halsen,
holdt ham saa fast og raabte: »Kay! søde, lille Kay! saa
har jeg da fundet dig!«

Men han sad ganske stille, stiv og kold; — da græd den
lille Gerda hede Taarer, de faldt paa hans Bryst, de trængte
ind i hans Hjerte, de optøede Isklumpen og fortærede den lille
Spejlstump derinde; han saa paa hende, og hun sang Psalmen:

»Roserne vokse i Dale,
der faa vi Barn Jesus i Tale!«


Da brast Kay i Graad; han græd, saa Spejlkornet trillede ud
af Øjnene, han kendte hende og jublede: »Gerda! søde, lille
Gerda! — hvor har du dog været saa længe? Og hvor har
jeg været?« Og han saa rundt om sig. »Hvor her er koldt!
hvor her er tomt og stort!« og han holdt sig fast til Gerda,
og hun lo og græd af Glæde; det var saa velsignet, at selv
Isstykkerne dansede af Glæde rundt om, og da de vare trætte
og lagde sig, laa de netop i de Bogstaver, som Snedronningen
havde sagt, at han skulde udfinde, saa var han sin egen
Herre, og hun vilde give ham hele Verden og et Par ny
Skøjter.

Og Gerda kyssede hans Kinder, og de bleve blomstrende;
hun kyssede hans Øjne, og de lyste som hendes; hun kyssede
hans Hænder og Fødder, og han var sund og rask.
Snedronningen maatte gerne komme hjem, hans Fribrev stod
skrevet der med skinnende Isstykker.

Og de tog hinanden i Hænderne og vandrede ud af det
store Slot; de talte om Bedstemoder og om Roserne oppe paa
Taget; og hvor de gik, laa Vindene ganske stille, og Solen
brød frem; og da de naaede Busken med de røde Bær, stod
Rensdyret der og ventede; det havde en anden ung Ren med,
hvis Yver var fuldt, og den gav de smaa sin varme Mælk og
kyssede dem paa Munden. Saa bar de Kay og Gerda først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free