Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foruden disse. Det er dette, som gør, at lian, som
allerede omtalt, negter Analogien mellem aandelig og
organisk Udvikling. Efter Hegels Opfattelse opstaar den
højere Enhed ved, at man fra andet Modsætningsled vender
tilbage til det første: men netop denne Tilbagevenden er
det store Problem for Kierkegaard, det, der betegner
Grænseskellet mellem den æstetiske og den etiske Maade
at tage Livet paa. Den betegner det Punkt, hvor
Vil-liens Indgriben, altsaa efter Kierkegaard: Rykket, Springet
har sin Plads. Æstetisk gaar man jo bort efter
Tangenten; der maa postuleres en særegen Kraft, som kan
holde Kloden fast i en Bane om samme Centrum.
I Skriftet »Gentagelsen« liar Kierkegaard udviklet
dette Begrebs Betydning med en Overdaadighed af
digterisk Udstyr, som gør det til en Perle i hans Værkers
rige Skatkammer, uagtet det ikke kan negtes, at det
digteriske Apparat breder sig paa Begrebets og Tankens
Bekostning. Kierkegaard beklagede sig liojligt over
Hei-bergs Misforstaaelse af lians Mening; men han havde
ikke gjort nok for at sikre sig klar Forstaaelse. — Jeg
kan ikke lade være at anføre et Stykke af det nævnte
Skrift, som paa den skønneste Maade udtrykker
Tænkerens Idé.
»Haabet er en ny Klædning, stiv og stram og
glimrende, dog liar man aldrig havt den paa og véd derfor
ikke, hvorledes den vil klæde En, eller hvorledes den
sidder. Erindringen er en aflagt Klædning, som, hvor
skøn den end er, dog ikke passer, da man er voxet fra
den. Gentagelsen er en uopslidelig Klædning, der slutter
fast og omt, hverken trykker eller flagrer. Haabet er
en dejlig Pige, der smutter bort mellem Hænderne;
Erindringen er en skøn gammel Kone, som man dog
aldrig er tjent med i Øjeblikket; Gentagelsen er en elsket
Hustru, man aldrig bliver ked af. Der hører Ung-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
