Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de lange Grene laa lige hen om Gavlen, og paa den hang
en lille Klokke. Skulde det være den, man havde hørt? Ja,
derom vare de alle enige, paa een nær; han sagde, at den
Klokke var for lille og fin til at kunne høres saa langt borte,
som de havde hørt den, og at det var ganske andre Toner,
som saaledes rørte et Menneskehjerte; han, som talte, var en
Kongesøn, og saa sagde de andre: »Saadan en vil nu altid
være klogere.«
Saa lod de ham gaa alene, og alt som han gik, blev hans
Bryst mere og mere opfyldt af Skovensomheden; men endnu
hørte han den lille Klokke, som de andre vare saa fornøjede
med, og imellem, naar Vinden bar fra Konditoren, kunde
han ogsaa høre, hvorledes der blev sunget til Tevand; men
de dybe Klokkeslag lød dog stærkere, det var, ligesom et
Orgel spillede dertil, Lyden kom fra venstre, fra den Side,
paa hvilken Hjertet sidder.
Nu raslede det i Busken, og der stod en lille Dreng foran
Kongesønnen, en Dreng i Træsko og med en Trøje saa kort,
at man ret kunde se, hvor lange Haandled han havde. De
kendte begge hinanden, Drengen var just den af
Konfirmanderne, som ikke kunde komme med, fordi han skulde hjem
og levere Trøje og Støvler af til Værtens Søn; det havde han
gjort og var nu, i Træsko og de fattige Klæder, gaaet af
Sted alene, thi Klokken klang saa stærkt, saa dybt, han
maatte derud.
»Saa kunne vi jo gaa sammen!« sagde Kongesønnen. Men
den fattige Konfirmand med Træskoene var ganske undselig,
han trak paa de korte Trøjeærmer og sagde, han var bange
for, at han ikke kunde gaa saa rask med, desuden mente
han, at Klokken maatte søges til højre, thi den Plads havde
jo alt stort og herligt.
»Ja, saa mødes vi slet ikke!« sagde Kongesønnen og
nikkede til den fattige Dreng, der gik ind i den mørkeste, mest
tætte Del af Skoven, hvor Tornene rev hans fattige Klæder
itu og Ansigt, Hænder og Fødder til Blods. Kongesønnen
lik ogsaa nogle gode Rifter, men Solen skinnede dog paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
