- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
319

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

321

han end vilde, det er ham umuligt ikke at hore Herligheden,
hvis Dom, o frygtelige Dom, er: Dine Synder ere Dig forladte!
Frygtelige Dom, hvis Ord dog i og for sig ere Jntet mindre
end det Forfærdelige; og jnst derfor kan Synderen ikke lade
være at hore, hvad der dog er Donnnen· Hvor skal jeg henslye
fra Retfærdigheden, tager jeg Morgenrødens Vinger og flyver
til det yderste Hav, da er den der, og skjuler jeg mig i Afgrunden,
da er den der, og saaledes paa ethvert Sted, dog nei, der er
eet Sted, hvor jeg kan slye hen: til Kjerlighedenz men naar
Kjerligheden dommer Dig, og Dommen er — o, Rædsel! —
Dommen er: Dine Synder ere Dig forladte! Dine Synder
ere Dig forladte — og dog er der Noget (ja dette Noget er i
Dig, hvor i al Verden sknlde det ellers finde sit Tilholdssted,
naar Kjerligheden tilgiver Alt!), der er Noget i Dig, som gjor,
at Dn fornemmer, at de ere Dig ikke forladte. Hvad er saa
den strengeste Doms Rædsel mod denne SJiakdsell Hvad er saa
Vredens strenge Dom, Forbandelsen, mod denne Dom: Dine
Synder ere Dig forladtel Saa er jo næsten Retfærdigheden Mild-
hed, der siger, som Dn siger: nei, de ere Dig ikke forladtel Hvad
er ,,Brodermorderens« Lidelse, naar han flygtig og nstadig
frygter, at Enhver skal kjende ham paa Retfærdighedens
Mærke, der domte ham —- hvad er denne Lidelse mod den
Ulyksaliges Qvaler, hvem det blev Dommen, ikke Frelsen:
Dine Synder ere Dig forladte! Frygtelige Strenghed! At
Kjerligheden, at det er Kjerligheden, den tilgivende Kjerlig-
hed, der, ikke dommende, nei, ak selv lidende derved, dog for-
vandles til Dommenz at Kjerligheden, den tilgivende Kjerlig-
hed, der ikke vil, som Retfierdighedem gjore Skylden aabenbar,
tværtimod vil skjule den ved at tilgive og forlade, at det dog er
den, der, ak selv lidende derved, gjor Skylden srygteligere aaben-
bar end Retfoerdighedenl — Tænk denne Tanke: det Selv-
forskyldte. Det er selvforskyldt, siger Retfærdigheden, at der
for det Menneske ingen Tilgivelse er; den tænker derved paa
hans mange Synder, thi Retfærdigheden kan Jntet gjemme.
Kjerligheden siger: det er selvforskyldt — den tænker derved
S. Kierkegaard. X11 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free