- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
301

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

gamle Forvildelse er nn blevet mere ondartetz og saa er det forbi;
saa slutter Doden af — og til alt Dette (det var kun Letsindighed !)
var der en evig Uforanderlig Vidne: var det saa ogsaa Letsindig-
hed? en evig Uforanderlig, og det er med ham Du vil have at
gjore Regnskabet op. J det Oieblik, da Timelighedens Viser,
Minut-Viseren, viste 70 Ai1r, og det Menneske dode, i den Tid
havde Evighedens Viser neppe flyttet sig en Kjende: i den Grad
er Alt nærværende for Evigheden og for ham den Uforanderlige!
Og derfor hvo Du end er, husk paa, hvad jeg siger til mig
selv, at for Gud er intet Betydeligt og intet Ubetydeligt, at i een
Forstand er det Betydelige for ham ubetydeligt, i en anden For-
stand selv den mindste Ubetydelighed noget uendelig Betydeligt.
Er da Din Villie ikke i Overeensstemmelse med hans, betænk det,
Du slipper aldrig fra ham, tak ham, om han ved Mildhed eller
ved Strenghed lærer Dig at bringe Din Villie i Overeensstem-
melse med hans — frygteligt, hvis han ikke lader sig mærke med
Noget, frygteligt, hvis det kunde komme saa vidt med et Menneske,
at han næsten trodser paa, at Gud enten ikke er til, eller at han
har forandret sig, eller endog blot at han er for stor til at lægge
Mærke til hvad vi kalde Ubetydeligheder; thi baade er han til,
og han er evig uforanderlig, og hans uendelige Storhed er just
den, at han seer end det Mindste, husker end det Mindste, ja, og
hvis Du ikke vil som han, husker det uforandret en Evighed!
Der er altsaa for os letsindige og ustadige Mennesker idel
Frygt og Bæven i denne Tanke om Guds Uforanderlighed O,
betænk det vel! hvad enten han lader sig mærke med Noget eller
ikke, han er evig uforanderlig. Han er evig uforanderlig, betænk
det vel, hvis Du har, som det siges, noget Udstaaende med ham,
han er uforanderlig. Maaskee har Du lovet haiu Noget, ved hel-
ligt Lofte forpligtet Dig men i Tidens Lob har Du for-
andret Dig, tænker uu sjeldnere paa Gud (har Du maaskee som
Ældre faaet vigtigere Ting at tænke paa?) eller Du tænker maa-
skee anderledes om Gnd, at han ikke bryder sig om Dit Livs Ube-
tydeligheder, at slig Tro er Barnagtighed: i ethvert Tilfælde Du
har saadan glemt, hvad Du lovede ham, saa derpaa glemt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free