Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved jer, naar de faar fat i jer? — Hvad de
gjør? sagde jeg. De sprætter Maven op paa os,
og vikler saa alle Tarmene om venstre Haands
Tommelfinger. Og det kilder, kan du tro, og
vi griner — lige til vi kreperer af Grin.«
»Naa, men troede de nu paa, hvad du
sagde?« spurgte Maksimov med et let Smil,
medens alle de andre vred sig af Latter.
»Ja, saadan er de nu engang, de løjerlige
Mennesker derhjemme, at de tror alt, hvad man
bilder dem ind. Men da jeg begyndte at
fortælle om Bjærget Kasbek, og at Sneen bliver
liggende paa det hele Sommeren igjennem, lo
de mig lige op i Ansigtet, min rare Ven. —
Hør Kammerat, nu gjør du nok Løjer med os,
sagde de. Vil du bilde os ind, at Sneen ikke
skulde tø paa saa stort et Bjærg, naar vi her
hjemme har en ussel lille Høj, der er helt fri for
Sne, mens denne endnu ligger alenhøjt i alle
Lavninger og Huller. Nej, min rare Ven, kom
ikke til os med den! raabte de allesammen.
Tschikin blinkede skjælmsk med sit ene
Øje og puttede Piben i Munden igjen som Tegn
paa, at han nu ikke havde mere at fortælle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
