Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søge, om Kierkegaard liar Ret i at tillægge det saa
afgørende Betydning for det personlige Liv, som han gør.
Eli Overgang er for ham altid et Brud. (Uvidensk.
Efterskr. p. 223 ff.) Om Kriser kan der efter hans
Opfattelse egentligt ikke være Tale »inden for
Immanentsen«, det vil sige, inden for en Livsanskuelse, der
antager en naturlig og kontinuerlig Udvikling paa det
aandelige Omraade. (Efterl. Papirer. 1844—46. p. 48.)
Her har afgjort Kierkegaards Polemik mod den
spekulative Filosofis glatte Overgange, som kun fuldbyrdedes i
Fantasien eller paa Papiret, ført ham for vidt. Det
Betydningsfulde i hans Optræden er, at han hævder de
virkelige Overganges Betydning i Modsætning til de
tænkte, i hvilke man svælgede, idet man over den
historiske Viden, man havde vundet om forskellige mulige
Standpunkter, glemte at undersøge, paa hvilket man nu
selv i Virkeligheden stod. Men Forskellen mellem de
tænkte og de virkelige Overgange behøver ikke at bestaa
i, at hine ere kontinuerlige, disse ikke. En Overgang,
hvorved et for det personlige Liv betydningsfuldt Maal
naas, kan meget vel foregaa kontinuerligt. Vandet
bevæger sig dog frem i den strømmende Flod lige saa vel
som i det uedstyrtende Vandfald, og det er kun for den
ydre, sanselige Opfattelse, at den sidste Bevægelse har
mere Realitet end den første. Saa ivrigt Kierkegaard
end kæmper for Livet, saa lader han dog her ikke Livet
komme til dets Ret; han ser ikke de smaa Ting, de
smaa Tilvæxter, der stille føje sig sammen og uformærkt
ofte frembringe det, der prises som stort og højt. Kun
den giver Livet dets Ret, der anerkender, at det har
mange Veje og Former for sin Udfoldelse. Hvorfor skal
det indsnevres efter én Metode? Et Ryk, en Styrtning,
en Krise kan være nødvendig, hvor en Modstand skal
overvindes, en afgørende Vending foretages. Men selv da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
