Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
til et Forhold. At dette Forhold imidlertid godt kunde vare en
Tid, at den Unge godt kunde føle sig knyttet til Socrates, efterat
denne havde lost sig fra ham, det har jeg stræbt at vise i det
Foregaaende Men betænker man nu, at dette Socrates’ Forhold
til Ungdommen er den sidste Mulighed af at opvise et positivt
Forhold, betænker man, hvor meget man kunde fordre i denne
Henseende af den Mand, der efter at have emanciperet sig fra
ethvert andet realt Forhold, havde samlet sig herpaa, betænker
man Alt dette, saa vil man ikke kunne forklare den her beskrevne
Negativitet, med mindre man antager, at Socrates’ Stand-
punkt var Jroni7k).
Vi vende tilbage til Socrates’ Anklage og hans derved
bevirkede Domfceldelse Dommerne erklærede ham skyldig, og
skulde man, uden alt for meget at tage Hensyn til Klagens Punk-
ter, med eet Ord betegne hans Forbrydelse, da kunde man
kalde den Apragmosyne eller Jndifferentismez thi vel var han
ikke uvirksom, og vel var han ikke ligegyldig mod Alt, men i
Forhold til Staten var han det netop ved sin private Praxis.
Socrates var altsaa erklæret skyldig, men Straffen var endnu
ikke bestemt. Med græsk Humanitet blev det den Anklagede selv
tilstaaet at bestemme Straffen, naturligviis indenfor visse
Grændser. Hegel giver her en meget udforlig Fremstilling af det
Forkerte i Socrates’ Adfærd, han viser, at Socrates velfortjent
blev dømt fra Livet, at hans Forbrydelse var, ikke at ville aner-
kjende Folkets Souverænitet, men at gjore sin subjective Over-
beviisning gjeldende ligeoverfor Statens objeetive Dom. Hans
Vægring i denne Henseende kan man vel ansee for moralsk
t) Historien har opbevaret endnu et Forhold, i hvilket Socrates traadte
til en Anden, hans Forhold til Xanthippe. At Socrates nu just ikke har været
et Monster for Ægtemænd, det foler vist Enhver, og den Opfattelse af sit
Forhold til hende, soui efter Xenophon tillægge-3 Socrates, at han havde
samme Nytte af denne arrige Kone, som Beridere af vilde Heste, den at lære
at tvinge dem, at hun var ham en Øvelse i at beherske Mennesket, thi naar
han var færdig med hende, saa vilde han let kunne taale de andre Menne-
sker, — denne Opfattelse, siger jeg, røber ikke megen ægteskabelig Kjærlighed,
men vel en hoi Grad as Ironi. Smlgn. Forchhammer Pag. 49 og Note 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
